Akademikere i kovending om differentieret pension
© Beredskabsstyrelsen
DJØF har hidtil afvist Socialdemokratiets forslag om differentieret pension, men nu har fagforeningen fået ”betydelig forståelse” for, at udsatte faggrupper skal tilbydes tidlig tilbagetrækning, skriver A4
Der lyder nu nye toner fra den akademiske fagforening DJØF, der hidtil har været modstander af Socialdemokratiet forslag om tidlig tilbagetrækning til lønmodtagergrupper, der kom tidligt ud på arbejdsmarkedet.
Det skriver A4.
”Når vi taler om folk, der har været på arbejdsmarkedet, fra de var 17-18 år, så tror jeg, at vi alle rent instinktivt kan forstå, at der nok er for langt til en folkepensionsalder på 70 år eller derover. Så jeg har en betydelig forståelse for, at de grupper skal kunne trække sig tilbage, før os andre”, siger DJØFs formand Henning Thiesen til avisen.
DJØF-formanden har ellers tidligere i skarpe vendinger taget afstand fra Socialdemokratiets forslag og advaret mod ”at forskelsbehandle forskellige fag- og uddannelsesgrupper”.
”Det er ikke rigtigt, at akademikere er kortere tid på arbejdsmarkedet”, har Henning Thiesen eksempelvis sagt til netavisen Pio, hvilket ifølge DJØF-formanden skyldes, at man ikke medregner eksempelvis højtuddannedes studiearbejde eller håndværkerens ledighedsperioder eller sygeplejersken på nedsat tid.
”En ren anciennitetsafgrænsning er ikke mulig og heller ikke rimelig. Vi mener heller ikke at en afgrænsning per fag, altså at alle murere eller sosu-assistenter per definition bliver nedslidte, når de har været 40 år på arbejdsmarkedet”, sagde Henning Thiesen i februar til Pio.
Men nu mener Henning Thiesen ikke længere, at anciennitetsafgræsningen er urimelig.
”Der er vel fysiske grænser for, hvor længe vi mennesker kan arbejde, og hvis man kommer ud på arbejdsmarkedet som 17-årig, så bliver man slidt ned før dem, der starter 10 år senere”, siger Henning Thiesen til A4.
Ny linje kolliderer med Akademikerne
Men den nye linje lægger DJØF sig ud med hovedorganisationen Akademikerne, hvis formand, Lars Qvistgaard, direkte har advaret om, at differentieret pension ”kan få betydning for opbakningen til velfærdsstaten”. Også Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, har vendt sig mod forslaget.
Meldingen fra Henning Thiesen kommer samtidig med en ny meningsmåling, som Epinion har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Den viser, at under en tredjedel af de akademiske fagforeningers medlemmer er modstandere af, at "personer, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har arbejdet i mange år, skal kunne trække sig tilbage med folkepension før andre".
Omvendt går mere end fire ud af ti akademikere ind for en differentieret pensionsalder i målingen.
DM: Alle nedslidte skal have adgang til tidlig tilbagetrækning
Camilla Gregersen ønsker ikke at tage stilling til DJØF’s nye holdning til differentieret pension, men siger dog:
”Ingen af os ved, hvad det er regeringen kommer med, og jeg deltager ikke i en gætteleg om, hvem der bliver omfattet, eller hvordan en mulig model bliver skruet sammen”.
Hun henviser samtidig til, at Dansk Magisterforening og Ældre Sagen tidligere har fremlagt et forslag til seniorpension, som den tidligere regering, Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti har bakket op om, som omfatter alle nedslidte uanset uddannelse og branche.
”Vi går ind for, at alle, der har behov, skal have hjælp, og det skal vi kollektivt finansiere. Uanset hvad de har arbejdet med, og om de har taget en uddannelse eller ej, og uanset om man bliver udfordret af fysiske, psykiske eller andre forhold på arbejdspladserne. Alle borgere regner med, at velfærdssamfundet griber dem, hvis de får behov, og det er et grundprincip i vores solidariske velfærdssamfund”, siger Camilla Gregersen.
Ifølge DM’s formand løser seniorpensionen dog ikke alle udfordringer. For så længe velfærdsaftalen fra 2006 står ved magt, er der i princippet ikke noget loft over, hvor høj danskernes pensionsalder på sigt kan blive.
”Det er vigtigt, at politikerne også forholder sig til den generelle pensionsalder, som bliver ved med at stige. Det er jo tanken om at skulle arbejde langt op i 70’erne, der skaber bekymring og usikkerhed i befolkningen”, siger Camilla Gregersen.
Magisterbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Akademikernes formand Lars Qvistgaard, ligesom det heller ikke er lykkedes at få Henning Thiesen til at svare på, hvad der er årsagen til fagforeningens kursskifte.
Der er vel fysiske grænser for, hvor længe vi mennesker kan arbejde, og hvis man kommer ud på arbejdsmarkedet som 17-årig, så bliver man slidt ned før dem, der starter 10 år senereDJØF-formand Henning Thiesen
Aftalen om seniorpension med individuel helbredsvursdering
Den tidligere VKLA-regering, S, R og DF blev i foråret enige om at indføre en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, seniorpension, målrettet nedslidte seniorer. Betingelserne for at komme på seniorpension er:
- Man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen
- Man har arbejdet i 20-25 år
- Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre
Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job.
Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. pr. måned for enlige og 16.044 pr. måned for gifte/samlevende (2019).
Den nye ordning træder i kraft 1. januar 2020 og erstatter den nuværende seniorførtidspension.
Det skønnes, at godt 17.000 fuldtidspersoner vil være i ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025.