"10 års forskning kan gå tabt": Regeringen vil have Grundtvig ud af finansloven

Grundtvig Centeret, som i 10 år er dykket ned i Grundtvigs tekster for at forstå, kommentere og kritisere tekster, kan snart være fortid. Det er konklusionen, hvis de ikke får en bevilling, så de kan fortsætte deres arbejde. Det skriver Kristeligt Dagblad.

”Der budgetteres ikke længere på kontoen”, står det nemlig i regeringens finanslovsforslag under punktet ”Tilskud til Grundtvig Centeret”.

Centeret har som hovedopgave at digitalisere Grundtvigs samlede værker og udgive dem i en kommenteret version. Det er et omfattende arbejde, som centeret er halvvejs igennem - fuldstændig efter den fastlagte tidsplan.

Men nu ser arbejdet ud til at være spildt. Det siger Katrine Frøkjær Baunvig, lektor og centerleder på Grundtvig Centeret.

”Det, vi foretager os på centeret, er at samle alle 1000 Grundtvig-tekster i en videnskabelig udgave; det er et kulturarvsbevarende og forskningsmæssigt afgørende arbejde. Det er vigtigt at have pålideligt materiale for alle, der finder det relevant at forholde sig til Grundtvigs tekster og tanker,” siger hun til Magisterbladet.

Lige så brugbart som en halv storebæltsbro

”Min pointe er, at hvis centeret mod forventning ikke bliver tilgodeset på finansloven, så vil arbejdet og de 100 millioner kr., der er blevet brugt på dette arbejde forskningsmæssigt, kunne betragtes som spildt”, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Grundtvig har spillet en afgørende rolle i dansk kultur, skoleliv og politik. Idéen med at åbne centeret tilbage i 2009 var derfor at oplyse kommende generationer om Grundtvigt store betydning, forklarer hun.

Historiker Karen Gram-Skjoldager, der er lektor på Aarhus Universitet, kalder besparelsen for dumt.

"[Man] risikerer nu at stå med en halv, uafsluttet digitalisering. Den er ca. lige så nyttig som en halv Storebæltsbro", skriver hun på Twitter.

Etårsbevillinger er forstyrrende for forskere

Indtil nu er Grundtvig Centeret blevet finansieret med bevillinger, der bliver uddelt ét år ad gangen. Og det har været forstyrrende for forskerne, at de har levet med en uvished om, hvorvidt de fik penge eller ej.

”Jeg vil ikke motivanalysere på, hvorfor vi hidtil har fået etårsbevillinger. Jeg kan blot konstatere, at det ikke gavner vores arbejde på grund af usikkerhed om arbejdet og planlægningen”, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Henrik Pedersen, Dekan på det Tekniske Fakultet for IT og Design, er enig med Katrine Frøkjær Baunvig, at etårsbevillinger er et problem for forskere.

”Kortsigtede bevillinger er et problem. Bevillinger på et enkelt år giver ofte ikke kvalitet, fordi god forskning tager tid. Det er af samme grund, at rektorerne har bedt om at få længere bevillinger,” siger han og fortsætter:

”Noget af det bedste videnskab, vi har fået i de senere år, er fra grundforskningscentre, fordi forskerne får ro til at lave noget god forskning”.