Blokaden fortsætter: Nu bakker medarbejderne op om de studerende
© Rasmus Lauge Hansen
Medarbejderne på Det Humanistiske Fakultet bakker op om de studerendes kritik af dekanatet. Høringen af planerne om for eksempel sammenlægning af små fag har været for dårlig. Og nu er ledelsen villig til at lade høringsprocessen gå om, siger prodekan.
En begravelsesceremoni.
Mindre kunne ikke gøre det, da studerende fra Det Humanistiske Fakultet på KU indkaldt til protest mod dekanatets målplan for de kommende år.
Til KU’s årsfest måtte selveste Dronningen, som traditionen tro var invitereret med, træde forbi studerende, der lå på jorden med dødemasker og roser.
”Vi afholder en begravelsesceremoni for vores fag. Her vil det være muligt at lægge en blomst til ære for vores eventuelt snart afdøde fag”, som HUMRådet på KU skriver på Facebook.
De studerende er gået til kamp mod målplanen med fire krav:
- Ingen obligatoriske valgfag eller såkaldte ”bredbåndskurser”
- Ingen sammenlægninger af små fag
- Ingen brede bachelorindgange
- Garantier for, at intet af det ovenstående vil blive foreslået igen
Studerende får opbakning af forskerne
Og nu kommer også fakultetets medarbejdere med kritik af målplanen.
Ledelsen har ganske enkelt ikke inddraget medarbejdere og studerende godt nok, da målplanen blev besluttet, lyder det.
”Medarbejderne ser forberedelsen og hele høringsprocessen omkring målplan 2020 for humaniora som så hastigt gennemført, at der faktisk er behov for at åbne sagen igen”, siger lektor Peter Birkelund Andersen.
Han er fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg.
”Studenternes aktion har sat fokus på fagsammenlægningerne. Vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis målplanen tages op igen til en helt ny udvikling fra grunden”, siger han.
Den udmelding glæder Sidsel Dorthe Vedel, formand for HUMrådet.
”Vi er glade for, at tillidsrepræsentanterne bakker op om vores sag. Og vi er enige i, at det har været en alt for hastig proces uden inddragelse”, siger hun.
De studerende arbejder nu på et konkret udspil til en revideret målplan, som de vil præsentere for dekanatet snarest muligt.
”Det bliver konkrete forslag. Det er forsøg på at komme videre fra konflikten og lave noget konstruktivt”, siger Sidsel Dorthe Vedel.
Ledelse: Vi er klar til at lytte
I dekanatet tager man kritikken til efterretning, lyder det nu fra prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen.
”Vi mener, at vi har gennemført en ordentlig høring og inddragelse, selv om jeg medgive, at tidsplanen har været stram. Vi mener også, at vi har sendt et signal om, at den egentlige strategiske udmøntning kommer til at foregå i 2020. Planen er jo, at de enkelte institutter selv kan vælge, hvilke af værktøjerne i målplanen, som giver mening for dem at bruge – for eksempel sammenlægning af fag”, siger han til Magisterbladet.
”Samtidig må jeg sige, at det er åbenbart ikke sådan, det er blevet oplevet. Og det er ærgerligt, for målplanen er hele fakultetets målplan, ikke bare ledelsens målplan. Og når det er tilfældet, så vil jeg gerne se, hvad vi kan gøre for at imødekomme kritikken”, siger Jens Erik Mogensen.
”Den reviderede målplan, som de studerende arbejder på, kan meget vel være en åbning for at lave en revision. Det håber jeg”, siger han.
Og hvis det ikke er nok til at komme til enighed, så vil han ikke på forhånd afvise at åbne hele processen igen.
”Jeg vil anbefale rektor, at det hele bliver åbnet, hvis det slet ikke kan lykkes at nå til enighed på anden måde. Men jeg håber, vi kan gøre det hurtigere, så vi kan komme videre i programmet”.
Et presset fakultet
I juni kom det frem, i alt 48 stillinger forsvandt fra Det Humanistiske Fakultet.
Fakultetet har også haft fyringsrunder i 2011, hvor 35 fuldtidsstillinger blev nedlagt, og i 2016, hvor 86 stillinger forsvandt