TR: Vi laver ikke pseudoarbejde, og vi stjæler ikke HK'ernes job

Det er ikke let at være akademiker i disse uger. Først blev ledige akademikere beskyldt for at være luddovne og for fintfølende til at tage et job i Netto. De seneste dage er anklagen så vendt 180 grader: Nu bliver akademikerne beskyldt for at stjæle andres job.

Anklagen fremføres i Berlingske af HK’ernes fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet, Ingrid Kryhlmand. Her hævder hun, at akademikere lader sig ansætte i HK-stillinger på universitetet og derefter ændrer jobindholdet, så det ikke længere er HK-stillinger. Og som en konsekvens heraf, har universitet ladet forskerne selv overtage alle de administrative opgaver. Det gælder fx rejseafregninger og flytning af undervisningstimer.

Men fællestillidsrepræsentanten for de akademiske ansatte i KU’s administration, Signe Møller Johansen, kan ikke genkende beskrivelsen.

”Jeg har det dobbelt med det, hun siger. For jeg kan sagtens genkende det med, at der er for få HK’ere i teknisk-administrative støttefunktioner. Det taler vi løbende om i vores klub, og det samme gælder fx rengøringsfolk, laboranter og betjente. Det hænger sammen med, at antallet er VIP’ere er steget ca. 40 % de sidste 10 år, mens antallet af TAP’ere har stået stille”, siger hun og tilføjer så:

”Men det er jo ikke ensbetydende med, at mine akademiske kollegers arbejde er meningsløst, at de sidder og finder på ligegyldige opgaver. Jeg synes det er en useriøs anklage og udtryk for dårligt kollegaskab. Mine kolleger har rygende travlt med at understøtte forskning og uddannelse, og det er ikke noget de selv har fundet på”.

Berlingske henviser også til ph.d.-studerende Andreas Kjær Stage, der til forskerforum.dk udtaler, at det er uklart, præcis hvad de mange nye højtlønnede administratorer laver, og hvad nytten er af deres arbejde.

Ifølge Berlingske er antallet af akademikere i KU’s administration tredoblet siden 1999, mens sekretærerne og de kontoruddannede er blevet beskåret med 42 procent.

”Så snart en akademiker kommer ind i et administrativt job, så vil de forsøge at lave nye problemstillinger og rapporter og omdanne det til et akademisk arbejde. Man opfinder på den måde selv sine arbejdsopgaver og forsøger at højne dem til et andet niveau. Man vil ikke udføre almindeligt administrativt arbejde, fordi det ofte keder dem. Hvorfor skal man servicere andre, er indstillingen. Det må de videnskabelige ansatte så selv gøre”, lyder beskyldningen fra Ingrid Kryhlmand i avisen, hvor hun også kritiserer Dansk Magisterforening for at opildne til manøvren.

Har Ingrid Kryhlmand ret i, at I arbejder for at overtage HK’ernes stillinger?

”Faktisk er det et spørgsmål, vi indimellem har oppe at vende, for det er ikke første gang vi hører, at vi stjæler HK’ernes job. Og vores klare holdning er, at opgaver og stillinger skal passe sammen. Vi har intet mål om at overtage HK-stillinger, tværtimod mangler vi ofte dygtige HK-kolleger til at lette arbejdspresset på deres områder”, siger Signe Møller Johansen.

Hun mener samtidig, at det billede, der tegnes af de akademiske medarbejdere i artiklen i Berlingske, er stærkt forsimplet.

”Mine medlemmer tæller alt fra ordbogsredaktører, studievejledere og forskningskoordinatorer henover personalejurister, IT-specialister og laboratorieledere. Ja vi har sågar store grupper af retsmedicinere, museumsformidlere og dyrlæger ansat i teknisk-administrative stillinger. Det er meningsløst at påstå, at disse jobs ikke kræver konkrete akademiske kvalifikationer og kompetencer.”