Klimaforandringer flytter ind på arbejdspladserne

Arbejdsgivere skal engagere sig med arbejdstagere og deres fagforeninger og iværksætte planer for at klimasikre deres forretning.

Sådan lyder kravet fra den internationale sammenslutning af faglige organisationer (ITUC), som har iværksat kampagnen Climate Proof Our Work (klimasikr vores arbejde), der frem mod den 26. juni 2019 skal skubbe medarbejdere til at tale med deres chefer om at skabe forandringer på arbejdspladsen, der hjælper til et bedre klima.

Der er bare 11 år til at stabilisere udledningen af CO2 og nå Paris-aftalens mål om, at temperaturen i 2030 højst må være steget 1,5 grader.

Det er derfor afgørelsens time, og derfor skal arbejdstagere nu sørge for, at arbejdsgiverne tager konkrete skridt til at klimasikre arbejdspladserne og reducere emissionerne i driften. Det udtaler generalsekretær i ITUC Sharan Burrow.

“Vores fremtid afhænger af det, og vi har brug for, at hver eneste arbejds­plads og virksomhed trækker sin vægt. Hvis arbejdsgiverne er seriøse omkring klimasikring, er vi med dem. Hvis ikke, vil fagforeningerne kræve, at de bliver seriøse", sagde Sharan Burrow.

Ifølge ITUC er 72 millioner arbejds­pladser konkret truet af temperaturstigninger. Klimaaktioner er nødvendige fra arbejdspladser til parlamenter.

Hvert bidrag betyder noget, og der er brug for akut og ambitiøs handling. Der er brug for at kigge grundigt på de forretningsmodeller, der fik os til dette punkt, forklarer Sharan Burrow.

“Afgivelse af ansvar vil ikke længere blive accepteret. Den internationale arbejdskraftbevægelse er forpligtet til at tackle klimaændringer”, siger hun og påpeger, at arbejdstagere har en fælles bekymring: Vil deres job, som det er, overleve overgangen? Og hvis ikke, hvilke skridt er nødvendige for at sikre, at jobbet overlever?

“Hvis det sker korrekt ­gennem dialog og forhandling mellem arbejds­givere og fagforeninger med den nødvendige støtte fra regeringer, åbner dette døren for at realisere overgange og til at påtage sig den eksistentielle opgave, der står foran os. Omkostningerne og konsekvenserne af manglende handling er uoverskuelige”, siger Sharan Burrow.

Fagforeninger kan gøre rigtig meget
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at fagforeninger og deres medlemmer kan gøre rigtig meget for at skabe forandringer på danske arbejdspladser, så Danmark efterlever FN’s klimamål.

“DM organiserer mange af dem, der arbejder med grøn omstilling i forskellige brancher på hele arbejdsmarkedet. Derfor er DM-medlemmer en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne. Derfor vil vi blandt andet oprette netværk og på den måde udbrede medlemmernes vidensbaserede løsningsforslag”, siger Camilla Gregersen.

DM har under valgkampen valgt at give klimaforskerne en platform, hvor de kan sætte deres viden i spil, og fagforeningen støtter op om kampagnen “Så er det nu: Gør valget grønt” med nogle små film, der sætter fokus på klima.

Desuden støtter DM det tværfaglige initiativ ”Broen til fremtiden” iværksat af grønne og sociale bevægelser og forskere, som bl.a. arbejder for, at Danmark er CO2-neutralt i ­senest 2040. Det skal bl.a. ske ved at påvirke erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, så der skabes nye job ­inden for grøn omstilling.

Der bør dog ikke være Interessemodsætninger mht. bæredygtige løsninger i de enkelte virksomheder mellem fagforeninger og arbejds­tagere på den ene side og arbejdsgivere på den anden.

Det forklarer Claus Frier fra aREASON, som har mange års erfaring fra bl.a. Miljø­ministeriet og private virksomheder, og som i dag rådgiver virksomheder om bæredygtighedsledelse.

“Kan man derimod som fagforening lave et tvist og se sig selv ikke kun i en arbejdsmarkedssammenhæng, men også i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, kan man måske forestille sig at kunne spille en rolle sammen med arbejdsgiverne”, siger Claus Frier.

Bæredygtighed påvirker markedsvilkårene
Claus Frier forklarer, at bæredygtighed lige nu påvirker markedsvilkår for alle virksomheder. Nogle er allerede en del af løsningen og vil vokse, mens andre må omstille sig ­eller lukke.

“Virksomheder kan være en del af løsningen, når det gælder bære­dygtighed. Det er fx vindmølle­industrien set i forhold til klimaforandringer. Andre virksomheder skal derimod omstille sig og må ændre deres forretningsmodel, hvis de skal blive bæredygtige. Her er landbruget et eksempel”, siger Claus Frier.

Han forklarer, at bæredygtig udvikling tidligere var formuleret som et relativt abstrakt princip om ”at tilgodese eksisterende generations behov uden at undergrave fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov”, som det stod i Brundtlandrapporten i 1987.

Det var svært at løbe målrettet efter. Det var først for alvor i 2015, da man fik de 17 mere specifikke verdensmål med 169 delmål, at der var sket en reel politisk modning, der gjorde, at virksomheder nu også har fået noget konkret at styre efter.

“De 17 verdensmål har givet udviklingen momentum, fordi de har konkretiseret bæredygtighed. Der er sat ord på, og bæredygtighed kan blive en del af virksomhedens fortælling om sig selv.

Med verdensmålene har virksomhedsledere i langt højere grad fundet ud af, hvad bæredygtighed, ledelse og løsninger i den enkelte virksomhed konkret handler om”, siger Claus Frier og understreger:

“Verdensmålene har gjort bæredygtighed håndgribelig, også for dig og mig, og det gør borgernes, kundernes, arbejdstagernes osv. forventninger til virksomhederne om at blive bæredygtige langt større, fordi vi alle ved, hvad temaerne er”