6 gode råd: Sådan får du styr på, hvad du skal kræve i løn i det offentlige

Vid, hvordan lønforhandling foregår
Når du bliver ansat i den offentlige sektor, er det ikke dig selv, men tillidsrepræsentanten på din nye arbejdsplads, der skal forhandle løn for dig. Det betyder også, at din kommende leder eller HR-medarbejder kontakter den lokale tillidsrepræsentant eller Dansk Magisterforenings sekretariat, hvis der ingen tillidsrepræsentant er på din nye arbejdsplads.

Hvis du for eksempel bliver ansat i en mindre kommune, er det nemlig ikke sikkert, at der er det antal akademiske medarbejdere, der skal være, før arbejdspladsen har en tillidsrepræsentant tilknyttet. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, vil en konsulent fra Dansk Magisterforening forhandle din løn for dig, på samme måde som hvis det var din tillidsrepræsentant.

Vid, hvad du vil have i løn
Selvom du ikke skal forhandle din egen løn, kan ansætterne, når du sidder til en jobsamtale i det offentlige, godt finde på at spørge dig, hvad du forventer, at du skal have i løn. Det er derfor vigtigt, at du har et svar parat. I de akademiske overenskomster på offentlige arbejdspladser er lønnen opdelt i basisløn og tillæg. Basislønnen udgøres for en kandidat af en anciennitetsbaseret skala på fire trin.

Det betyder, at når du har mere end fire års akademisk erfaring efter endt kandidatuddannelse, vil du blive indplaceret på slutløntrin. Special- og chefkonsulenter bliver indplaceret på særlige basisløntrin. Derudover kan der også være mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, ligesom det vil være muligt for din tillidsrepræsentant at forhandle individuelle tillæg for dig.

Vid, at der findes et rådighedstillæg
Hvis du bliver ansat i en administrativ generaliststilling i en region eller en kommune, kan du få et rådighedstillæg oven i din løn. Det samme gælder, hvis du bliver ansat som fuldmægtig i staten. Det betyder, at du, hvis du er ansat i en kommune eller en region, vil stige frem til og med otte års anciennitet og i staten ni års anciennitet.

Når du får et rådighedstillæg, vil du også få en rådighedsforpligtelse på 35 timer i kvartalet, hvis du er ansat i en region eller kommune, og 20 timer i kvartalet, hvis du er ansat i staten. Det er lidt forskelligt, hvordan rådighedsforpligtelsen administreres, men det er ikke altid meningen, at du skal arbejde flere timer, fordi du får et rådighedstillæg.

Vid, hvordan du klæder din forhandler på
Selvom du som sagt ikke selv skal stå for at forhandle din løn, når du er ansat i den offentlige sektor, kan det alligevel være en god ide, at du forbereder dig. Det kan du gøre ved at klæde din tillidsrepræsentant bedst muligt på, når han eller hun skal forhandle på dine vegne. Skriv derfor dine tre bedste argumenter ned for, hvorfor du skal have mere i løn – argumenter, som din forhandler kan gå videre med, når dine individuelle tillæg skal forhandles.

Din tillidsrepræsentant kender selvfølgelig alt til overenskomst og forhandlingsstrategi, men argumenterne for, hvad lige præcis du kan bidrage med, kender du selv. Det kan for eksempel være, at du har oparbejdet specialviden inden for dit arbejdsområde, eller det kan være, at din særlige erfaring, når det kommer til projektstyring, har betydning for den måde, du kan løse dine kommende arbejdsopgaver på.

Vid, at jo større erfaring du har, desto flere individuelle tillæg kan du få
Når det handler om løn i det offentlige, kan man som hovedregel sige, at jo større erfaring du har, jo flere individuelle tillæg har du mulighed for at få forhandlet igennem. Studiejob tæller ikke som anciennitet, men kan være et argument for et kvalifikationstillæg.

Derudover kan man også tale om, at lønforhandling i det offentlige – ligesom alle andre steder – handler om markedsværdi. Hvis du er et sted i din karriere, hvor du har mulighed for at sige nej til et tilbud, har du alt andet lige større mulighed for at få høje tillæg, end hvis du er nyuddannet og jobsøgende. Hvis du er nyuddannet, vil det ofte være værdifuldt for dig at tage imod et jobtilbud – og få den anciennitet og arbejdsmæssige erfaring, der gør, at du kan komme videre.

Vid, at vi taler om løn plus pension
Mange glemmer, når de sammenligner deres løn med studiekammerater, der har fået job i den private sektor, at langt de fleste, der er ansat i det private erhvervsliv, selv skal spare op til pension. Det er en vigtig kontrast til offentligt ansatte, hvor overenskomsten betyder, at pensionen lægges oven i lønnen. Der er alt andet lige stor forskel på, om du selv skal spare op til pension ud af din løn, eller om det er et gode, der kommer oven i din løn. Husk derfor at regne din pension med, når du som offentligt ansat sammenligner din løn med privatansattes.

Kilde: Charlotte Dester, konsulent, Dansk Magisterforening.