Spring menu over
Dansk Magisterforening

Formanden: DM skal skabe et stærkere fællesskab

© Jacob Nielsen

Del artikel:

Hovedbestyrelsen lægger op til en omfattende ændring af DM’s struktur og strategi med et oplæg, der skal til diskussion og afstemning på DM’s kongres. Formand Camilla Gregersen fortæller om planerne for fremtidens DM.

Hvad er de vigtigste tanker i jeres oplæg?
“Det vigtigste er en fornyelse, som sikrer, at DM er en dynamisk, stærk og synlig fagforening med flere medlemmer, og hvor medlemmerne oplever DM som relevant i deres arbejde og livssituation.
Jeg har personligt som mål, at medlemmerne skal opleve et stærkere fællesskab. Og det gør vi ved at åbne organisationen op i stedet for de mere lukkede politiske processer, vi ellers har haft.
DM skal ud at leve blandt medlemmerne. Vi skal vende vrangen ud med en mere organiserende arbejdsform”.

Hvad mener du med, at DM skal være mere organiserende?
“Det handler om at bringe medlemmernes viden og engagement mere i spil gennem netværk. Vi har så mange dygtige, vidende medlemmer, og deres indsigt kan, hånden på hjertet, nok komme andre medlemmer mere til gavn, end det sker nu.
Vi får den stærkeste organisation, når vi får medlemmernes viden i spil – om alt fra arbejdsmiljø til klimatiltag. Jeg er for eksempel kommet med i Dataetisk Råd, som regeringen har nedsat, og der er det helt naturligt at trække på medlemmernes viden”.

“Vi skal eksperimentere med det ukendte”, sagde du til Magisterbladet sidste år. Hvordan kan man se det i hovedbestyrelsens oplæg til et nyt DM?
“Helt overordnet skal vores oplæg til et nyt DM ses som et grundlag for at eksperimentere med nye former for fagligt arbejde. Det er ikke et strategipapir, der skal lamineres og låses fast. Det skal udvikles løbende på den måde, der giver bedst mening for medlemmerne.
Og så skal vi turde kigge kritisk på os selv. DM har faktisk en hovedbestyrelse, som siger: Det gavner ikke diskussionerne, at hovedbestyrelsen er så stor. Den foreslår at skære ned på sig selv fra 23 medlemmer til 15. Det synes jeg er modigt og måske lidt overraskende”.

I nævner fire mål i oplægget til kongressen, blandt andet at flere medlemmer skal finde DM relevant, og at flere akademikere skal vælge DM som fagforening. Har I sat konkrete tal på de mål?
“Nej, det har vi ikke gjort endnu. Men vi skal holde hinanden op på, at vi skal have skabt konkrete resultater på de her områder”.

Der er i de senere år blevet ansat en del nye medarbejdere i DM’s sekretariat med titler som netværkskonsulent, brandmanager og dialogmanager. Er det en del af processen med at skabe et nyt DM?
“Ja, der er brug for mange fagligheder, når vi skal hjælpe medlemmerne. Hvis vi skal have en toptunet organisation, også digitalt, så kræver det, at vi får nye kompetencer ind. Vi har gang i en stor udviklingsproces, og jeg håber meget, at medlemmerne om tre år kan sige: Hold da kæft, der er virkelig sket noget her”.

I lægger op til en ny politisk struktur, hvor man fremover er medlem af DM som samlet forening frem for en sektor som fx DM Offentlig. Hvorfor er det vigtigt at ændre?
“Det enkelte medlem tænker næppe meget på, hvilken sektor man er i, men snarere om DM kan hjælpe en. Mange skifter job og branche flere gange i løbet af arbejdslivet, og så er det besværligt at skifte sektor hver gang. Det er et forsøg på at geare organisationen, så den retter sig efter medlemmernes arbejdsliv”.

Fakta: Hovedbestyrelsens fire mål for DM
1. Flere medlemmer synes, at DM er relevant.
2. Flere medlemmers viden og engagement kommer i spil i DM.
3. Flere medlemmer bruger DM aktivt.
4. En stigende andel af akademikersegmentet vælger DM.
Kilde: dm.dk