Mette F. saver Moderniserings-styrelsen midt over

Den udskældte Moderniseringsstyrelse skal ikke længere stå for løn- og overenskomstforhandlinger med de 180.000 statsansatte lønmodtagere.

Foruden løn og overenskomster mister Moderniseringsstyrelsen også ressortansvaret for pension, ledelse og personale, fremgår det af en resolution på Statsministeriets hjemmeside.
Dermed har Mette Frederiksen frataget Moderniseringsstyrelsen sin absolut vigtigste opgave, der i stedet for placeres i Skatteministeriet.

At det nu skal være Morten Bødskovs skatteministerium, der skal stå med ansvaret, er et klart signal til fagbevægelsen, mener arbejdsmarkedsekspert og professor emeritus Flemming Ibsen.

”Det er jo klart, at der ikke har været en positiv holdning til den måde Moderniseringsstyrelsen har ageret på op til OK18 og før det i 2015 og 2013. Så det her er jo noget med at ændre signaler, og vise, at man nu har lagt perioden bag sig”.

Også Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet, ser flytningen af overenskomstområdet som et signal fra Mette Frederiksen om, at hun tager afstand fra perioden under Corydon og Thorning.

Overenskomstområdet har hørt under Finansministeriet siden 1973

”Det er ikke så mærkeligt, at det har været placeret under Finansministeriet, for løn og arbejdstid, der reguleres via overenskomsten er jo en stor udgift for velfærdsstaten. Og det, at det lå under Finansministeriet, var ikke ensbetydende med, at man tænkte overenskomster og udgiftspolitik så tæt sammen, som man gjorde fra 2011 og en periode frem”, siger Nana Wesley Hansen.

Det var daværende finansminister Bjarne Corydon (S), der med oprettelsen af Moderniseringsstyrelsen i 2011, satte kursen for en periode, der gjorde ”løn og arbejdstid i den offentlige sektor til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”. Et pejlemærke, som blev hevet ud af styrelsens resultatkonkrakt i 2018.

Poul Taankvist, Moderniseringsstyrelsens direktør, udtalte i april til Information, at styrelsen havde erkendt, ”at der er en opfattelse af, at vi i Moderniseringsstyrelsen kun har haft et snævert syn på den offentlige sektor med meget fokus på effektiviseringer”.

Nanna Wesley Hansen peger også på, at Moderniseringsstyrelsen allerede før regeringsskiftet var i gang med et kursskifte.

”Efter overenskomstforhandlingerne i 2018 gik styrelsen i gang med at omlægge sin strategi. Fx blev det med, at løn- og arbejdsvilkår skulle være en del af udgiftspolitikken taget ud af resultatkontrakten styrelsens mål- og resultatplan for 2018. Det tog så lidt længere tid at få en dialog i gang med de offentlige fagforeninger, men nu drøfter man blandt andet forhandlingspraksis og herunder de principper regnemetoder, der skal bruges til at forstå lønudviklingen. Det gør man også på det kommunale og regionale område, og denne partsdialog har både KL og de offentlige lønmodtagerorganisationer signaleret kraftigt, at man ikke ønsker for meget politisk indblanding i”, siger hun.

Mens Flemming Ibsen ser opsplitningen af styrelsen som et vigtigt politik signal fra den ny regering, undrer han sig til gengæld over, hvad overenskomstområdet skal i Skatteministeriet.

”Jeg er temmelig mystificeret, for jeg kan ikke rigtig se meningen med det. Bliver det fx skatteministeren, der nu skal forhandle? Under alle omstændigheder har finansministeren jo behov for at holde snor i, hvad der sker. Det, kan jeg ikke forstille mig, vil ændre sig med det her”.

Også Nana Wesley Hansen peger på, at betydningen af opsplitningen af styrelsen foreløbig er uvis. Det gælder også beslutningen om at nedlægge Sophie Løhdes (V) innovationsministerium som selvstændigt ministerområde, vurderer Nana Wesley Hansen.

”Finansministeriet har i en årrække haft stor betydning for de andre ressortområder, og Mette Frederiksen har sagt, at hun vil tage mere magt ind i statsministeriet. Nu flytter overenskomstforhandlingerne så over i Skatteministeriet, men om det betyder, at der kommer større forandringer i fx måden, man indsamler og formulerer statens arbejdsgiverkrav, sætter den økonomiske ramme mv., bliver interessant at følge”.

I en kortfattet skriftlig kommentar til Magisterbladet skriver Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taandkvist, at ”det, der står klart er, at det betyder en ny start for nogle af vores dygtige medarbejdere, der skal løse opgaverne med fx overenskomster, personalejura og pension på en ny måde og i nogle nye rammer i Skatteministeriet”.