Lektorer på UC SYD: underfinansieret reform vil være en dødssejler

Læreruddannelsen kan godt bruge et løft. Især bør der være bedre tid til faglig fordybelse og en tættere tilknytning til praksis på skolerne. Men det er vanskeligt at se, hvordan ambitionerne kan blive indfriet, når der ikke følger en bedre økonomi og større didaktisk frihed med.

Sådan lyder det fra to lektorer på UC SYD, Jens Jakob Ellebæk og Martin Elmbæk Knudsen, der har brugt vinterferien på at nærstudere den nye evaluering af læreruddannelsen fra 2013.

Evalueringen er foretaget af et ekspertudvalg, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har nedsat,  og er kritisk på flere punkter.

Overordnet kan både Jens Jakob Ellebæk og Martin Elmbæk Knudsen tilslutte sig flere af konklusionerne i rapporten, men:

“Kritikken skal læses i lyset af de rammebetingelser, vi laver uddannelse under. Vi har lige taget hul på fjerde år med toprocentsbesparelser.

Det er utroligt barskt at levere ordentlig uddannelseskvalitet på de betingelser”, kommenterer Jens Jakob Ellebæk.

Udvalget konkluderer bl.a., at den fleksible modulopbygning, som blev indført i 2013, ikke fungerer optimalt, at der skal knyttes tættere bånd mellem uddannelse og praksis, samt at kompetencemålene bør gennemskrives og muligvis reduceres.

Evalueringen peger også på, at der er problemer med studieintensitet og frafald. Samtidig påpeger rapporten behovet for praksisnær og didaktisk forskning og udvikling.

Decimeret samarbejde med praksis
Martin Elmbæk Knudsen underviser i idræt og fungerer som praktikkoordinator i Haderslev.

Han mener, at tankerne bag kompetencemålstænkningen har været fornuftige.

“Målene har givet mig anledning til at reflektere en del over udviklingen inden for mit fag. Til gengæld har den fleksible modulisering givet mig grå hår i hovedet. Når moduler kan tages i omvendt rækkefølge, betyder det fx, at nogle studerende skal lære at skabe sikkerhed omkring komplicerede spring, før de selv lærer basisfærdighederne for udførelsen af disse spring. Det giver ikke god mening”, forklarer Martin Elmbæk Knudsen.

Som praktikkoordinator hæfter han sig særligt ved, at evalueringen kritiserer læreruddannelsen for ikke at være tæt nok på praksis. Læreruddannelsen er tættere på professionen i dag end for 15 år siden, men det hænger stadig dårligt sammen med, at UC SYD har været nødt til at spare sine praktikbesøg væk, mener han.

“Noget af det vigtigste for vores studerende har været, at vi kom ud og oplevede dem i klassen og kunne give dem både pædagogisk og faglig feedback. På grund af besparelser er det besøg nu erstattet med et Skype-møde, hvor vi kun berører teoretiske og generelle problemstillinger. Det er en voldsom decimering”, siger Martin Elmbæk Knudsen.

Jens Jakob Ellebæk underviser i naturfag, og han mener, at det fagfaglige indhold i læreruddannelsen er blevet tilsidesat.

“Kompetencemål bør underordnes dannelsesmål, det fagfaglige indhold bør stå mere centralt, og det gik helt galt, da man lod en bestemt didaktisk tænkning omkring “læringsmålstyring” gennemskinne bekendtgørelserne”, påpeger Jens Jakob Ellebæk.

Lidt sat på spidsen kan folkeskolelæreren dårligt tillade sig at undersøge et dødt dyr, klassen kommer forbi i skoven, medmindre det står som en målsætning for lektionen, forklarer han.

“Det er en didaktisk spændetrøje, som hverken lærere eller læreruddannelse bør underlægges”, mener han.

Nej til hovsaløsninger og besparelser
De to lektorer blev ansat i hhv. 2001 og 2004 på det daværende lærerseminarium i Haderslev.

Uddannelsen holder fortsat til i de velholdte og gennemrenoverede rødstensbygninger tæt på kasernen og lidt hævet over byen. Indholdsmæssigt er alt dog forandret.

I den tid, de har arbejdet på UC SYD, har Jens Jakob Ellebæk og Martin Elmbæk Knudsen oplevet tre store reformer af læreruddannelsen. Den seneste i 2013 skulle blandt andet medvirke til at sænke frafaldet og sikre en højere faglig kvalitet.

Det er til dels lykkedes, mener Jens Jakob Ellebæk.

“Vores studerende er på nogle områder blevet dygtigere. Det skyldes også, at UC SYD har sikret dem gode muligheder for at deltage i udviklingsprojekter. Fx har vi et universitetsskoleprojekt, der prøver at nytænke samarbejdet mellem forskning, uddannelse og praksis”, forklarer han.

Fordi en udvikling sjældent får lov til at sætte sig i skoleverdenen, er der hverken behov for hovsaløsninger eller en femårig læreruddannelse, før økonomien er til stede, lyder det samstemmende fra de to lektorer. 

“Vi kan opnå mere ved at følge de nyuddannede og tilbyde undersøgelsesfællesskaber og supervisionsforløb med dem i deres første år på arbejdsmarkedet. Hvis vi også kan tilbyde vejledning vedrørende emner som forældresamarbejde, tror jeg, vi vinder meget”, foreslår Martin Elmbæk Knudsen.

Når hver sjette nyuddannede folkeskolelærer forlader faget inden for det første år, skyldes det næppe kvaliteten af uddannelsen, tilføjer Jens Jakob Ellebæk.

“Den praksis, de nyuddannede kommer ud til, er presset og kompleks, og der kræves mere af de nyuddannede i dag end for 15 år siden. At forberede kommende undervisere hertil er yderst kompliceret, og der findes ikke én løsning på, hvordan man laver god læreruddannelse. Jeg har tre ønsker til en kommende reformproces: Gå ydmygt til værks og tag små skridt, giv større frihed tilbage til underviserne, og – vigtigst af alt – drop besparelserne. Uddannelserne kan ikke holde til mere”, fastslår Jens Jakob Ellebæk.