Ny bog: Ny bog kæmper humanioras sag

Kan du genkende en massemorder? Hvorfor husker vi fortiden forskelligt? Og er klimaforandringerne varm luft?

Alt dette kan du få svar på ved hjælp af humaniora. Det forklarer 40 danske forskere det i hvert fald i den nye bog ”Verden ifølge humaniora”, hvor de hver især bidrager med et begreb og et spørgsmål, som illustrerer, hvad humaniora giver samfundet.

”Ideen med bogen er at gøre humanioras udbredte, men usynlige indflydelse, synlig. Humaniora kommer ud i alle dele af samfundet, men meget af den viden er sådan set ikke synlig, og derfor bliver vi nødt til at påpege, at meget af det vi går og tager for givet, det er altså blevet skabt af humanister og det har formet den måde, vi tænker på", forklarer Anders Engberg-Pedersen, professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

Han har redigeret bogen sammen med to kolleger, Mikkel Bille, der er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, og Karen Gram-Skjoldager, der er lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. 

De tre forskere er trætte af, at humaniora ofte bliver omtalt i negative vendinger i samfundsdebatten. Tanken med bogen er derfor, at folk skal have en anderledes og mere konkret indgang til alle de situationer, hvor humanismen gør en forskel, forklarer Anders Engberg-Pedersen.

Et svar på humaniora-bashing

I mange år har såkaldt humaniora-bashing fyldt i den offentlige debat.

Her er de humanistiske uddannelser blevet beskyldt for at være for verdensfjerne, der er blevet hævet øjenbryn af ledigheden blandt humanistiske dimittender, og relevansen i uddannelserne er blevet problematiseret. Det er på tide at gøre op med de misforståelser, mener Anders Engberg-Pedersen og hans to kollegaer.

”Vi synes, at der er en manglende forståelse af, hvad humaniora kan bidrage med. Både i den brede befolkning, men også hos politikerne. Det er derfor, vi gerne vil hive nogle af alle de positive sider frem, som ofte drukner i kritik. Vores håb er, at vi kan få skabt en viden, som vil få politikerne til at betragte humaniora mindre som en hæmsko og mere som en gave til samfundet”, siger Anders Engberg-Pedersen og fortsætter:

“I stedet for at udgive en meget akademisk bog, som endnu en gang skal retfærdiggøre, at humaniora kan noget, ønskede vi at vise, hvordan humaniora helt konkret kommer med nogle svar på helt almindelige hverdagssituationer”.

De tre redaktører begyndte derfor at kontakte toneangivende forskere med forskellige akademisk baggrund, der kunne sætte ord på humanioras værdi og betydning.

”Forskerne, som medvirker i bogen, er en blanding af folk, hvis sager vi allerede kendte, og som vi vidste kunne sige noget interessant om deres idéer, og så af folk, som vi har kontaktet og givet lov til selv at vælge, hvilket begreb de finder afgørende. Det har været overraskende for os, for selvom vi er humanister og kender en del af begreberne, så var der også nogen, vi ikke kendte. Det har været en sjov proces,” siger Anders Engberg-Pedersen. 

Blandt bidragsyderne er professor i religionssociologi på Københavns Universitet, Margit Warburg, og professor i socialpsykologi ved Universitetet i Oslo og Aarhus Universitet, Lotte Thomsen.