Dansk Magisterforening

Unge er nødt til at tage medicin for at komme gennem studiet

© Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Hvert år får 700 studerende deres første recept på betablokkere for at dæmpe deres præstationsangst op til eksaminerne. Det er tragisk, at en hel generation af unge er enormt syge og stressede, mener Ronja Rose Ravnskov, forkvinde for DM Studerende, som blandt andet giver fremdriftskulturen en stor del af skylden.

Når der hvert udskrives 700 nye førstegangsrecepter på betablokkere til studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, så er det samfundet og ikke den enkelte studerende, der har et problem.

Sådan lyder det fra Ronja Rose Ravnskov, forkvinde for DM Studerende, som reaktion på, at i øvrigt raske studerende er nødt til at ty til betablokkere for at kunne håndtere deres præstationsangst i eksamensperioderne.

Det er Ugeskrift for Læger, der ifølge Berlingske har opgjort tallene, som viser, at der udskrives godt 700 nye førstegangsrecepter hvert år. Og det vække genlyd inde på Christiansborg, mener Ronja Rose Ravnskov.

"Jeg synes, at det er mega tragisk, at vi har et samfund og uddannelsessystem, som har skabt en generation af unge, som er enormt syge og stressede. Det bør vække alles alarmklokker, når man ser sådan nogle tal", siger hun.

Fremdriftsreformen har skabt en fremdriftskultur
Ronja Rose Ravnskov mener, at både årsagen til og løsningen på problemet skal findes på Christiansborg hos nogle politikere, der ifølge hende har skabt en "fremdriftskultur", bl.a. med den stærkt omdiskuterede fremdriftsreform.

"Jeg kan mærke på mig selv, mine medstuderende og min lillebror i gymnasiet, at det ligger meget i vores samtale, at man ikke må fejle, ikke må bruge for lang tid, ikke tage andre veje end den direkte. Man lukker systematisk alle de lufthuller, der tidligere har været en form for ventil for de studerende", mener forkvinden.

Og selv om de studerende generelt studerer i kortere tid, så mener Ronja Rose Ravnskov ikke, at man uden videre kan kalde fx fremdriftsreformen en succes. Tværtimod.

"Man kan ikke sige, at reformerne har været en succes. De har måske virket efter hensigten, men hvis de gør unge mennesker syge, har de gjort mere skade end gavn. Man kan ikke nøjes med at tale om en kultur, det er det også, men kulturen er kommet af nogle lovgivningsmæssige ændringer, som har ændret det strukturelle. Så hvis man vil det her til livs, er man nødt til at se på lovgivningen, frem for at lægge skylden og dermed løsningen over på den enkelte", siger hun.