Forslag til DM Kongres 2019: ”DM skal arbejde for at nedsætte arbejdstiden”

I år 1900 var arbejdstiden 60 timer om ugen. Det tal er faldet stødt, indtil det for 30 år siden landede på de 37 timer, som vi stadig har. Nu er det igen tid til at justere arbejdstiden nedad, mener en række delegerede til DM Kongres 2019. De har derfor stillet to forslag om at omsætte produktivitetsstigninger til nedsat arbejdstid.

”Arbejdstiden er ikke faldet de sidste 30 år, men produktiviteten er til gengæld steget. Vores forslag går på at konvertere produktivitetsstigninger til lavere arbejdstid”, forklarer Kristian Bruun, som er en af de delegerede, der er medstiller på begge forslag.

Den lavere arbejdstid skal kombineres med fuld løn, og det skal ske, uden at arbejdspresset stiger, understreger han.

Produktivitetsstigninger bliver normalt vekslet til lønstigninger eller personalegoder. Men lavere arbejdstid kan noget, som hverken lønstigninger eller personalegoder kan, forklarer Kristian Bruun.

”Fritiden er helt vores egen: Det er en ressource, som ingen kan tage fra os. I modsætning til for eksempel en firmabil, en mobiltelefon eller en tablet. De kan blive beskattet, og vores chef kan måske endda have ekstra forventninger til os, hvis vi får de goder” siger han.

Uenighed i DM
DM’s hovedbestyrelse er ikke enig i Kristian Bruuns forslag og har indstillet dem til forkastelse

”Det skyldes, at man ikke kan skære alle brancher over en kam, og at forslaget ikke tager højde for medlemmernes forskelligartede situationer”, siger Janne Gleerup, der er medlem af Hovedbestyrelsen og lektor på RUC.             

”Vi skal arbejde seriøst med medlemmernes arbejdsliv og tage de forskellige udfordringer alvorligt. Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at forslaget ikke rummer hele arbejdsmarkedets kompleksitet og ikke løser alle de problemstillinger, som medlemmerne oplever i deres mangeartede og varierede arbejdsliv. Derfor bakker HB ikke op om forslaget, men vi skal fortsat diskutere løsninger for den øgede intensitet og arbejdspres, som det melder sig i de forskellige brancher, fortsætter hun.

Fordele ved nedsat arbejdstid

Et bedre klima er endnu en gevinst ved at sætte arbejdstiden ned, mener Kristian Bruun:

”Hvis vi for eksempel kun arbejder fire dage om ugen, så sparer vi CO2, fordi vi skal transportere os en dag mindre, ikke skal holde vores arbejdspladser opvarmet i lige så mange dage og så videre”.Arbejdspresset skal altså ikke stige, selvom vi arbejder mindre. Det kan ifølge Kristian Bruun lade sig gøre af flere grunde.

”Forsøg viser, at hvis vi arbejder mere fokuseret, så kan det lade sig gøre at arbejde mindre, uden at vi bliver mindre effektive. Man kunne for eksempel skære pseudoarbejde som unødvendige møder fra”, fortæller han.

Den holdning ryster ifølge Dansk Magisterforening DM Offentligs formand, Anne Pors, der ligesom Janne Gleerup udtaler sig på vegne af hele Hovedbestyrelsen:

"Jeg er faktisk chokeret over, at Kristian Bruun antyder, at DM’s medlemmer udfører pseudoarbejde. Akademikere får i de her år skylden for mange ting, men jeg havde ikke forventet, at akademikerbashingen skulle komme fra egne rækker. Jeg opfatter det som en eklatant mangel på respekt for andre menneskers arbejde og for den store værdi, som medlemmerne hver dag skaber. Virkeligheden på arbejdspladserne er, at både arbejdspres og arbejdsintensiteten stiger, og at opgaverne bliver flere og mere komplekse. De udfordringer skal vi tage alvorligt og hjælpe medlemmerne med at løse i stedet for at nedgøre deres arbejde", siger Anne Bisgaard Pors.

Kristian Bruun kan ikke genkende sig selv i den udlægning, som han synes virker voldsom

”Jeg nedgør ikke DM’ernes arbejde. Når jeg siger pseudoarbejde, så tænker jeg på de afrapporteringer og møder, som ikke er nødvendige, men bare stresser. Dem tror jeg, at alle kan genkende findes, hvis de spørger sig selv. Pseudoarbejdet er snarere noget, der bliver pålagt af ledelsen på grund af eksempelvis manglende tillid”.  

Cheferne har et ansvar
Kristian Bruun mener, at cheferne har et særligt ansvar for at få nedsat arbejdstid til at fungere.

”De må sørge for, at det kan lade sig gøre at gå ned i tid, uden at arbejdsbyrden bliver større. Og så må de ansætte flere om nødvendigt”, siger han.

Endelig kan teknologiske fremskridt også gøre, at vi fremover bliver mere produktive.

De lønudgifter, som arbejdsgiverne sparer, vil Kristian Bruun gerne have omfordelt til lavtlønnede.

”Det er et forsøg på at skabe et mere lige samfund. Kan det virkelig være meningen, at vi bare skal tjene mere og mere, kan man spørge sig selv. Men så igen: Hvis vi ikke skal have mere i løn, hvem skal så have de penge, der bliver tilovers? Der synes jeg, at det skal være de lavtlønnede som eksempelvis SOSU’erne, som får gavn af overskuddet, så vi mindsker forskellen mellem faggrupperne og på den måde også kommer akademikerbashingen til livs”, siger han.

Igen er DM’s hovedbestyrelse uenige med Kristian Bruun.

- Forslaget vil betyde, at overenskomstdækkede ansatte vil skulle sættes ned i løn, da der kun er mulighed for at regulere der, hvor der er overenskomst. Dermed underminerer forslaget overenskomsterne - hvad skulle incitamentet være til at blive overenskomstdækket, hvis vi ikke opnår kollektive lønstigninger, men i stedet tilbyder akademikerne en reallønsnedgang? Jeg mener faktisk, at forslaget er i strid med DM’s formål, som er at fremme medlemmernes interesser", siger Anne Bisgaard Pors.

Kristian Bruun mener derimod, at lighed netop er det, som fagbevægelsen er god til at skabe.

”Fagforeningerne er med til at fordele velstanden, indtil vi ikke har en økonomisk model med der har en iboende ulighedsskabende effekt”, fortæller han.