Kære Ane, dette skal du vide om forholdene på læreruddannelsen

Det er alletiders idé at få undersøgt læreruddannelsen til bunds. Faktisk er det så vigtig en opgave, at vi er en lang række uddannelsesansvarlige, undervisere og studerende, der ikke har villet vente på kommissionen.

Med udgangspunkt i de 10 ambitioner, som Danske Professionshøjskoler har formuleret for læreruddannelsen, har vi taget fat på et større undersøgelsesarbejde. Vi har så meget viden og erfaring, som kan være med til at kvalificere buddet fra en ekspertkommission.

Den sidste bekendtgørelse fra 2013, som blev hastet igennem, er et eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Et væsentligt omdrejningspunkt for en eventuel reform skal være, hvordan en studerende gennem hele uddannelsen udvikler både sine mere akademiske kompetencer og så de kompetencer, han/hun bruger i samværet med elever, forældre og kolleger.

Det handler om viden, men også om at øve og træne, og derfor skal der være større fokus på overgangen fra studie til profession. Det er meget komplekst for de unge lærere at omsætte det, de har lært under uddannelsen, til det, der møder dem, når de står på en skole første gang.

Derfor skal der tages målrettet hånd om dem, fx det første år. Den støtte, vi giver de nyuddannede, er en investering, der vil komme tifold tilbage.

Mvh. Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen og hf på VIA

Jeg tror, at din forgænger kom til at glemme at invitere underviserne med i kommissionsarbejdet. Det var da vist en fejl. Godt, at du kan nå at rette op på det :-)

Spørger du mig, hvad der er vigtigst for en ekspertgruppe at have fokus på, så er det kvalitetsparametre for den danske læreruddannelse, som fx at fremtidens skolelærere kan lede læringsprocesser professionelt, at de fagligt kan begrunde de mange valg, de skal træffe i løbet af en undervisningsdag, og at de kan sætte klare rammer for deres elevers læreprocesser. De skal også kunne inddrage forældrene i samarbejdet om elevernes læring og udvikling. Først når vi har det på plads, kan vi begynde at tale om længden af uddannelsen, hvor meget der skal være af det ene eller det andet uddannelseselement, og hvor den skal bo. Og kigger vi til udlandet for inspiration, skal vi have med, hvad det er for en praksis, de uddanner til. Vi kan fx ikke bare spejle den danske folkeskole i det britiske system, der arbejder med “primary og secondary school”.

Mvh. Henning Westphael, lektor i matematik og naturfag på professionshøjskolen VIA

Lad os flytte opmærksomheden fra adgangs- og udgangskrav til indhold i uddannelsen. Det vigtige er, hvad vi tilbyder og kræver af de studerende, mens de går på uddannelsen. H

er skal de opbygge det, som er nødvendigt for at blive lærer, men som man ikke kan lære bare ved at være det: De nødvendige faglige, fagdidaktiske, almendidaktiske og pædagogiske kompetencer, som man kan trække på et langt lærerliv.

Lyt ikke til de kvantitative argumenter om mere af det ene og det andet. Det handler om kvalitet!

Og husk, at man ikke kan gøre nye lærere helt klar til praksis, før de står midt i den. Men overgangen kan lettes ved at støtte lærernes vej ind i jobbet gennem fx mentorordninger.

Og så kan man for resten ikke forbedre uddannelsen og samtidig spare på undervisning. En god lærer bliver man ved at møde og reflektere over kvalificeret undervisning – ikke gennem forelæsninger og selvstudium.

Mvh. Solveig Troelsen, lektor på VIA’s læreruddannelse i Aarhus