Kulturforsker efterspørger paradigmeskifte: Kulturpolitikken har været fraværende i 20 år

Politikerne har glemt kulturpolitikken i jagten på økonomisk og materiel velfærdsudvikling. Dermed er kulturpolitikken i dagens Danmark faktisk blevet vendt på hovedet. For det burde være lige omvendt. Og det bør en ny dansk regering snart indse. For kampen om de kulturelle rettigheder og mangfoldighed og kulturel frihed under begrebet 'kultur til alle' bliver dette århundredes helt store politiske rettighedskamp.

Det mener en af landets førende kulturforskere magt. art. i kultursociologi og lektor emeritus ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Peter Duelund, som til dagligt er forskningsdirektør på Nordisk Kultur Institut, der i 1990'erne udarbejdede den mest omfattende kulturpolitiske redegørelse ”Kulturens Politik” i 17 bind til Kulturministeriet om tilstanden på de væsentligste kunst- og kulturområder i Danmark.

”Der er i høj grad sket en velfærdsfiksering, hvor hele kulturpolitikken er blevet vendt på hovedet, så økonomi og materiel velfærd er blevet det overordnede politiske mål, mens betaling for kultur, kunst og oplevelser er blevet nogle af midlerne til at fremme dette. Det burde være lige omvendt”, siger Peter Duelund og understreger:

”Man skal politisk igen satse på at udvikle en kulturbaseret samfundspolitik i stedet for at have en samfundsbaseret kulturpolitik med en tiltagende politisk styring, som vi har set det siden systemskiftet i 2001”, siger Peter Duelund.

Krag var pennefører på grundlaget for dansk kulturpolitik

For at forstå, hvorfor tingene er blevet vendt på hovedet, skal vi tage et historisk hop tilbage til 1945, hvor hele grundlaget for og ideen med det danske velfærdssamfund blev beskrevet med Jens Otto Krag som pennefører. Her lanceredes et kulturpolitisk perspektiv, som er hele grundlaget for dansk kulturpolitik, men som man på Christiansborg ifølge Peter Duelund ofte glemmer i farten i dag. Også i Socialdemokratiet.

Økonomisk og materiel velfærdsudvikling er midlerne til af skabe en levende og spændende samfundskultur. Ikke omvendt. Det har siden 1961 med oprettelsen af Ministeriet for Kulturelle Anliggender ligeledes været en socialdemokratisk tanke, at kulturen skal nå alle befolkningsgrupper. Men i dag er det stadig op mod halvdelen af alle danskere, som det seneste år ikke har brugt et kulturtilbud. Derfor skal der ske ændringer i den kulturpolitik, som en formentlig ny, socialdemokratisk regering skal stå i spidsen for, påpeger Peter Duelund.

”Der skal sættes ind på en række områder. Det gælder bl.a. styrkelse af samarbejdet mellem kulturinstitutioner og skoler, som er i gang, men kan udvides langt mere. Og folkeskolerne skal have langt mere kunstnerisk udvikling af eleverne, end det sker i dag”.

Kulturpolitikken har været fraværende i valgkampen

Også på arbejdsmarkedspolitikken skal der ifølge kulturforskeren ske fundamentale ændringer. Det bør ligeledes ske med fokus på en kulturbaseret samfundspolitik.

”Det skal ske ved at satse langt højere grad på arbejdsmiljø, så alle danskere får mere overskud, i stedet for som i dag, hvor de løber hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet i ’accelerationssamfundet’. Man kan jo ikke forlange, at folk skal være kulturelt nysgerrige og aktive efter fyraften, hvis de samtidig skal stresse rundt i et hektisk arbejdsliv, uden i øvrigt at have indflydelse på noget. Det kan ikke lade sig gøre. Det er en skizofren tankegang”, siger Peter Duelund og påpeger:

”Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi på helt basale områder kan skabe en langt bedre livskultur”.

Han understreger, at kulturen siden 1961 er nået ud til langt flere danskere. Mandag Morgen udgav for et par måneder en redegørelse, der bl.a. konkluderede, at langt de fleste danskere går ind for offentlig støtte af kunsten, og at der skal gives flere midler til kulturpolitikken.

Her angav 74 procent af de adspurgte, at de vil lære nyt om verden, når de deltager i kulturoplevelse. Og 63 procent er enig i, at lokale kulturoplevelser styrker deres tilknytning til lokalsamfundet.

Danskernes store interesse for kultur var dog ikke tydelig i den netop overståede valgkamp, påpeger Peter Duelund:

”Vi har haft en valgkamp, hvor vi ikke har hørt meget om det kulturelle. Kulturpolitikken var stort set fraværende. Men der er store udfordringer. For at kvalificere debatten om kultur og kunst i dag, er der brug for langt mere forskning, så vi finder ud af, hvem der falder uden for det kulturelle kredsløb. Og hvilken værdi kultur tilfører samfundet”.

Et paradigmeskifte i kulturpolitikken er på vej

Han mener, der kan være et paradigmeskifte på vej i kulturpolitikken.

Valgresultat tyder på, at der kan være et systemskifte på vej i kulturpolitikken med mere pluralistisk tænkning og mindre politisk styring af kulturen, som vi har set det med bl.a. omprioriteringsbidraget og armslængdeprincippet mellem politik og kultur, som reelt har været under angreb de seneste knap 20 år.

Omprioriteringsbidraget og det manglende armslængdeprincip mellem politik og kultur har bl.a. givet en politisk styring af kulturinstitutionernes arbejde. Omprioriteringsbidraget betød besparelser på undervisning, uddannelse og kultur, og med det fik politikerne på Christiansborg mulighed for selv at fordele milliarderne til kernevelfærd, herunder til ældre, sundhed og tryghed.

Dermed skulle landets kulturinstitutioner hvert år aflevere to procent i omprioriteringsbidrag til staten. Og kulturinstitutionerne kunne så ansøge om penge, hvorefter Finansudvalget på Christiansborg bestemte, hvem der skulle bevilges penge til.

”Det har været direkte indgreb i kunsten og kulturens frihed. Det er ved at gå op for mange, at det faktisk har været øget politisk styring af kunst og kultur, der har været hensigten. Men det ser ud til, at der nu er politisk vilje til et skifte væk fra det. Det kan markere et paradigmeskifte i forhold til den styrende form, der politisk har været i kulturpolitikken de seneste år 20 år”, siger Peter Duelund.