Alternativet vil føre uddannelses- og forskningssystemet tilbage til tiden før konkurrencestaten

Står det til Alternativet, skal Folketinget som noget af det første efter valget afskaffe fremdriftsreformen. Ja, det er faktisk afgørende for partiet, at den forsvinder. For fremdriftsreformen er indbegrebet af en forfejlet uddannelsespolitik.

”Vores grundholdning er, at særligt de videregående uddannelse skal give plads til fordybelse. Derfor har vi heller ikke noget problem med, at det tager lang tid at tage en uddannelse. Man skal kunne forfølge sin nysgerrighed frem for udsættes for krav om hastværk, der skaber stress og konformitet”, siger Carlolina Magdalene Maier, medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.

Alternativet vil sågar præmiere unge for langsommelighed. Med indførelsen af et ”nysgerrighedsår” skal uddannelsessøgende kunne gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de tager mindst ét sabatår, før de starter på en uddannelse.

Partiet har ikke regnet på, hvad tiltagene koster, men ifølge Carolina Magdalene Maier er det ikke kun et spørgsmål om den korte samfundsøkonomiske gevinst. Det handler også om at lade mennesker udfolde deres talenter og potentialer, hvilket konkurrencestatens uddannelsestækning ikke gør.

”Det koster ikke ekstra at lade folk studere længere, og man vil fortsat kun have SU i fem år. Så tabet vil blive i skatteindtægter her og nu, men jeg 100 procent sikker på, at det er en god investering på den lange bane”, siger hun.

SU’en vil Alternativet bevare, som den er i dag, men med to justeringer:

”Vi vil ikke pille ved SU’en, men ændre reglen om, at hvis du først starter to år efter din adgangsgivende eksamen, så får du kun et halvt års fjumreklip. Alle skal have ret til 12 klip ligesom i gamle dage. Derudover har vi ikke noget imod, at man hæver beløbsgrænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af, som Liberal alliance foreslår.”

Hvad med uddannelsesloftet og dimensioneringen af uddannelser?

”Begge skal afskaffes, og igen handler det om, at vi vil væk fra kun at kigge på samfundsøkonomiske gevinster i uddannelse. Værdien af uddannelse er meget dybere, end det man kan måle umiddelbart bagefter. Det gælder ikke mindst mange af de små humanistiske fag, som bærer vores kulturarv og idehistorie. Og desuden er det de færreste humanister, der ender med at give en udgift. De leder måske lidt længere efter job, men de får job og kommer ud i virksomheder og bliver en gevinst”.

Ligesom Radikale Venstre vil Alternativet ikke alene sløjfe omprioriteringsbidraget, fastholde taxameterløftet, men også geninvestere besparede midler for i alt seks mia. kr., oplyser Carolina Magdalene Maier.

Hvordan skal pengene bruges?
”Vi vil afsætte seks mia. til at styrke de videregående uddannelser over de næste fire år. Hvordan pengene skal bruges, vil vi finde ud af i samarbejde med uddannelsesmiljøet”, siger hun.

Når det gælder forskning vil Alternativet afsætte yderligere 1,5 mio. kr. og derudover styrke den frie forskning. Men samtidig vil partiet også have mere grøn forskning.

Det lyder jo lidt selvmodsigende?
”Ja, det er et dilemma, når vi samtidig peger på mere miljøforskning og forskning i vedvarende energi. Men udgangspunktet er, at vi har al for meget bunden forskning, og at vi stoler på, at vi kan lægge langt flere midler ud til forskningsmiljøerne uden bindinger. Når det så er sagt, vil vi heller ikke sætte det så meget fri, at der ikke kommer grøn forskning”.

Hvad balancen mellem fri og strategisk forskning skal være fremover, har Carolina Magdalene Meier endnu ikke et bud på. Den skal aftales med partierne, lyder svaret.

Hvis man skal stemme ud fra uddannelsespolitik, hvad er så de vigtigste grunde til, at man skal stemme på Alternativet?
”For at gøre op med den konkurrencestatstænkning, der præger uddannelsessystemet. Uddannelse kræver tid og plads til fordybelse, så de instrumenter, man har lagt ind, fx om fremdrift, skal væk igen. Vi vil også gøre op med karakterræset og genindføre filosofikum. Den dannelse, som filosofikum giver, lige meget om man har læst matematik eller historie, er et godt udgangspunkt for den demokratiske samtale og for vores sammenhængskraft”

Mange af jeres politiske ønsker peger tilbage i tiden. Vil I også genindføre den demokratiske styreform, som universiteterne havde før ledelsesreformen i 2003?
”Ja, det vil vi gerne”.