Forskere tier af frygt for fyring

Hyppige fyringsrunder, hvor kritiske ansatte bliver prikket, skaber nu frygt for at udtale sig blandt forskerne på landets universiteter, lyder det fra tillidsrepræsentanter og eksperter.

Senest har der gået rygter om, at forskere, der havde været kritiske overfor ledelsen, røg i forbindelse med den store sparerunde på Aalborg Universitet (AAU), hvor mere end 100 fik en fyringsseddel.

”Det er klart min oplevelse, at nogle institutledere har anvendt denne fyringssituation med meget upræcise udvælgelseskriterier til en form for straffeaktion overfor medarbejdere, der er kendt som ’brokkehoveder”, siger Ole Busck, Dansk Magisterforenings fællestillidsrepræsentant på AAU.

Han tilføjer, at det er noget nær umuligt at bevise, da de afskedigede ikke har krav på at få en individuel begrundelse, når der er tale om masseafskedigelser som følge af institutionens forhold.

Ifølge Sarah Rosenkrands, Konsulent i DM, mener fire ud af de seks medlemmer, som hun har rådgivet i forbindelse med deres opsigelse på AAU, at baggrunden for, at de er blevet fyret, er et personligt opgør fra institutlederens side.

Jesper Lindgaard Christensen, DJØF-tillidsmand og HSU-medlem på AAU siger, at han også er blevet kontaktet af en håndfuld medlemmer, som har mistanke om, at de er blevet udvalgt, fordi de har været ledelseskritiske.

Rektor Per Michael Johansen skriver i et skriftligt svar til Forskerforum, at det er alvorlige udokumenterede anklager, som han ikke forstår.

”Hvis tillidsrepræsentanterne har kendskab til afskedigelser, som ikke er sket på behørigt grundlag, så håber jeg meget, at de går videre med sagerne hos fakulteternes ledelser. Ledelsen har også i denne sag været meget opmærksom på at følge det arbejdsretlige regelsæt”, skriver han.

Fyringsrunder spreder frygt
Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative (TAP) AC-medarbejdere på Københavns Universitet, ser en trend mod, at flere tier med kritik, fordi der oftere er fyringsrunder og omstruktureringer.

”Om folk er bange, afhænger af, hvad folk har set i forbindelse med fyringsrunder, og hvordan ledelsen tager imod kritik. Hvis en leder siger: Min dør står altid åben, og jeg lytter gerne til problemer, og de kritiske medarbejdere så efterfølgende bliver fyret, hænger tingene ikke sammen”, siger hun.

På Aarhus Universitet (AU), hvor ledelsen er blevet kritiseret for at begrænse forskernes ytringsfrihed i forbindelse med regeringens landbrugspakke, siger Olav W. Bertelsen, AC-fællestillidsrepræsentant, at det er hans fornemmelse, at der eksisterer en kultur, hvor du risikerer social udstødelse, hvis ”du skider i din egen rede”, altså taler offentligt om sager, som kan stille AU i et dårligt lys.

 ”Det handler nok især om, at man ikke må kritisere ledelsens beslutninger, selvom der tales meget om ytringsfrihed i forskellige skåltaler. Det er en slags social kontrol, hvor de der træder ved siden af risikerer at blive meget upopulære og udråbt som skurke”, siger han.

AU-rektor Brian Bech Nielsen har udtalt, at der ikke skal herske nogen som helst tvivl om, at ledelsen skal støtte medarbejderne, og det er noget, som skal tages op i ledelsen.

Brug for bedre beskyttelse mod uberettiget fyring
Heine Andersen, professor emeritus på KU og forfatter til bogen ”Forskningsfrihed” mener, at problemerne bunder i, at institutledere i dag er mellemledere ansat åremålskontrakter, der er underlagt et stort pres for at levere resultater oppe fra i organisationen. Det betyder, at de ikke bryder sig om intern kritik fra medarbejderne, så han forstår godt, at folk vælger holde mund.

”Professorer og lektorer kan blive fyret på et utroligt tyndt grundlag i Danmark, og historierne om fyringssager spreder frygt som ringe i vandet i organisationen”, siger han.

Søren Højgaard Mørup og Michael Hansen Jensen, begge professor, dr. jur. ved AU er enige i, at der er behov for en bedre sikring mod uberettigede afskedigelser.

”Man kan næppe se bort fra, at en væsentlig grund til, at mange er bange for at ytre sig, formentlig er, at beskyttelsen mod ledelsens uretmæssige sanktioner over for de ansatte er ret svag. Som reglerne er i dag, har man ikke krav på at beholde sit job, selv om en afskedigelse er ulovlig. Man kan højest få en kompensation”, skriver de i en kronik i Jyllands-Posten.

De mener derfor, at der er god grund til at overveje ”at gennemføre lovgivning, der bestemmer, at en uberettiget afskedigelse af en offentlig ansat alene på grund af vedkommendes lovlige ytringer skal kunne tilsidesættes af domstolene, hvis den afskedigede ønsker det”.

Læs hele artiklen på forskerforum.dk.