Det danske arbejdsmarked er blevet mere flex og mindre security

”Hov, hov, hov, jeg er ikke ved at gå på pension. Jeg er bare gået ned på 15 timer om ugen. Jeg har da ingen planer om at gå på pension lige nu”.

Den snart 66-årige biolog Jørgen Krogsgaard Jensen slår ud i en latter. En sekretær i den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon havde misopfattet ordningen og troede, at det betød snarlig pension.

Jørgen Krogsgaard Jensen startede i Orbicon som 62-årig efter 34 år i en anden rådgivende virksomhed. Efter et par år på fuld tid i Orbicon arbejder han nu 15 timer om ugen på en seniorordning, fordi han har fået slidgigt i nakke og skuldre.

“Vi tager et år ad gangen, og jeg har ingen deadline for at stoppe. Jeg har investeret enormt meget identitet og tid i mit arbejde, så nu siger jeg, at jeg er på arbejdsafvænning. Det er stadig sjovt og intellektuelt udfordrende for mig at gå på arbejde, så det vil jeg fortsætte med, så længe jeg kan”, siger han.

Jørgen Krogsgaard Jensen gør, hvad Folketinget har lagt op til. Han fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen. Den har politikerne hævet for at få danskerne til at arbejde længere. Men der er kommet ubalance i det ellers højtbesungne danske flexicurity-system.

Hvor fleksibiliteten og mobiliteten, der skal gøre det nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre, er meget høj, så bliver sikkerhedsdelen til stadighed forringet, i takt med at pensionsalderen er blevet hævet. Kort sagt: mere flex og mindre security.

Det danske flexicurity-system er nu i stor fare for at erodere. Det fortæller en række arbejdsmarkedsforskere til Magisterbladet.

“Der er slet ikke noget problem i flexicurity, når det gælder mobiliteten. Den har været stigende herhjemme i en årrække. Problemer er der derimod, når vi kigger på sikkerhedselementerne, som er ved at komme i krise, hvis de ikke bliver restaureret nu”, siger Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet.

Han påpeger, at bl.a. indkomstdækningen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet har været stærkt faldende siden Dagpengereformen i 2010.

“Dagpengene har været på rutsjetur, og det fortsætter de næste fem år, så den gennemsnitlige dækningsgrad ryger virkelig langt ned. Især højindkomstgrupper kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om denne sikring længere er værd at betale for”.   

Samme udvikling ser Per Kongshøj Madsen, som er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, og som også var en del af Carsten Koch-udvalget, der i 2015 anbefalede regeringen en bl.a. mere virksomhedsrettet indsats i den aktive beskæftigelsespolitik.

“Mens vores arbejdsmarked i høj grad er mobilt og velflydende, er det uomtvisteligt, at sikkerhedsnettet for indkomst i form af dagpenge og kontanthjælp er blevet mere hullet, end det var for 15-20 år siden”, siger Per Kongshøj Madsen.

Indkomstsikkerheden under ledighed er blevet klart forringet, og alt tyder på, at det vil fortsætte de næste fem år, fordi dækningsgraden vil falde, forklarer Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet:

“Stopper man ikke de forringelser, vil mange opgive systemet”, siger han.

Han forklarer, at frem mod 2022 trækkes der 0,7 procentpoint fra reguleringen af dagpengene i forhold til lønudviklingen, så dækningsgraden falder automatisk de kommende år. Og mere end 270.000 danskere forsikrer sig mod ledighed med private jobforsikringer.

“Det peger mod et mere privatbaseret arbejdsmarkedssystem, og det giver ikke et velfungerende flexicurity-system”, siger Bent Greve.

Over 90.000 har mistet dagpengene
Med Dagpengereformen fra 2010 blev dagpengeperioden halveret og genoptjeningskravet fordoblet. Det har haft konsekvenser.

Et nyt notat fra Danske A-kasser fastslår, at over 90.000 har mistet dagpengene siden reformen. Det er samtidig blevet 12 procent dyrere at være forsikret i en a-kasse, fordi skattereformer har reduceret værdien af skattefradraget og har betydet forhøjet medlemskontingent.

Derudover er pensions- og efterlønsalderen blevet forhøjet, og efterlønsordningen er kraftigt forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

“Vi er nu ved et punkt, hvor der kan sås alvorlig tvivl om, hvorvidt vi fremover kan opretholde et system, hvor langt de fleste lønmodtagere fortsat vil betale for a-kassemedlemskab”, lyder det i notatet.

Siden medio 2017 har den ansvarlige myndighed for statistik på området, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), ikke udgivet statistik over, hvor mange der har mistet dagpengeretten, og hvad deres status er.

“Er de kommet i arbejde, på kontanthjælp eller anden ydelse? Eller er de uden indkomst?” spørger direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk og påpeger, at den manglende statistik er et brud på den politiske aftale:

“Det var en klar præmis i dagpengeaftalen, at udviklingen skulle følges nøje”, siger han.

Henning Jørgensen mener, at de manglende tal på området betyder, at der er mørketal bag regeringens ledighedstal.

“De personer, som har mistet dagpengeretten, er helt ude af statistikkerne, og ingen hjælper dem. Derfor lyver regeringens ledighedstal. De er meget højere, end regeringen foregiver, og er over 150.000”, udtaler Henning Jørgensen.

Virksomheder er stadig for langsomme
Den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicons domicil ligger på nogle store, vindblæste græsarealer tæt på Høje Taastrup Station. Domicilets tre etager er holdt i brune farver og huser omkring 300 ansatte. Der er solceller på taget, og de åbne kontorlandskaber har med et integreret energidesign opnået et guldcertificeret indeklima.

Orbicons seniorordning er ifølge Jørgen Krogsgaard Jensen også gylden. Efter et par års ansættelse i Orbicon fik han brug for at benytte den pga. af sin slidgigt.

I dialog med firmaets ledelse blev det besluttet, at han fra januar skulle arbejde 15 timer om ugen, og at han kan flekse op og ned, som han selv synes, der er behov for.

“Det administrerer jeg helt selv, alt efter hvilke opgaver der er, og det er jeg meget glad for. Så længe jeg udfylder mine ugesedler og sørger for at fakturere mine opgaver med kunderne, er der ingen, der blander sig i, hvornår jeg kommer og går”, siger han.

Mange danske virksomheder er dog generelt stadig for langsomme til at gøre som i Orbicon. For selv om et stigende antal ældre fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, har kun hver anden virksomhed en seniorordning, og hver femte virksomhed har ingen indsats på dette område. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.300 virksomheder, som TeamArbejdsliv og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) netop har gennemført.

Forbedret seniorpolitik er ellers et oplagt redskab til at reparere på flexicurity, forklarer Per Kongshøj Madsen.

“Med knapheden på arbejdskraft er det givet, at også virksomhederne skal tænke mere kreativt for at beholde den ældre del af arbejdsstyrken”, siger han. 

Vi kan ikke bare fortsætte med at arbejde
Med Velfærdsforliget i 2006 aftalte den daværende VK-regering med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre gradvist at hæve pensionsalderen. Den hedder 67 år i 2019-2022, og i 2030 hæves den yderligere til 68 år.

Fra 2035 er pensionsalderen baseret på skøn fra DREAMs og Danmarks Statistiks prognose for udviklingen i levetiden og skal først vedtages af Folketinget. For 2050 lyder skønnet, at pensionsalderen er 72 år, mens den i år 2100 er hævet til 77,5 år.

Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om danskerne bare kan fortsætte med at arbejde i takt med den stigende levealder, som politikerne ønsker.

Ældres fysiske og psykiske helbred er nemlig ikke forbedret i perioden 2010-2017, konkluderer seneste rapport om Ældreprofilen fra Sundhedsstyrelsen.

“Resultaterne fra Ældreprofilen sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget sundere vi er blevet, om end det er meget individuelt. Problemer med helbredet er en af de primære årsager til, at nogle må forlade arbejdsmarkedet tidligere end ønsket. Det er derfor vigtigt, at vi gør en stor og reel indsats for at forebygge nedslidning, så flere kan fortsætte længere”, siger økonom i Ældre Sagen Anna Sophie Debel. 

Der er desuden stadig lovmæssige barrierer for, at ældre kan sikre sig mod arbejdsløshed, hvis de vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. Det er stadig fastsat ved lov, at medlemskabet af en a-kasse automatisk ophører ved udgangen af den måned, hvor man når pensionsalderen.

“Det virker helt urimeligt, at man ikke kan bevare en dagpengeforsikring, hvis man i øvrigt opretholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger Per Kongshøj Madsen.

Hos Ældre Sagen påpeger man, at den regel diskriminerer ældre.

“Man bør uanset alder have mulighed for at være medlem af en a-kasse på almindelige vilkår, så længe man fortsætter på arbejdsmarkedet”, siger Anna Sophie Debel.

Nu skal politikerne betale tilbage
Jørgen Krogsgaard Jensen fra Orbicon er kritisk over for, at pensionsalderen konstant hæves.

“Det kan da godt være, at vi lever længere, men er vi arbejdsduelige fuldt ud i forhold til den udvikling? Det tror jeg ikke. Og jeg forstår ikke, at der ikke har været større protester mod den politik”.

Havde han ikke kunnet gå ned i arbejdstid til 15 timer om ugen som i dag, så var han formentlig gået på pension, forklarer han.

“Hvor jeg tidligere arbejdede til langt ud på natten og kunne løbe, så længe jeg ville, har jeg det sidste 1½ år fået skavanker, som har svækket mig fysisk. Men fordi firmaet har en god seniorpolitik, er det muligt for mig at fortsætte”.

At danskerne på baggrund af Velfærdsforliget skal fortsætte med at arbejde så længe, er ifølge Henning Jørgensen “en af de mest radikale pensionsreformer, der er besluttet i hele Europa”.

“Der var jo ingen rigtig diskussion af det, dengang det blev vedtaget. Det er først nu, at folk har fundet ud af, jamen hov, jeg skal lægge tag som tømrer i en alder af 73 år. Har man børn, som er født efter år 2000, skal de arbejde, til de er 75 år”, siger professoren.

Socialdemokratiet har smidt sit bud på en opblødning af reformen på bordet: Differentieret pensionsalder hedder den. Med den åbning for at diskutere pensionsalder på Christiansborg er der ifølge Henning Jørgensen gjort klar til en vælgerlussing til de politikere, som ikke vil sørge for en rimelig tilbagetrækning som modbetaling for den forhøjede pensionsalder.

“Det bliver meget interessant at følge i valgkampen”.

Bent Greve mener ikke, at Socialdemokratiets forslag om, at 40 år i arbejde skal udløse pension for de mest nedslidte, kan stå alene.

“Der sker både fysisk og psykisk nedslidning, og seniorførtidspensionen har ikke haft den beregnede effekt, fordi man fortolker reglerne for stramt”, siger Bent Greve.

Han mener, at man bør sikre, at langt flere gradvist kan trappe ned i tid. For mange vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, men ikke nødvendigvis på fuld tid.

“Mange er ikke på arbejdsmarkedet kun på grund af pengene, men fordi det skaber sociale relationer, tryghed og giver fornemmelsen af at gøre noget, man har lyst til. Arbejdsmarkedets parter har derfor en pligt til at få senioraftalerne til at fungere bedre. Lysten er der, men rammerne skal være bedre”.