Professor om ny reform: ”Overvejende sandsynlighed for, at den slår fejl.”
En reform af læreruddannelsen medfører højst sandsynligt kun forvirring og nødløsninger, så længe der er planlagt nedskæringer flere år frem, mener SDU-professor Katrin Hjort.
Allerede inden, at en kommission tager fat på at granske læreruddannelsen med henblik på en reform, bliver resultatet dømt ude af professor Katrin Hjort, der er uddannelsesforsker på SDU.
”Fagligt set kan en reform højst pege på hovsaløsninger, så længe der ikke følger finansiering med. Derfor giver det overhovedet ikke mening at tale om at reformere læreruddannelsen i en tid, hvor uddannelsen er underfinansieret og der tilmed er planlagt to procents besparelser flere år frem”, siger Katrin Hjort.
De dygtige finder på noget andet at lave
Den planlagte reform bliver i givet fald den femte siden 1997, hvor professionsbacheloropgaven, linjefagene og den akademiske metode før første gang blev introduceret på læreruddannelsen.
”Forskningen viser, at det tager 8-10 år, før en reform slår igennem og mærkes på en uddannelse. Det er meget vanskelige vilkår at byde engagerede undervisere, og det har den bivirkning, når reformiver og økonomi ikke går hånd i hånd, at de dygtige finder på noget andet at lave”, fastslår Katrin Hjort.
Langtidsholdbar løsning og bredt flertal
Alligevel er uddannelsesprofessoren ikke modstander af, at der igen bliver kigget på kvaliteten i læreruddannelsen, for den har tydeligvis nogle problemer.
”Jeg mener, at der er brug for en langtidsholdbar løsning, som har tilslutning fra et bredt politisk flertal. Men igen:Der er overvejende sandsynlighed for, at reformen slår fejl, og jeg kan kun tolke det som tomme signaler forud for et valg, hvis Tommy Ahlers virkelig forventer, at modellen holder sig inden for de nuværende økonomiske rammer,” siger Katrin Hjort.
Reform-iveren er ikke ny
Ifølge Fagbladet Folkeskolen er det 11. gang siden det første seminarium lukkede dørene op i 1791, at politikerne vil reformere læreruddannelsen. Seks gange første 200 år og fem gange siden 1997. De sidste har set sådan ud:
* 1997: Fire linjefag samt den akademiske metode i professionsbacheloropgaven indføres.
* 2006: De studerende skal inddrage forsknings- og udviklingsarbejde samt have to eller tre linjefag, hvor af et skal være dansk, matematik eller naturfag. Linjefagene får forskellige størrelser. I 2010 fjerner regeringen nogle af bindingerne på linjefagsvalg.
* 2013: Hvert fag får et kompetencemål. Linjefag erstattes af undervisningsfag, og der indføres fleksible fagmoduler. Fællesfag som fx kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab nedlægges. Praktikken fordeles over tre perioder, og der indføres adgangskrav.
Kilde: Fagbladet Folkeskolen
