Grete Horsbøl fik jobbet før kandidatgraden
© Lars Bech
Som maritim havariundersøger er det Grete Horsbøls opgave at klarlægge omstændighederne ved ulykker og sammen med den øvrige kommission fremme sikkerheden til søs. Jobbet har været hendes, lige siden hun for tre år siden blev færdig med studiet.
Det er to eksempler på ulykker, hvor det bagefter var kandidat i litteraturvidenskab Grete Horsbøl, der mødte op på havnen for Den Maritime Havarikommission. Som maritim havariundersøger er det hendes opgave at klarlægge omstændighederne ved ulykker og sammen med den øvrige kommission fremme sikkerheden til søs. Jobbet har været hendes, lige siden hun for tre år siden blev færdig med studiet.
Grete Horsbøl kom hurtigt i gang på præcis den måde, som en undersøgelse fra Dansk Magisterforening har afdækket som de faktorer, der øger sandsynligheden for at komme hurtigt i job efter endt kandidatgrad: Hav et relevant studiejob, få 10 eller 12 for dit speciale, og start jobsøgningen, før studiet er slut.
Grete Horsbøls sidste studiejob var for Den Maritime Havarikommission. Specialet om Aage Herman von Kohls glemte forfatterskab fra begyndelsen af forrige århundrede gav karakteren 12. Jobsøgningen indledte hun, da hun som studentermedhjælp blev klar over, at en kollega var på vej på pension.
“Da fik jeg travlt med at skrive specialet færdigt. Jeg havde ellers ikke været særlig flittig på studiet. Men nu skulle det være, for det sker ikke særlig tit, at der bliver et job ledigt som maritim havariundersøger”, siger hun.
Kunsten at forstå mennesker indefra
Der er kun fire ansatte i Den Maritime Havarikommission. De tre andre har alle erfaring med at sejle.
Det har Grete Horsbøl ikke.
Men takket være sit humanistiske studie har hun andre færdigheder, som er vigtige for en undersøger. Hun kan arbejde metodisk, analytisk, med nysgerrighed og kreativitet, og hun forstår sig på narratologi, læren om fortællinger.
“En væsentlig ting, jeg har med fra litteraturvidenskab, er nysgerrigheden efter at forstå mennesker indefra. Deres motiver. Det er jo det, som litteratur handler om, og dét er væsentligt, når man undersøger ulykker. Jeg skal ikke stå og sige: “Du skulle have gjort noget andet”. Jeg skal “læse” mig ind i hovedet på dem, der har været i en ulykke, og høre deres oplevelse af “hvorfor trykkede jeg ikke på den knap?” eller “hvorfor så jeg ikke, at det var på vej et forkert sted hen?””
I virkeligheden er der ikke så stor forskel på at analysere en roman og en ulykke, mener Grete Horsbøl.
“Når du læser en roman, er der ligesom i en ulykke nogle forskellige lag, du skal analysere. Hvad handler romanen overordnet om? Hvordan er den komponeret? Hvordan ser verden ud fra forskellige personers synsvinkel?” siger hun.
Navnlig er det en vigtig egenskab at have med fra litteraturanalysen at kunne se begivenhederne i medsyn – som de folder sig ud, mens de sker – i stedet for gennem bagklogskabens briller.
“Som havariundersøgere er vi her ikke for at evaluere adfærd, men for at forstå og formidle, hvad der skete. Derfor arbejder vi også med at skrive rapporterne dramatisk og ud fra forskellige perspektiver. Jeg skal kunne omsætte, hvad de involverede siger til mig, og i arbejdet med analysen skal jeg forstå, at det, de har oplevet, ikke nødvendigvis er det samme som det, der skete”.
Der findes ikke nogen uddannelse i at blive undersøger. Det foregår mest som sidemandsoplæring.
“Derudover har jeg været på et væld af én- og todageskurser i søredning, højdeklatring, krisepsykologi og krisehåndtering, kognitiv psykologi og menneske-maskine-interaktion. Jeg har også været på kursus i helt basale ting, som hvordan man holder et oplæg og laver grafisk design”.
Tip til andre, der vil nye veje
Da Grete Horsbøl i 2005 begyndte at læse litteraturhistorie i Aarhus, var maritime ulykker ikke det, der stod øverst på ønskelisten for fremtiden. Men hun blev præget af, at humaniora dengang havde en åben dør ud til verden, og en tro på, at der er brug for humanisters kompetencer mange steder.
Uddannelsen fortsatte i Odense og København, og efter at have haft job på to biblioteker fik hun studiejob i Miljøministeriet med basal sagsbehandling og i ministersekretariatet. I løbet af de ti år, studiet varede, havde hun også projektansættelser på universitetet. Hun var konferencesekretær, redaktør på et tidsskrift og studentermedhjælp i Venstres sekretariat på Christiansborg.
“Hvad jeg drømte om? Jeg har drømt om alt muligt forskelligt. Med spredehagl. Jeg ville selvfølgelig gerne være forlagsredaktør. Men for at sige det, som det er, så var jeg en anelse studietræt en gang imellem. Mit forhold til litteraturen blev mindre lystbetonet. Det ville måske ødelægge min glæde ved litteraturen helt, hvis jeg skulle leve af det. Derfor tænkte jeg: Hvordan kan jeg bruge mine færdigheder på en anden måde?”
I dag læser Grete Horsbøl bøger for sin fornøjelses skyld, men ikke uden en form for savn.
“Hvis jeg skulle leve af litteratur, ville jeg ikke være glad, men jeg savner det alligevel”.
I bund og grund er det tilfredsstillende at have taget et skridt til siden. Det kunne flere gøre, mener hun, og opfordrer universiteterne, arbejdsgiverne og de studerende til at være mere åbne for utraditionelle veje for humanister.
Hendes tip til studerende, der gerne vil videre ad nye veje, lyder:
“Du skal have en stærk faglig stolthed og tro på, at du kommer med noget. Samtidig skal du have en vis ydmyghed og være villig til at suge til dig og lære”.
Vær samtidig klar over, at når du bevæger dig ind i miljøer, der er domineret af andre fagligheder, så bliver du konstant udfordret på, hvad det egentlig er, du kan.
“Derfor kan du lige så godt med det samme sætte dig ned og formulere, hvad du har af færdigheder, og oversætte det til, hvad en arbejdsgiver kan bruge dig til. Og når du kigger på jobopslag, så lad dig ikke skræmme af, at der efterspørges en geolog eller statskundskabsuddannet. Søg alligevel, hvis du mener, at du kan løse opgaverne”.
