Derfor er karakterer en dårlig ide

”Der var ikke nogen elever, der sagde noget timerne. Ingen rakte fingrene i vejret og kun lærerne åbnede munden”.

Rektor Lars Blume på Odder Gymnasium har fortalt historien mange gange før, men han gentager den gerne:

For syv otte år siden indså han, at den ikke gik længere. Karakterer havde ødelagt læringsmiljøet på Odder Gymnasium. Eleverne blev syge, fik ondt i maven, stress, ja der var endog tilfælde af spisevægring. Den gnist af nysgerrighed, der er nerven på en uddannelsesinstitution, var forduftet. 

”Eleverne turde simpelthen ikke sige noget timerne af frygt for at begå fejl. Når vi spurgte dem hvorfor, sagde de, at det var fordi, de var bange for at få dårlige karakterer. Vores, altså de voksnes, fine tanker om, at man jo netop lærer af at begå fejl, prellede af på dem. De åbnede kun munden, når de var helt sikre på, at de sagde noget rigtigt”, siger Lars Blume.

Der er for meget fokus på fejl og for lidt på kreativitet i syv-trins-skalen, sagde uddannelsesminister Tommy Ahlers efter offentliggørelsen af en ny evaluering af karaktersystemet i staren af ugen. Det synes Lars Blume er en god pointe, men han mener, at problemet skyldes karakterer i al almindelighed.

Og karakterer var der mange af for syv år siden på Odder Gymansium.     

”De fik jo flere karakterer om ugen og blev bedømt fra morgen til aften. I kraft af afleveringer, mundtlige fremstillinger og så videre. Eleverne efterlyste dem, men vi måtte også gribe i egen barm, for der stod ingen steder, at vi skulle gøre det”.

Tværtimod kræver bekendtgørelsen alene to standpunktskarakterer og en årskarakter. Og i en forsøgsklasse i 1. g. blev alt andet end bekendtgørelsens skrællet bort og erstattet med fremadrettet feedback.

I dag har samtlige 32 klasser på Odder Gymnasium kopieret det karakterfrie undervisningsmiljø. For erfaringerne med forsøget har været overvældende positive.      

”Statistik kan selvfølgelig være en taknemmelig størrelse, og vores forsøgsklasse har også fået en del opmærksomhed, men faktum er, at deres studenterkarakterer efter 3. g. var de bedste, vi har haft i årevis”, siger Lars Blume.

Han er særlig glad for en undersøgelse, der viser at elevtrivslen på gymnasiet målt på læringsmiljø i dag er blandt landets bedste. 

”Vi var i en situation, hvor eleverne ikke lærte for at blive klogere, men for at få gode karakterer. I stedet for har de faglige diskussioner i klasserne fået nyt liv, og elevene rykker sig langt mere læringsmæssigt”.

Karakterer er utroværdige

Spørger man Peter Allerup, statistiker og professor (emeritus) ved institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, kan der være andre gode grunde til at droppe karakterræset.

Han var blandt andet i 2013 med til at påvise, at elever med dårlige karakterer i folkeskolen klarer sig næsten ligeså godt som elever med høje karakterer, når det handler om gennemføre en ungdomsuddannelse.

Ligesom andre kritikere har han anført, at 7-trinsskalen snævert identificerer, i hvilket omfang eleverne begår fejl. Det giver ikke plads til kreativitet, innovation og andre kompetencer.

I forhold til karaktergivningens troværdighed har Peter Allerup også flere gange påpeget, at det, han kalder ”inflationen” i høje karakter på universiteterne, ikke nødvendigvis skyldes dygtigere studerende, men snarere mere instrumentelle og målorienterede undervisnings- og studieformer.

Karakterer fortæller med andre ord ikke nødvendigvis noget om de studerendes faglige progression. 

Det gælder også i folkeskolen. Og derfor mangler der en væsentlig pointe i den diskussion om karakterskalaen, der er opstået på baggrund af den nye evaluering, siger Peter Allerup.

”Man bør tilstræbe et system, hvor man kan sammenligne eleverne indbyrdes, men også sammenligne dem over tid. Det burde være princippet”, siger han.

Men det kan man ikke med karakterer, der er populationsafhængige, ligesom prøverne udvikles fra gang til gang.

”Det eneste, der giver et indblik i faglig udvikling, er de nationale tests. Så den rabiate løsning er at droppe karaktersystemet og erstatte det med nogle blødere og mere orienterende evalueringsformer”, siger Peter Allerup.

Drop karakterer og værdsæt forskellighed

Det er ikke kun på gymnasierne, at man har gjort op med krakterræset. Det samme er tilfældet på en af de uddannelser, man skal have høje karakterer for at blive optaget på, antropologi på Københavns Universitet. Her har man droppet tildelingen af karakterer på første semester.

”Udfordringer er, at vores nye studerende er fokuseret på en gymnasial måde at score gode karakterer på. Det er uhensigtsmæssigt på et universitet, hvor det handler om at tilegne sig faget”, fortæller Heiko Henkel, studieleder på antropologi.

For nye studerende er det faglige indhold også blevet ændret. Hidtil er førsteårsstuderende blevet kastet direkte ind i antropologiens faghistorie og de klassiske tekster. Det fungerede godt for nogle studerende, men for mange var det svært. Og eksamenerne var ikke gode. Fra i år har de studerende derfor fået et nyt fag, antropologi som samfundsvidenskab, hvor de studerende på baggrund af et selvvalgt emne skriver et essay om en samfundsmæssig udfordring som behandles gennem antropologien.

”Jeg har lige læst 87 fantastiske essays. Det interessante er, at når du fanger dem i noget, de brænder for, så kan de pludselig præstere. Uden karakterne giver du dem mulighed for at udfolde sig uden frygt for, hvad de skal og ikke skal. Så de ankommer meget bedre i faget”, siger Heiko Henkel.

Han finder 7-trinskalaen besynderlig.

”Det er en mærkværdig ide, at du tager den perfekte opgave og så trækker fra. Det er latterligt. Frem for at arbejde med et hierarki, hvor du så tæller nedad, skal vi snarere blive bedre til at værdsætte deres forskelligheder. For hver især kan de mange forskellige ting.  Det står karakterskalaen bogstaveligt talt i vejen for”, siger han.

Og skalaen bliver ikke bedre af, at der indføres et nyt 13-tal, som uddannelsesministeren ønsker, mener Heiko Henkel.

”Selvfølgelig kan jeg finde det fantastiske 13-tal, og hvad så? Vi ved godt, at der en eller to stjernestuderende, men de er jo uinteressante i det store billede. Jeg er ikke imod karakterer som sådan, for det er vigtigt, at vores studerende ved, hvor de står henne. Men omvendt er det også sådan, at karakterer er gode for dem, der er gode, men forfærdelige for dem, der ikke får gode karakterer”.