Aalborg Portland vil producere grøn cement

Bæredygtighed behøver ikke at ske på bekostning af vækst. Det kan den danske cementvirksomhed Aalborg Portland skrive under på. Den har igennem 130 år leveret cement til kunder over hele verden. En cement, der i stigende grad bliver miljøvenlig. Cementvirksomheden med over 3.000 ansatte har nemlig haft et stigende fokus på at være bæredygtig.

“Bæredygtighed behøver ikke at ske på bekostning af vækst. Det kan gå hånd i hånd”, fortæller energi- og miljøchef i Aalborg Portland Henriette Nikolajsen.

Virksomheden indgår således i en cirkulær forretningsmodel med andre virksomheder. Den omfatter bl.a. nyttiggørelse af restprodukter og brug af affald som alternativt brændsel, der dækker halvdelen af virksomhedens forbrug.

Kridt udgør 80 procent af indholdet i det færdige cementprodukt. Det hentes op fra en kridtgrav, der ligger i det ene hjørne af Aalborg Portlands 1.200 hektar store grund. Det har frembragt en stor sø, som med 8-12 grader varmt vand fremover skal bruges som en naturlig og klimavenlig fjernkøling af det nye Aalborg Universitetshospital.

Aalborg Portland har et forskningscenter, hvor der arbejdes på at udvikle cementtyper, som kan fremstilles med et lavere energiforbrug og mindre CO2-udledning.

Overskudsvarmen fra produktionen af cementen, som brændes i ­store ovne, dækker årligt over 204.000 Aalborg-husstandes samlede forbrug. Det svarer til, at virksomheden dækker 20 procent af Aalborg bys varmeforbrug.

“Vi gør produktionen af cement grønnere ved at kunne anvende flere alternative brændsler. På miljø- og klimaområdet har vi opsat mål om at genanvende varme og levere overskudsvarme til borgerne i Aalborg. Det forbedrer vi løbende. Og så arbejder vi på at få etableret en vindmøllepark, så vi fremover forbruger el fra vindenergi i stedet for fra elnettet som i dag”, siger Henriette Nikolajsen.

En cementvirksomhed skal bruge både energi og naturlige råstoffer. For at kunne blive en mere bæredygtig cementvirksomhed har det derfor også krævet store investeringer. Senest 80 mio. kr. i et anlæg, som gør det muligt at anvende endnu flere alternative brændsler, når der produceres cement.

“Det er godt, at vi kan anvende alternative brændsler i stedet for fossile brændsler. Det betyder virkeligt noget økonomisk og miljømæssigt. Men alternative brændsler er også meget uhomogene og derfor komplicerede at bruge. Det kræver derfor et stort apparat, som kan håndtere dem, og den omlægning har krævet store investeringer”, siger Henriette Nikolajsen.

Restprodukterne fra forbrændingen af brændslet indgår i sig selv i cementfremstilling og mindsker på den måde affaldet. Andre alternative og ikkefossile produkter, der er med til at gøre cementen grønnere, er bl.a. kød- og benmel, tørret spildevandsslam og industrielt affald. De alternative brændsler dækker nu halvdelen af virksomhedens forbrug.

Når cementfabrikken graver efter kridt og sand, sker det desuden med fokus på biodiversitet og på at efterlade rekreative arealer af høj værdi, forklarer Henriette Nikolajsen:

“Vi skal sørge for både høj biodiversitet og rekreative muligheder på de områder, hvor vi har gravet kridt. Det er vigtigt at se produktionen i et større billede. På den måde bliver et tidligere produktionsområde på et tidspunkt til rekreative arealer til fx sport og kultur, så vi på den måde indgår i en større sammenhæng med samfundet omkring os”.

Klimaregnskab er en baseline for bæredygtighed
Aalborg Portland har i en årrække udarbejdet et miljø- og klimaregnskab en gang om året. Det sættes nu op mod FN’s verdensmål. På den måde synliggør og systematiserer virksomheden sine initiativer for at blive endnu mere bæredygtig.

I det grønne regnskab følges op på de bæredygtige tiltag, som Aalborg Portland allerede har igangsat. For virksomheden følger selv udviklingen meget nøje hver eneste dag.

“Med det grønne regnskab åbner vi jo døren op til virksomheden. Det har givet stor synlighed, og vi får mange henvendelser fra virksomheder, myndigheder, politikere og studerende, som kommer for at høre, hvad vi kan med miljø og energi”, siger Henriette Nikolajsen.

Når en virksomhed ønsker at blive mere bæredygtig, bør et miljø- og klimaregnskab være første skridt. Det forklarer projektchef i Rambøll Lis Reker, som har arbejdet med miljøområdet siden 1981 bl.a. i Miljøstyrelsen, som leder af kommunale afdelinger og som miljøspecialist i revisionsfirmaet KPMG. I Rambøll har hun bl.a. arbejdet med miljø- og klimaregnskaber for kunder som Nykredit, DR, Erhvervsministeriet, Roskilde Festival og Aalborg Portland.

“Et miljø- og klimaregnskab udtrykker en baseline for virksomhedens påvirkning. Det er en forudsætning, hvis man som virksomhed vil måle, hvor bæredygtig man er i dag, og hvor meget man kan reducere sin miljøbelastning ved hjælp af forskellige initiativer”, siger Lis Reker.

Hun forklarer, at et klimaregnskab typisk udarbejdes ud fra Green House Protocol (GHP), som også FN anbefaler, at man følger. Her inddeler man virksomhedens CO2-udledning i tre lag, som undersøges og opstilles i et samlet regnskab. Datagrundlaget i regnskabet bruges til at beregne CO2-udledningen og udgør grundlaget for at tage beslutninger om, hvor og hvor meget man kan begrænse udledningen og i det hele taget blive mere bæredygtig.

“Det afhænger typisk af, hvilken type virksomhed det er, og hvad den producerer. Det danner vi os et overblik over i samarbejde med virksomheden”, siger Lis Reker og påpeger:

“Det er oplagt at anbefale indsatser over for virksomhedens egne forhold som fx tænd og sluk-ure for belysning, indsætte LED-belysning og reducere vandforbrug og affaldsmængder. Indsatser over for underleverandører og outsourcede ydelser i form af miljøkrav i kontrakter bør dog også indgå, da disse kan dække over den største påvirkning”.

Henriette Nikolajsen forklarer, at Aalborg Portland med sit miljø- og klimaregnskab skaber et synligt overblik over årets miljøpræstation og et indtryk af udviklingen over flere år.

“I forbindelse med regnskabet får vi samlet årets indsatser sammen og systematiseret oplysningerne i et lettilgængeligt format. På den måde giver regnskabet et godt overblik. Det kræver virkelig dygtige ansatte og et produktionsapparat, som løbende tilpasser sig, når man vil arbejde samfundsøkonomisk bæredygtigt. Det tager tid at blive en bæredygtig virksomhed, men det er den eneste vej frem”.