Kulturministeren går på barsel: ”Timingen kunne dårligt være værre”

Kulturminister Joy Mogensen (S) går fredag 4. oktober på barsel og er derfor fraværende som minister fra den 4. oktober ”og indtil videre”, oplyser Statsministeriet.

Rent politisk kunne timingen dårligt være værre. Det mener Lasse Marker, som er partner i konsulentbureauet Rasmussen & Marker, der blandt andet rådgiver dansk kulturliv, kandidat i statskundskab og ekstern lektor i Art Management ved Københavns Universitet.

”Kunne Joy Mogensen selv have valgt tidspunktet for sin fødsel, så havde hun måske nok valgt et andet tidspunkt. Hun risikerer nu at skulle være væk i tre eller flere vigtige måneder, hvor der skal træffes vigtige beslutninger, som hun bliver en mindre del af, end hun sikkert ønskede”, siger Lasse Marker. 

I barselsperioden fungerer udviklingsminister Rasmus Prehn som kulturminister, mens Joy Mogensens andet ministerium Kirkeministeriet overdrages til transportminister Benny Engelbrecht.

At kulturministeriet i barselsperioden overdrages til udviklingsminister Rasmus Prehn er i sig selv bemærkelsesværdigt, fortæller Lasse Marker. For nu kan Mogens Jensen (S) se sig overset som kulturminister ikke bare én gang, men to gange.

”Mogens Jensen håbede jo på at blive Kulturminister. Men han blev fravalgt, sikkert fordi han lovede for meget under valgkampen, og derfor ville det nok blive løftebrud på løftebrud at indsætte ham. Nu hvor der udpeges en vikar, er det derfor nok et strategisk, klogt træk, at han heller ikke denne gang bliver udpeget til kulturminister”, siger Lasse Marker.

Kultur skal ikke fylde i den politiske debat
Igen og igen ser vi ifølge Lasse Marker eksempler på, at det er Mette Frederiksen og Nicolaj Wammen, der som ledelsen i partiet sætter dagsordenen – også for kulturområdet. Op til valgkampen havde Socialdemokratiet lavet og trykt et kulturoplæg i flere tusinde eksemplarer, som ledelsen dog ikke ville have ud, og sådan blev det. De har heller ikke afkræftet at omprioriteringsbidraget på kulturområdet aflyses, som Mogens Jensen ellers gerne ville. 

”De ønsker ikke at kultur skal fylde noget i den politiske debat. Og det er den virkelighed som Joy Mogensen også træder ind i. Det er derfor også ude af Joy Mogensens hænder om omprioriteringsbidraget bliver aflyst eller ej, og det misforstår kritikkerne af hende nok lidt i debatten indtil videre”, siger Lasse Marker og understreger:

”Den beslutning ligger hos statsministeren og finansministeren. Joy Mogensen var ikke en del af valgkampen, og hun har ikke lovet noget, og det er heller ikke hende der tager den beslutning”, siger kulturrådgiveren. 

Fraværende eller ej?
Selvom Joy Mogensen ifølge Lasse Marker ikke har de endelige beføjelser til at tage de store beslutninger på kulturområdet, så har hun ikke været helt fraværende i debatten i sine første måneder som minister. 

”Joy Mogensen har på den ene side talt meget aktivt med kulturlivets aktører og deltaget flittigt på Røddinge Mødet og Kulturmødet på Mors. Til gengæld gik der 11 uger, før hun gav sit første større tiltrædelsesinterview med Politiken, og her blev der ikke fremlagt nogen visioner”, siger Lasse Marker, som da også anbefaler Joy Mogensen at holde sig fra at gøre netop det.

For historien har flere gange vist, at de politikere, som fremlægger visioner på kulturområdet ofte ender i grøften med dem.

”På den ene sige kan man godt forstå dem, som ønsker en mister, der vil noget og sætter en retning. Omvendt har historien vist, at de kulturministre der fremlægger konkrete forslag har haft meget svært ved at gennemføre dem. Det så vi med Uffe Elbæk og igen med Mette Bock, der begge ville reformere det hele fra bunden”.

Årsagen er, at når forslag på kulturområdet præsenteres i medierne, bliver det lynhurtigt til en tabersag. Det skyldes tre ting, forklarer Lasse Marker.

”For det første har der historisk hersket en forståelse både på Christiansborg og i kulturlivet af, når først en bevilling er givet, kan den ikke tages væk igen. Man har således opfattet kulturen som en lineær fremadskridende udvikling, hvor man hele tiden bygger oven på”. 

For det andet ender kulturpolitiske forslag ofte som tabersager i medierne. Det skyldes, at kulturstoffet fylder relativt meget i medierne, hvilket giver kulturlivet en privilegeret adgang til pressen. Når det kommer på tale at flytte på kulturkronerne, vil dem, det ”går ud over”, naturligvis kontakte kulturjournalisterne, og de vil – ligesom alle andre journalister – lave historien, når de ser en konflikt.

”Kritikerne får derfor masser af spalteplads, og når det først er blevet en tabersag i medierne, er der ofte ingen vej tilbage. Det er de færreste folketingspolitikere, der er parate til at tabe vælgeropbakning pga. et kulturpolitisk spørgsmål, og vi ser derfor ofte, at de politiske partier trækker følehornene til sig og lader forslaget falde”, siger Lasse Marker. 

For det tredje er de lokalpolitiske interesser ofte mere synlige, når det handler om reformer af kulturområdet, end hvad tilfældet er for de fleste øvrige politikområder. Når et kulturpolitisk forslag præsenteres, er det ofte let at overskue de lokale konsekvenser: Vil museet i den enkelte folketingspolitikers valgkreds få flere eller færre statslige støttekroner?

”Dette er mindre entydigt, når der er tale om for eksempel arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik. Derfor ser vi ofte, at folketingspolitikerne stiller sig på hælene, når de møder forslag, der betyder færre statslige kulturkroner til deres valgkreds”.

Risikerer dødvande i flere måneder
Men bliver der så helt stille på kulturområdet, mens Joy Mogensen er på barsel? Vil vi se tre eller flere måneder, hvor det ikke besluttes om for eksempel omprioriteringsbidraget på kulturområdet sløjfes eller ej? Skal omprioriteringsbidraget på kulturområdet fjernes, vil det koste i omegnen af 50 millioner kroner, vurderer Hans Dam Christensen, professor i kulturformidling ved KU. Og det er ifølge ham en lille brik i det store, finanspolitiske puslespil, som derfor kan ende med at besparelserne faktisk stryges, fordi det så ”vil skabe tilfredshed mange steder”.

Lasse Marker mener dog, vi kan risikerer en situation med dødvande på kulturområdet, indtil ministeren vender tilbage. 

”Jeg ved, at hun vil forsøge at gøre sin barsel så kort som muligt, fordi en vikar som på resten af arbejdsmarkedet ikke kan træffe afgørende beslutninger. Så hun vil være med i det omfang, hun kan, men vi vil nok se at nogle beslutninger må vente”, siger han.

Ud over omprioriteringsbidraget står der en række uafklarede spørgsmål, som kulturlivet venter svar på. Forrige kulturminister Mette Bock (LA) arbejdede på en museumsreform. Ifølge Lasse Markers oplysninger har embedsværket i kulturministeriet fremlagt 40 forslag til en reform, uden et eneste af forslagene har fået flertal i Folketinget til at blive gennemført. For kulturlivets skyld skal der dog tages en beslutning – om den så betyder at reformen helt droppes eller arbejder man videre.

”Omvendt må man sige, at stort set alle i kulturlivet er enige om, at der er brug for en museumsreform, så derfor er det fattigt, hvis reformen opgives. Derudover er det hele medieforliget, som skal på plads, og mit bedste gæt er, at resten af besparelserne for DR aflyses helt”.

Socialdemokratiet har givet flere velfærdsløfter, som koster penge. Det gælder blandt andet på pensionsområdet. Så kulturen nedprioriteres lige nu

"Kulturinstitutionerne skal nok indstille sig på, at besparelserne vil fortsætte lidt endnu, for jeg tror ikke, at omprioriteringsbidraget bliver aflyst på den kommende finanslov. Men der er efterhånden klart flertal til at droppe omprioriteringsbidraget, så Socialdemokratiet står nærmest alene tilbage med det nu, så mon ikke det droppes meget snart”, siger Lasse Marker.

Opdateret 7. oktober: Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen fødte sin datter tidligt lørdag morgen den 5. oktober 2019. Forinden havde lægerne kunnet konstatere, at datteren, Sarah, ikke længere var i live, og fødslen blev derfor sat i gang. Det oplyser Statsministeriet.