Dansk Magisterforening

Digital dannelse skal gælde alle

© Foto: William Iven on Unsplash

Af Signe Bjerre
Del artikel:

Der er behov for, at teknologiforståelse og digital dannelse bliver gjort til et obligatorisk fag på alle uddannelser, mener ekspertpanel. Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, kalder panelets anbefalinger ambitiøse og nødvendige.

Både studerende, professorer og medarbejdere i private virksomheder skal fremover klædes bedre på til at forstå og være kritiske overfor de digitale teknologier. Sådan lyder anbefalingen fra et enigt ekspertpanel, der står bag en ny rapport

”Hvis vi fremover skal have et samfund, der er båret af demokrati og ligeværd, mener vi, at det er nødvendigt med en massiv investering i digital dannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet”, siger Ole Sejer Iversen, der er medlem af ekspertpanelet og professor på Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet.

Ekspertpanelet blev nedsat for et år siden af Dansk Magisterforening og Dansk IT for at kickstarte debatten om, hvilke færdigheder og kompetencer, der skal til for at børn og unge kan deltage aktivt i et digitaliseret samfund.

Nu ligger rapporten klar. Og her fremgår det, at digital dannelse ikke kun skal gælde børn og unge. I stedet anbefaler ekspertpanelet, at teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag på alle uddannelser.

”Det her er ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen skal lære at kode. Det er et spørgsmål om, at vi alle sammen skal være i stand til at afkode den digitale teknologi og den forretning, der ligger bag, så vi har mulighed for at træffe kvalificerede tilvalg og fravalg”, siger Ole Sejer Iversen.

Vigtigt for at sikre lighed og demokrati
Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, er positiv overfor ekspertpanelets anbefalinger:

”Det er nogle ambitiøse anbefalinger, som ekspertpanelet kommer med, men i en verden der er så digital som vores, tror jeg, at det er rigtigt, at vi skal tænke mere holistisk og se på digital dannelse  som vigtigt på alle uddannelsesniveauer. Det kræver nytænkning og efteruddannelse af underviserne”, siger Camilla Gregersen.

Hun mener, at anbefalingerne er nødvendige for at undgå en polarisering i samfundet:

”Har vi ikke hele befolkningen med, kan digitaliseringen komme til at udfordre uligheden i samfundet i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og i forhold til det at være demokratiske borgere”, siger Camilla Gregersen.

 

 

Et udpluk af ekspertpanelets anbefalinger:

Teknologiforståelse skal gøres til en obligatorisk og sammenhængende faglighed på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Undervisere på alle niveauer i uddannelsessystemet skal sikres et obligatorisk videns-, kompetence- og kapacitetsløft, så de får de nødvendige forudsætninger til at løfte den nye teknologifaglighed ind i undervisningen.

Erhvervslivet opfordres til at gå sammen i partnerskaber for at imødekomme aktuelle efter- og videreuddannelsesbehov for deres medarbejdere i relation til teknologiforståelse.

Undervisningsministeriets forsøgsfag i teknologiforståelse skal gøres til et obligatorisk fag for alle skolebørn, når den treårige at forsøgsperiode er afsluttet.

Humanister skal ind i kampen
Bliver anbefalingerne en realitet, vil det betyde, at humaniorastuderende på universiteterne fremover skal undervises i teknologiforståelse som obligatorisk fag, og at ansatte i det offentlige og private erhvervsliv fremover skal have tilbudt efteruddannelse i digital teknologi.

”Det handler om, at vi alle sammen skal forstå, hvad digital teknologi er, og hvad teknologien og digitaliseringen gør ved os som mennesker”, siger Ole Sejer Iversen.

Samtidig peger han på, at der er behov for, at flere humanister kommer ind i kampen og bidrager til at udvikle ny teknologi.

”Jeg savner, at humanister i større udstrækning blander sig i it-udviklingen og diskussionen omkring digitaliseringen. Jo mere diversitet vi har i udviklingen af digital teknologi, jo bedre er det for demokratiet”, siger Ole Sejer Iversen.

Obligatorisk kompetenceløft
46 folkeskoler har siden august i år haft faget teknologiforståelse på skoleskemaet som en del af en tre-årigforsøgsordning. Og det er et godt skridt på vejen, mener Ole Sejer Iversen.

”Vi taler om, at børn er digitalt indfødte, men i virkeligheden er de digitalt udsatte. De er dygtige til at bruge it, men de har for eksempel ikke alle forståelse for, at Snapchat og Snapstreaks er en del af en forretning, og at antallet af streaks ikke nødvendigvis er et parameter for dybden af sociale relationer”, siger Ole Sejer Iversen.

Ekspertpanelet anbefaler derfor også, at undervisere og professorer overalt i uddannelsessystemet får et obligatorisk kompetenceløft, så de får de nødvendige forudsætninger til at løfte den nye teknologifaglighed ind i undervisningen.

”Som voksne er vi udfordrede, fordi vi ikke selv er dannede i den digitale verden. Men det er ikke en undskyldning for ikke at sætte os ind i det. Vi har et moralsk og etisk ansvar for at tilegne os en forståelse og et sprog, så vi kan forholde os kritisk til teknologi og hjælpe vores børn og unge med at forme den frem for kun at bruge den,” siger Ole Sejer Iversen.

Medlemmer af ekspertpanelet:

Bjørn Ilsøe, institutchef på Københavns Professionshøjskole (formand)

Anne Mette Thorhauge, lektor, ph.d., Institut for medier, erkendelser og formidling, Københavns Universitet

Jesper Balslev, lektor på Københavns Erhvervsakademi, forfatter, ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet  

Johannes Fibiger, lektor ved VIA-University College

Lise Dissing Møller, lektor, Future Classroom Lab, Københavns Professionshøjskole

Ole Sejer Iversen, professor, Center for Computational Thinking and Design, Aarhus Universitet

Rasmus Holme, formand for bestyrelsen for lærerstuderendes landskreds

Thomas Berlin Hovmand, direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune

Timm Troest Hald, skoleleder på Mørkhøj Skole