Jubel på pædagoguddannelsen: "Endelig får faget lidt anerkendelse"

11. november 2019

Af Pernille Siegumfeldt

En ekstrabevilling på 127,5 mio. kr. sætter drømmene i gang på pædagoguddannelserne. "Vi drømmer om at få nogle arbejdsbetingelser, der gør, at vi kan tænke os lidt bedre om og udvikle en bedre kvalitet", siger lektor.

24-årige Mia Worm og 23-årige Julie Nielsen læser begge til pædagog på Absalon i Roskilde, og de er ikke i tvivl om, hvordan regeringens saltvandsindsprøjtning på 127,5 millioner vil gøre mest gavn på deres uddannelse. Det skriver bladet DM Professionshøjskoler.

“Vi skal have højnet kvaliteten af vores praktikperioder. Det er første prioritet. I dag indgår vi alt for hurtigt i institutionernes almindelige normeringer. Det er ikke alle arbejdspladser, der har en uddannet vejleder, selv om det er så vigtigt i et læringsforløb, at vi kan nå at reflektere over vores oplevelser”, siger Julie Nielsen, der går på 5. semester.

Studiekammeraten supplerer:

“Først og fremmest skal vi have mere tid med vores undervisere – til coaching, vejledning og dialog – både mens vi er i praktik, og når vi sidder på skolebænken. Vi oplever tit, at der ikke er mulighed for at gå tilstrækkeligt i dybden fagligt. På de første semestre har vi 15 timer på skemaet om ugen, men på 2. del kun otte ugentlige lektioner, og mange af dem er på hold, hvor mellem 40 og 60 studerende deltager”, forklarer Mia Worm.

Hvad så, når pengene er sluppet op?

Julie Nielsen og Mia Worms studietid på Absalon har stået i nedskæringernes tegn. Siden 2016 har toprocentsbesparelserne kostet dyrt på professionshøjskolerne, ikke mindst på pædagoguddannelsen, der udgør 23 pct. af institutionernes samlede aktivitet målt på studenterårsværk.

“Det er virkelig rart, at vores fag endelig får anerkendelse”, siger Mia Worm.

Også Jimmy Krab er glad. Han er lektor på pædagoguddannelsen i Roskilde og TR-suppleant for 42 undervisere. Samlet kan Professionshøjskolen Absalon se frem til at få knap syv millioner i ekstra tilskud, og allerede fra årsskiftet ser det ud til, at der skal ansættes 11 nye kolleger fordelt på fire uddannelsessteder.

“Det er et betragteligt løft. Ligesom de studerende håber underviserne på, at der bliver plads til mere dialogisk undervisning på mindre hold. Vi drømmer i det hele taget om at få nogle arbejdsbetingelser, der gør, at vi kan tænke os lidt bedre om og udvikle en bedre kvalitet i uddannelsen, fx gennem at forbedre samarbejdet med praksis. Det er jo også det, aftagerne efterspørger”, forklarer Jimmy Krab.

I forvejen er op til 15 procent af underviserne ansat i tidsbegrænsede stillinger på Absalon. Forhandlinger i de kommende måneder vil forhåbentlig resultere i flere fastansættelser.

“Som tillidsrepræsentant kan det bekymre mig, at der ikke ligger nogen garanti for, hvad der skal ske, når pengene er sluppet op om to år. Skal vi så ud at fyre en masse medarbejdere igen? Det kan blive vanskeligt på så forholdsvis kort tid at løfte kvaliteten så meget, at det kan overbevise politikerne om at gøre bevillingen permanent”, påpeger Jimmy Krab.

"Først og fremmest er det mest glædeligt, at vi for første gang i mange år ikke skal spænde bæltet ind, men tværtimod opruste over hele linjen"

Camilla Wang, rektortalsmand for pædagoguddanelsen

5.800 kroner per studerende

Danske Professionshøjskoler har vedtaget en national strategi, så de 127,5 millioner bliver anvendt nogenlunde ens på alle landets pædagoguddannelser. Ifølge Camilla Wang, der er rektortalsmand for pædagoguddannelsen, skal pengene ud at virke øjeblikkeligt og på alle semestre.

“Vi får et ekstrabeløb, der svarer til cirka 5.800 kroner per studerende. Det er et løft, der batter. Alle ved, hvor skoen trykker, så vi planlægger at gå fra 0 til 100 allerede fra forårssemestret”, siger Camilla Wang.

Hun vil ikke sætte præcise tal på, men siger, at bevillingen kommer til at betyde rigtig mange nye underviserjob over hele landet.

“Tempoet er en udfordring, men først og fremmest er det mest glædeligt, at vi for første gang i mange år ikke skal spænde bæltet ind, men tværtimod opruste over hele linjen både på grundfagligheden og på de tre specialiseringer”, siger Camilla Wang.

Markedet bliver støvsuget

På Københavns Professionshøjskole glæder pædagoguddannelsens dekan Annegrete Juul sig til en masse ansættelsessamtaler i den kommende tid. Op til 20, vurderer hun.

“Det giver en masse positiv energi i organisationen, at vi får en pose penge, som vi kan bruge lige der, hvor vi hver dag oplever, at behovet er mest presserende. Det er ekstra glædeligt, fordi pædagoguddannelsen jo historisk set er underfinansieret, og vi oveni har kæmpet med de her toprocentsbesparelser siden 2016”, siger Annegrete Juul.

Hverken København eller Roskilde forventer, at det bliver et problem at finde kvalificerede folk til nye job med kort varsel.

Det gør til gengæld Anne Harving på pædagoguddannelsen i Aabenraa. Foruden at være praktikkoordinator er hun tillidsrepræsentant for 33 undervisere i Aabenraa – et af de tre udbudssteder under UC Syd.

“Meldingen er, at vi i Aabenraa, Kolding og Esbjerg samlet skal ansætte 11 adjunkter i tidsbegrænsede stillinger per 1. februar. At finde så mange med den rette profil i huj og hast og i konkurrence med de store professionshøjskoler bliver en meget vanskelig opgave. Markedet bliver jo støvsuget”, vurderer Anne Harving.

En stor arbejdsmiljøopgave

I Aabenraa er underviserkollegiet i forvejen et forholdsvist ungt team.

“For unge, der kommer lige fra universitetet, vil der være masser af læringspotentiale i at få to år her, selv om de fx ikke skal deltage i den almindelige kompetenceudvikling. Men for de fastansatte bliver det en udfordring, at så mange nye kolleger kommer ind på andre vilkår. Adjunkterne vil indgå i opgaveløsningen på en anden måde end de fastansatte. Der vil være opgaver, vi ikke kan pålægge adjunktvikarerne, fx deltagelse i forskningsog temadage eller opgaver afledt af pædagogisk råd, og så er to år jo lang tid”, forklarer Anne Harving.

Det bliver vigtigt for alle, at de nye adjunkter bliver sikret nogle ordentlige arbejdsvilkår.

“De her penge lander på et knastørt sted. Det er godt for pædagoguddannelsen, men en stor arbejdsmiljøopgave”, fastslår Anne Harving.

Den vurdering deler dekan på Københavns Professionshøjskole Annegrete Juul.

“Foruden den styrkede finansiering har pædagoguddannelsen brug for en langsigtet plan. Vi vil gerne kunne hyre faste undervisere, som tænker længere frem end til næste semester, og vi vil også gerne sige til de studerende, at det ikke kun bliver

i 2021 og 2022, at der sker et løft på uddannelsen”, påpeger Annegrete Juul.

Rektortalsmand Camilla Wang hæfter sig ved, at uddannelsesog forskningsministeren har kaldt saltvandsindsprøjtningen for det første initiativ.

“Ane Halsboe-Jørgensen har i flere sammenhænge bebudet, at løftet er et højt prioriteret indsatsområde. Det bliver vanskeligt at måle, om pengene giver konkrete effekter, men vi skal være meget omhyggelige med at beskrive, hvordan vi laver kvalitet i uddannelsen for pengene. På den måde kan vi selv være med til at sikre, at de 127,5 millioner ikke bare bliver en éngangsinvestering”, siger Camilla Wang.

Fra eliteprogram til kvalitetsløft

I august standsede regeringen udmøntningen af 127,5 millioner til en særlig talentindsats, som den forrige regering lancerede lige inden valget.

Pengene skal i stedet gå til, at professionshøjsko- lerne kan give pædagoguddannelsen et ekstraordinært kvalitetsløft.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil S-regeringen prioritere den grundlæggende kvalitet af vores uddannelser over eliteprogrammer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra 28. august.

“Vores pædagoguddannelse skal være bedre, så vi får flere dygtige pædagoger – det er en af mine topprioriteter. Når vi investerer i pædagoguddannelsen, investerer vi i vores børns fremtid. Det er vigtigt for, at Danmark bliver verdens bedste land at være barn i. De pædagogstuderende skal have flere undervisningstimer, mere feedback og særlig hjælp til de studerende, der synes, det er svært at studere – for mig er det her første initiativ i at løfte pædagoguddannelsen”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.