Afskaffelse af uddannelsesloft er ikke med i regeringens finanslovsudspil
Socialdemokratiet har gentagne gange sagt, at uddannelsesloftet skal afskaffes efter valget. Men udgifterne til at afskaffe loftet var ikke en del af regeringens udspil til finanslov, som finansminister Nicolaj Wammen (S) præsenterede onsdag. © Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix
I 2018 foreslog Socialdemokratiet gentagne gange, at uddannelsesloftet skulle afskaffes. Men afskaffelsen er ikke nævnt i finanslovsudspillet. Hyklerisk og løftebrud, lyder kritikken.
Når valget er overstået, skal uddannelsesloftet væk. Sådan har meldingen været fra Socialdemokratiet ved en række lejligheder siden sommeren 2018. Men afskaffelsen af loftet er ikke med i regeringens udspil til en finanslov, som blev præsenteret onsdag.
Ifølge finansminister Nikolaj Wammen er afskaffelsen ikke med, fordi regeringen ”har skullet prioritere”.
”Både i forhold til sundhedsområdet, i forhold til det grønne og i forhold til uddannelser og velfærd i øvrigt. Og det, vi har taget fat på som det første, har været at afskaffe omprioriteringsbidraget”, skriver Berlingske.
Men at regeringen ikke har afsat penge i finanslovsudspillet til at afskaffe uddannelsesloftet vækker stor kritik bland regeringens støttepartier.
”Når vi nu er enige om, at det skal rives ned, så undrer det os, at Socialdemokraterne skaber usikkerhed for unge i stedet for handle på deres håb”, siger de Radikales gruppenæstformand og finansordfører, Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.
SF's gruppeformand, Jacob Mark mener, at der er tale om et ”klokkeklart løftebrud”.
”Både fordi Socialdemokratiet sagde gennem hele valgkampen, at de ville afskaffe uddannelsesloftet, og fordi vi blev enige om det i regeringsforhandlingerne”, siger han til DR og tilføjer:
”Jeg synes sgu, at det er lidt hyklerisk, at regeringen taler om, at de vil gøre de unge mindre stressede, og så viderefører man det, som man ved presser de unge".
Loftet bidrager til præstationspres på de unge
Uddannelsesloftet blev indført i 2016 af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Loftet betød, at studerende ikke kan tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau som én, man har afsluttet inden for de seneste seks år. Efter massiv kritik blev loftet justeret i 2017. Det betød at man efter seks kunne tage en ny uddannelse.
I sommeren 2018 fastslog Mette Frederiksen (S) dog at uddannelsesloftet skulle afskaffes helt. For loftet bidrager ifølge den daværende oppositionsleder til det ”præstationspres”, som for mange unge oplever i uddannelsessystemet.
”For at imødegå det, mange børn og unge oplever som et præstationspres i vores uddannelsessystem, foreslår vi at afskaffe uddannelsesloftet", sagde Mette Frederiksen og uddybede:
"Uddannelsesloftet har skabt en følelse, der har sat sig i mange flere end dem, der er direkte berørt af det. En følelse af, at man ikke må begå fejl, og hvis man fejler, misser man muligheden for at uddanne sig. Det er farligt".
Socialdemokratiets formand forklarede, at der var enighed i rød blok om tilgangen til uddannelsesområdet - herunder afskaffelsen af loftet:
”Jeg mener, at vi står meget samlet på uddannelsesområdet. Uddannelsesloftet er en del af hele diskussionen om uddannelse og investering i vores fremtidige generationer. Og det er jo noget af det, der forener partierne til venstre for midten”.
I maj måned udmeldte Venstre, at partiet var klar til at afskaffe uddannelsesloftet, som partiet selv havde været med til at indføre – i øvrigt sammen med Socialdemokratiet. Det ville ifølge daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) koste 300 millioner kroner.
Der er ikke noget løftebrud i det
De udgifter har Socialdemokratiet ifølge finanslovsudspillet ikke fundet penge til at dække. Alligevel er regeringen ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær dog ikke i gang med at løbe fra Mette Frederiksens løfte. Han understreger, at Socialdemokratiet fortsat ønsker at afskaffe uddannelsesloftet.
”Jeg synes ikke, der er noget løftebrud i det. Vi har sagt, vi vil afskaffe det, og det vil vi fortsat gerne. Men det kræver, at vi finder pengene til det, og det må vi i fællesskab drøfte med de andre partier”, siger ordføreren til Berlingske.
Onsdag beskrev Magisterbladet ligeledes, hvordan regeringen på samme vis har udeladt at videreføre taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Inden valget lovede samtlige folketingspartier nemlig at videreføre taxameterløftet efter et valg. Alligevel er det ikke nævnt i regeringens udspil til finansloven. Det kan ifølge Dansk Magisterforening medføre besparelser på humaniora og samfundsvidenskab på op mod 300 millioner kroner.
