Overraskende melding: Venstre lover at skrotte uddannelsesbesparelser

"Omprioriteringsbidraget på uddannelse bliver fjernet fra 2020, hvilket betyder, at uddannelsessektoren er uden besparelser - også erhvervsakademier og professionshøjskoler".

Sådan skriver Venstres forsknings- og uddannelsesordfører Marcus Knuth i en mail til Magisterbladet.

Partiet har derfor modsat Socialdemokratiet lovet, at de ikke vil omprioritere pengene inden for uddannelsessektoren, såfremt de sidder på magten efter den 5. juni.

Både S og V har tidligere meldt ud, at de ville droppe det 2-procents sparekrav hos institutionerne, som har hvert år siden 2016 har skåret to procent af de videregående uddannelses institutioners budgettet. Men det har indtil nu været uvist, hvorvidt partierne vil omfordele midlerne til uddannelsesinstitutionerne.

Men i forbindelse med Magisterbladets valgføljeton, hvor vi taler med Folketingets uddannelses- og forskningsordfører, siger Marcus Knuth nu, hvordan partiet står.

"Venstre vil droppe omprioriteringsbidraget på uddannelse allerede fra 2020, og vi tilbagefører provenuet, så universiteterne ikke vil være underlagt besparelser".

Betyder det, at I ikke vil omprioritere midler inden for uddannelsesområdet?

"Vi vil ikke omprioritere midlerne inden for uddannelse, men vi vil overveje nøje, om vi skal hæve målsætningen om at bruge mindst 1 procent af BNP til forskning. Derudover har regeringen oprettet en pulje for at stimulere og udfordre de allerdygtigste studerende, som de videregående uddannelsesinstitutioner kan søge om, så de ikke behøver bruge deres basismidler".

Selvom Venstres ønsker at friholde alle videregående uddannelser for besparelser, er det stadig usikkert, om institutionerne kan undgå sparekniven for fremtiden.

Marcus Knuth vil nemlig ikke svare på, hvad der kommer til at ske med det snart ti år gamle taxameterløft, som står til at blive ophævet som en del af finansloven fra 2019.

’Fra regeringens side er der ikke truffet nogle beslutninger om taxameterløftet, men Venstre har ikke planer om at ændre på uddannelsestaxameteret’, skriver han.

Taxameterløftet blev indført af regeringen i 2010 for at højne kvaliteten på humaniora og samfundsvidenskab. Her tildelte man uddannelserne et ekstra tilskud, så der ville være flere ressourcer til undervisning, feedback og vejledning.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrev en gruppe universitetsrektorer i sidste uge, at det vil koste universiteterne over 280 millioner kroner, hvis taxameterløftet afskaffes.

Magisterbladet har derfor også tidligere beskrevet, hvordan politikernes nølen med at love at videreføre taxameterløftet skaber frygt for nye besparelser på universiteterne.

Fokuserer på forskning
I forbindelse med Magisterbladets valgføljeton, er Folketingets uddannelses- og forskningsordfører blevet spurgt til, hvordan de ønsker at prioritere uddannelse i den kommende valgperiode.

Til det svarer Markus Knuth, at Venstre, udover at droppe omprioriteringsbidraget, særligt ønsker at styrke dansk forskning.

”Venstres mål er, at mindst 1 procent af BNP bliver investeret i offentlig forskning, og vi skal overveje nøje, om den målsætning skal øges. I efteråret gik uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i forhandlinger med folketingets partier om at få fordelt forskningsreserven i 2019, hvilket har resulteret i, at 1.394 mio. kr. er blevet fordelt til forskning og udvikling i år”.

Hvorfor er det den rette vej at gå?
”I Venstre mener vi, at forskning er en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund og verden. Derfor skal forskning også være af høj kvalitet og være en del af den internationale elite af universiteter og forskning. Vi anser forskningspolitik for at være klimapolitik, og det er vigtigt at have en økonomi i vækst, så vi kan investere mere i grøn forskning”.