Sådan undgår du overspringshandlinger

Gør op med misforståelser
Overspringshandlinger er omgærdet af myter og misforståelser. Og for at du kan gøre op med din hang til at overspringshandle, må du kende til de misforståelser, der knytter sig til fænomenet. En af de store fejl, mange begår, er at forveksle overspringshandlinger med pauser, fordi det ofte er den samme handling, du foretager dig, når du holder pause, og når du overspringshandler.

Men forskellen er, at du er på flugt, når du foretager overspringshandlinger, mens du lader op, når du holder pause. Eller sagt på en anden måde: Overspringshandlingen dræner dig, men pausen giver dig fornyet energi. For at du kan gøre op med dine overspringshandlinger, må du derfor først og fremmest være bevidst om, at dine overspringshandlinger ikke kan undskyldes med, at du jo bare lige tager en pause. Dine pauser er vigtige for din arbejdsdag, mens mange overspringshandlinger er med til at ødelægge den.

Hvorfor foretager du overspringshandlinger?
For at komme dine overspringshandlinger til livs skal du finde ud af, hvorfor du foretager dem. Det er nemlig ikke overspringshandlingerne i sig selv, der er et problem. Ligesom feber kan være et symptom på influenza, så er din hang til at gå på Facebook, tjekke din mail eller gå ud til kaffeautomaten et symptom på noget andet – og din opgave er at finde ud af, hvad det er et symptom på.

Går du på Facebook, fordi du ikke kan finde ud af, hvordan du skal løse din opgave? Er det, fordi du har et lavt selvværd og har svært ved at tro på, at du er den rette til at løse opgaven? Er det, fordi du er stresset og mangler overblik? Eller handler det i virkeligheden om, at du er havnet på den forkerte jobhylde og mangler et skub for at komme videre? Uanset hvad din bevæggrund for overspringshandlinger er, så kan du bedst gøre op med dem, hvis du kender årsagen til, at du foretager dem.

Udarbejd en ­brugbar to do-liste
Et vigtigt redskab i dit forsøg på at minimere dine overspringshandlinger kan være en to do-liste. Og selvom det lyder enkelt, er det vigtigt, at du udformer den på den rigtige måde. For faktisk kan en to do-liste, der er udformet forkert, være til mere skade end gavn – og faktisk kan den ende med at få dig til at foretage endnu flere overspringshandlinger.

En god to do-liste er en prioriteret liste over arbejdsopgaver, som er konkrete og derfor også til at gå til. Forestil dig, at din arbejdsopgave er en elefant, som du skal spise. Sådan et dyr ville du aldrig spise i en bid, vel? På samme måde som du vil være nødt til at skære elefanten op i mindre stykker, skal du også dele dine arbejdsopgaver op i mindre dele. Sørg for, at hver opgave på din to do-liste maksimalt tager en time at udføre, så du giver dig selv mulighed for at kunne sætte hak ved din liste flere gange i løbet af en arbejdsdag. Det lyder banalt, men det vil faktisk øge din tilfredshed og dermed også din arbejdsglæde.

Tal til dig selv på en rar måde
De fleste, der foretager mange overspringshandlinger, taler ofte grimt til sig selv. Hvis du foretager mange overspringshandlinger, kender du derfor nok også det der med at sidde og scrolle igennem Instagram, mens du slår dig selv i hovedet. For du ved jo godt, at du burde arbejde. Men faktisk er det i de situationer, hvor du har det allersværest – altså når du overspringshandler mest – at det er allervigtigst, at du taler pænt til dig selv. Du er ikke dum og doven, fordi du foretager overspringshandlinger. Du er ambitiøs og dygtig. Du har bare et problem, som du skal have løst.

Indfør mirakeltricket
En effektiv måde at gøre op med din trang til overspringshandlinger på kan også være at indføre “mirakeltricket”. Mirakeltricket går i sin enkelhed ud på, at du foregiver, at du sidder i en eksamen, når du skal arbejde. Prøv at tænke tilbage på de skriftlige eksamener, du har bag dig, og på hvor meget du faktisk fik produceret i de timer, der var til rådighed.

Er det ikke tankevækkende, hvor meget du nåede at udrette, når du rettede din opmærksomhed 100 procent på en opgave? Forsøg derfor at skabe nogle rammer, der ligger så tæt op ad en eksamenssituation som muligt, når du skal arbejde. Sluk din telefon, sluk dit internet, og beslut dig for, hvornår du må tjekke din arbejdsmail. Kort sagt: Vend al din opmærksomhed mod den opgave, der er foran dig.

Få styr på din impulsivitet
Hvis du er en af dem, der er meget tilbøjelig til at foretage mange overspringshandlinger, så har du sandsynligvis en høj grad af impulsivitet. Den impulsivitet skal du være opmærksom på, for det er i høj grad den, der er med til at spænde ben for dig og få dig til at rette fokus på overspringshandlinger frem for på dit arbejde. Og for at få styr på din impulsivitet kan du foretage forskellige små justeringer, der kan være med til at mindske dine overspringshandlinger.

Det kan for eksempel være, at du flytter dig fysisk fra et lokale til et andet. En anden justering kan være, at du fokuserer på at mono­taske frem for at multitaske. Vi er opdraget til, at vi skal kunne multitaske, have gang i mange opgaver på samme tid og mange vinduer åbne. Men ofte forhindrer multitasking én i at være effektiv, og selvom det kan give os følelsen af at være det, er vi det sjældent. Derfor kan det være en særlig god ide – hvis du skal undgå overspringshandlinger – at fokusere på kun at løse én opgave ad gangen.

Kilde: Dorthe Rindbo, underviser og forfatter med speciale i personlig effektivitet og stifter af kursusvirksomheden Rindbo & Co., der holder foredrag og kurser i personlig planlægning og effektivitet. Se mere på dortherindbo.dk.