S om V-kovending: De er desperate

Venstre og Socialdemokratiet er ikke enige om omprioritering af midler inden for uddannelsessektoren og om fremtiden for det såkaldte taxameterløft. Det fremgår af interviews med partiernes uddannelses- og forskningsordførere, som Magisterbladet har lavet.

De to partier har begge meldt ud, at de vil fjerne omprioriteringsbidraget, der koster uddannelserne to procent af deres budget om året, men hidtil har det været uklart, om Venstre vil omprioritere inden for sektoren, sådan som de tidligere har sagt, at de ville fra 2022.

Nu melder Venstres uddannelses- og forskningsordfører Marcus Knuth klart ud:

”Vi vil ikke omprioritere midlerne inden for uddannelse, men vi vil overveje nøje, om vi skal hæve målsætningen om at bruge mindst 1 procent af BNP til forskning”, skriver han i en mail til Magisterbladet.

Den melding står i kontrast til Socialdemokratiet, der holder døren åben for at omprioritere inden for sektoren.

Det har partiet tidligere meldt ud, og uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann holder fast i linjen i interviewet med Magisterbladet.

”Vi vil gøre det, vi mener, er bedst for at fremme uddannelse fordelt i hele Danmark – særligt inden for kernevelfærdsområderne”, siger hun.

Hun mener, at Venstres udmelding er et tegn på, at de er "desperate".

”De har nedsablet uddannelserne med besparelser de sidste år, og så kommer de pludselig med helt andre meldinger. Det lugter langt væk af overbudspolitik”, siger Mette Reissmann.

Venstre sagde i forbindelse med finansloven for 2019, at de ville skrotte de voldsomt kritiserede to-procentsbesparelser fra uddannelsesområdet, men først i 2022 og med den hage, at der stadig skulle omprioriteres to procent - bare inden for uddanelsessektoren.

I sidste uge annoncerede Venstre så deres såkaldte velfærdsløft, hvoraf de nu fremgik, at de vil sløjfe omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur allerede fra næste år.

Socialdemokratiet har imidlertid ingen konkrete planer om at omprioritere i uddannelsessektoren, understreger Mette Reissmann.

”Det er et mærkeligt hypotetisk spørgsmål, du presser mig på”, siger hun.

Kannibalisering af uddannelser
Formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders Bjarklev, er glad for Venstres melding. Han synes, at det er vigtigt, at der kommer afklaring om, hvorvidt der skal omprioriteres inden for sektoren.

”Der er ingen af de danske uddannelser, der fester for de penge, de har tilbage. Derimod har de brug for at kunne planlægge fremad. Det kræver tid at planlægge en uddannelse”, siger han.

Forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov, er også glad for meldingen.

”Alle uddannelserne bløder, alle sulter. Derfor er det vigtigt, at de kan stå sammen i stedet for, at de bliver tvunget til at kannibalisere hinanden”, siger hun.

Til gengæld er Ronja Rose Ravnskov og Anders Bjarklev enige om, at Venstre og resten af regeringen burde have skabt sikkerhed om det særlige tilskud til humaniora og samfundsvidenskab kaldet taxameterløftet.

Her er der nemlig en anden væsentlig forskel på, hvad Socialdemokratiet og Venstre vil, viser Magisterbladets interview med ordførerne.

Indtil videre er der ikke blevet afsat penge i finansloven til at fastholde tilskuddet på ca. 280 mio. kr. i 2020, og universiteterne frygter derfor, at de vil blive ramt hårdt af nye besparelser.

Marcus Knuth fortæller, at regeringen endnu ikke har truffet nogen beslutninger om taxameterløftet, og universiteterne må derfor fortsat holde vejret, indtil valget er afgjort.

Mette Reissmann siger derimod tydeligt, at Socialdemokratiet vil arbejde for at bevare tilskuddet.

”Taxameterløftet skal selvfølgelig være der. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt, at regeringen ikke har taget fat på, at vi skulle have det taxameterløft, før valget blev udskrevet”, siger hun