Finansloven er på vej: Her er løfterne og den aktuelle status på en række omstridte områder

Mere klima og bedre velfærd. Mere tid til børnene og bedre vilkår til de syge og unge under uddannelse.  Der har været masser af udmeldinger fra Socialdemokratiet op til, under og efter folketingsvalget, som placerede partiet som det eneste i landets ministerkontorer. Men hvad blev egentlig sagt, og hvad er på vej i udspillet til finansloven for 2020, som regeringen præsenterer onsdag? Her er et udsnit.

Slut med besparelserne på uddannelse
Socialdemokratiet bebudede et farvel til besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet før valget, og partiet fastslog senere i en pressemeddelelse, at besparelserne er fjernet i finansloven.

Siden 2016 har omprioriteringsbidraget betydet, at gymnasiale, erhvervs- og videregående uddannelser har skullet spare to procent årligt. Set i forhold til niveauet i 2015 er bevillingerne til de videregående uddannelser beskåret med cirka 1,3 milliarder kroner i 2019 som følge af omprioriteringsbidraget.

Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget fra 2020 vil få betydning for de cirka 260.000 studerende på de videregående uddannelser.

Uddannelsesloftet
I sit valgprogram lagde Socialdemokratiet, ligesom Venstre også gjorde det, op til, at uddannelsesloftet skal fjernes. Om loftet fjernes helt, ved vi dog ikke endnu. Loven for loftet, der blev indført i 2016 og senere justeret, begrænser muligheden for at tage mere end en uddannelse på samme niveau på den måde, at studerende, som allerede har afsluttet en videregående uddannelse, som udgangspunkt ikke kan tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år. Ifølge forhenværende forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) koster en afskaffelse af uddannelsesloftet 300 millioner kroner.

Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne
Derudover har regeringen besluttet at videreføre den såkaldte kvalitetspulje på erhvervsuddannelserne med 168 mio. kroner årligt i 2020-2023. Den pulje ville ellers være udløbet med udgangen af 2019.

Regeringen har dermed prioriteret knap 515 mio. kroner mere til Børne- og Undervisningsministeriets område i 2020, end den tidligere regering lagde op til. I alt sætter regeringen over 800 miollioner kroner af på hele undervisnings- og uddannelsesområdet for at undgå yderligere besparelser.

Slut med besparelser på kultur – eller hvad?
Det udskældte omprioriteringsbidrag har betydet, at landets kulturinstitutioner er blevet beskåret med to procent hvert år. Det ønskede forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at sløjfe som en del af Venstres velfærdsløfte op til folketingsvalget. Og Socialdemokratiet overvejede at følge trop, udtalte daværende kulturordfører i Socialdemokratiet Mogens Jensen i maj måned.

”Regeringens nedskæringer er gået ud over kulturen både i de store byer og i provinsen. Vi har hele tiden ment, at besparelserne har ramt for hårdt,” udtalte Mogens Jensen til Altinget.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har efterfølgende dog ikke villet love, at hun dropper to-procents besparelserne på de statslige kulturinstitutioner. Det skete blandt andet i åbningstalen på Kulturmødet på Mors den 22. august.

"Jeg ville gerne love, at de hårde tider er ovre, men det kan jeg ikke, og det er ikke mit mål," sagde hun og refererede angiveligt til de besparelser og trange økonomiske tider, som kulturlivet har oplevet de senere år. At besparelserne ikke ville blive droppet som en del af finansloven fastslog kulturministeren igen i en pressemeddelelse den 30. september:

”Jeg ved, at mange havde håbet, vi kunne fjerne alle sparekravene på hele kulturområdet allerede fra næste år. Til dem vil jeg sige: Det er stadig regeringens mål – men vi må tage det skridt for skridt og gøre det på en økonomisk ansvarlig måde”, udtalte Joy Mogensen. 

I pressemeddelelsen fremgår det til gengæld også, at det fra 2020 er slut med sparekrav til de kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne i Danmark.

Det ledte til kritik fra De Radikales Zenia Stampe som beskyldte ministeren for at sprede "urigtige oplysninger" i forbindelse med besparelser på kulturområdet. På listen over områder, hvor sparekravet var blevet fjernet, var nemlig inkluderet områder, som aldrig har været omfattet af de planlagte besparelser, skriver Ritzau.

”Kommunikationen er uærlig. I stedet for at sige det, som det er, at man undtager nogle områder og viderefører (omprioriteringsbidraget, red.) det på andre, så bliver det solgt som en stor sejr, sagde Zenia Stampe.

Joy Mogensen erkendte senere samme aften tilsyneladende at have efterladt et forkert indtryk i sine udtalelser.

”Jeg ville forsøge at fortælle, at ikke alle områder af kulturen er omfattet af omprioriteringsbidraget, skriver hun i sit tweet og fortsætter:

”Jeg møder hele tiden folk, som tror, at hele kulturområdet skal spare to procent, men sandheden er, at færre bliver ramt af besparelserne, end mange tror”.

”Det er ikke lykkedes mig at gøre rigtigt. Meningen var ikke at sminke tallene eller det forhold, at de to procent stadig rammer lige hårdt på de institutioner, der fortsat er omfattet af omprioriteringsbidraget. Så undskyld herfra, skriver ministeren.

Kulturministeren kan dog uagtet denne diskussion blive tvunget til at sløjfe besparelserne på hele kulturområdet alligevel, for et flertal uden om regeringen bestående af både borgerlige og regeringens støttepartier bebudede allerede tilbage i august, at de ønsker en afskaffelse af de årlige nedskæringer.

”Før valgkampen hørte vi igen og igen kulturordfører Mogens Jensen udtale, at besparelserne skulle stoppes. Det vigtigste for os er, at besparelserne, der er meget skadelige for vores sammenhængskraft, bliver stoppet, så kulturinstitutionerne ved, hvad de har at gøre med”, sagde Enhedslistens kulturordfører Mai Villadsen til Berlingske. Og De Radikale fulgte trop.

”I bedste fald er det et forvarsel om de kommende finanslovsforhandlinger. Vores forventning har jo ikke bare været at få stoppet omprioriteringsbidraget, men at få tilbageført midler til kulturen. Så man kan spekulere over, om kulturministerens udmelding kommer nu for at stemme vores forventning til forhandlingerne lavere, så vi skal stille os tilfredse med, at besparelsen stopper”, sagde De Radikales kulturordfører Zenia Stampe.

Også SF ønsker kulturbesparelserne afskaffet:

”Vores ønske er helt klart, at omprioriteringsbidraget fjernes så hurtigt som muligt. Man har i alt for lang tid udsultet kulturlivet, og SF anser kultur som en vigtig del af et velfungerende velfærdssamfund”, sagde SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Også i oppositionen er der opbakning til at droppe besparelserne på kulturinstitutionerne. Venstre har således skiftet holdning til de besparelser, som partiet selv indførte.

”Vi sagde i valgkampen, at vi ville lave et velfærdsløft på 69 milliarder kroner, og det indbefatter, at vi stopper omprioriteringsbidraget på kulturområdet. Det er stadig vores politik”, udtalte Britt Bager.

Klima er blevet en mærkesag
Klimaområdet endte med et blive et nøgleområde i valgkampen, og regeringen har sat sig det mål, at udledningen af CO2 skal mindskes med 70 procent inden 2030. Når Folketinget åbner 1. oktober, er det lovet, at der hurtigst muligt herefter skal udarbejdes en klimalov, som har været undervejs siden januar, hvor et borgerforslag om en sådan lov blev afleveret på Christiansborg. Regeringen fastslog i en pressemeddelelse i midten af september måned, at den vil øremærke én milliard kroner mere til grøn forskning.

Den grønne forskningsmilliard skal finansieres ved at regeringen øremærker fordelingen af forskningsreserven for 2020. Aftalen forhandles i løbet af efteråret 2019 som en del af finansloven, lyder det.

Differentieret pension, seniorpension og Arne
Nu er det Arnes tur til at gå på pension, lød det fra Socialdemokratiet under valgkampen. Med en kampagne drejet omkring den 59-årige bryggeriarbejder på Fuglsang bryggeri i Haderslev, ønskede partiet at indføre differentieret pension, så de mest nedslidte kan forlade arbejdsmarkedet, før den officielle pensionsalder indtræder. Men den nye regering blev overhalet inden om, da V-K-LA-regeringen kort før valget fik vedtaget sit forslag om seniorpension sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti med en model, der til forveksling ligner den, som Dansk Magisterforening havde foreslået sammen med Ældre Sagen. Og regeringens støttepartier virker ikke til at bakke op om at gennemføre en model med differentieret pension, som ellers var Socialdemokratiets store slagnummer under hele valgkampen.

Dansk Folkeparti melder den 1. oktober sig dog ifølge A4 Nu klar til at indgå forlig med Socialdemokratiet og venstrefløjen om ret til tidligere tilbagetrækning.

”Vi kan godt se, der er nogle problemstillinger. Derfor har vi sagt til Socialdemokratiet, at vi er klar til at forhandle om en differentieret pension, hvor nogle kan trække sig tre år før andre”, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted til A4Nu.

Han understreger dog, at en eventuel model for tidligere pension ikke må være i modstrid med velfærdsforliget. Støtten fra Dansk Folkeparti til kan sikre politisk flertal for Socialdemokratiets omdiskuterede pensionsforslag, som statsminister Mette Frederiksen prioriterer meget højt.

Et opgør om udviklingen i pensionsalderen mellem Socialdemokratiet og dele af fagbevægelsen ulmer desuden. På en 3F-kongres i slutningen af september måned besluttede forbundet, at man vil arbejde for at ændre velfærdsforliget fra 2006, så den planlagte stigning i pensionsalderen til 69 år fra 2035 forhindres. Det afviser regeringen dog klart:

”Socialdemokratiets holdning til velfærdsforliget er fuldstændig klart, og det rokker det her ikke på. Men det er en påmindelse om, hvorfor vi ønsker en ret til tidligere pension for nedslidte”, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Altinget.

Arbejdsmiljøet skal styrkes
Den forhenværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i april måned en ny aftale, som skal styrke arbejdsmiljøindsatsen. Herunder ligger ønsket om at genrejse Arbejdstilsynet, som siden 2007 har mistet over 180 millioner kroner i bevillinger.

Opløbet har dog været ganske langt. Der skal flere penge på bordet, fastslog Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen i september 2018 som optakt til forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale.

”Derfor vil vores udgangspunkt være, at vi skal tilbage til det tidligere niveau, før vi kan begynde at kigge på, hvad der skal gøres bedre”, sagde Leif Lahn Jensen.

Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtalte tilbage i marts måned, at han nu var klar til at styrke Arbejdstilsynet, men han ville dog ikke sætte hverken beløb eller formel på præcis hvordan.

For Socialdemokratiet var 100 millioner kroner til Arbejdstilsynet et minimum, hvis tilsynet kan komme på rette køl, lød det i marts 2019.

Den 25. april 2019 landede så et nyt forlig om at styrke arbejdsmiljøindsatsen under den forrige regering.

Dermed får Arbejdstilsynet tilført 460 millioner kroner frem mod år 2022. Og det fik i september måned direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand, til at udmelde, at tilsynet nu vil ansætte 80 nye tilsynsfolk og skalere antallet af tilsynsbesøg på danske virksomheder op.