Dagens humanist: “Den røde løber er spil for galleriet”
Cand.mag. i filmvidenskab Stefan Pellegrini arbejder blandt andet som filminstruktør. Her kæmper han for at nedbryde det hierarki som præger branchens arbejdsgange. Foto: Mathias Elmose Andersen Collage: Redaktionen
I ugevis er humanister blevet kritiseret for at være dovne, forkælede og virkelighedsfjerne. I december sætter Magisterbladet fokus på alt det gode, humaniora bringer med sig. Hver dag frem til jul spørger vi en humanist, hvilken forskel de gør. #vihylderhumanister.
34-årige Stefan Pellegrini har mange titler. Han er både selvstændig, filminstruktør, producer, konsulent og arbejder på mange måder med skabelsen af storytelling til teater, film og spil. Han er uddannet cand.mag. i film og medier fra Aarhus Universitet, men har også taget uddannelsen som filminstruktør ved Super8 i Aarhus.
Hvad laver du i dit job i dag?
“Det kan være enormt forskelligt. Jeg kan have perioder, hvor jeg kan koncentrere mig om en enkelt opgave, og så har jeg perioder, hvor jeg har gang i mange ting på én gang. Lige nu har jeg gang i otte forskellige produktioner, hvor jeg har forskellige roller. Her er jeg blandt andet instruktør, producer og konsulent.
For eksempel har jeg været meget ovre på Zentropa i København (jeg arbejder normalt i Aarhus), hvor der klippes en film, som jeg dels har produceret og co-instrueret. Jeg er også i gang med at skrive en akademisk rapport, hvor jeg undersøger, hvordan studerende kan bruge kroppen til at lave dramaturgiske analyser af manuskripter og synopser, og ikke kun skal arbejde med tunge bøger og modeller.”
Hvorfor er dit job vigtigt?
”Man kan dele det ind i to emner: I min egen virksomhed, har jeg blandt andet skabt et produktionsnetværk hvor jeg gerne assisterer og hjælper unge og talenter i branchen, så de lettere kan komme i gang med at producere film og teater. Jeg vil gerne give de talenter uden et stærkt bagland en platform, hvor de igennem mit selskab kan søge støtte ved f.eks. filmværkstederne og filmfondene, og blive en del af et netværk. Det synes jeg er vigtigt, for det manglede jeg selv, da jeg var ny i branchen. Dét at kunne give unge talenter noget umiddelbar konsulentbistand og et selskab til at arbejde i, det er vigtigt, fordi den her branche er så brutal.”
Den anden ting er mit eget praktiserende virke som producer og instruktør. Her vil jeg sige det lidt klichéfyldte om vigtigheden i historiefortælling. Den har alle mennesker brug for. Vi har alle sammen historier som der er brug for at blive fortalt.”
Fem hurtige om jul
Pakkeleg eller julefilm?
“Den er svær. Begge dele.”
Kirke eller Disneys Juleshow?
“Disneys Juleshow”
Brunkager eller Vaniljekranse?
“Brunkager”
Vinterbolle eller julebolle?
“Det afhænger af indholdet i bollen”
Nisser eller engle?
“Nisser”
Hvordan er du nået hertil?
“Blod sved og tårer og rigtig mange søvnløse nætter. Det har kostet rigtig meget, fordi underholdning og kunstverdenen er en hård branche. Der er enormt mange spidse albuer. Jeg plejer at sige, at for at få succes her, handler det om, at der er nogle elementer som skal gå op i en højere enhed: vilje, talent og held, og så skal man bare klø på.”
Hvordan bruger du din humanistiske baggrund i dagligdagen?
“Jeg bruger det faktisk enormt meget. Selvom jeg har studeret akademisk i mange år, så er dét, der står tydeligst for mig, da jeg startede på dramaturgi. Den bevidsthed og viden om, hvordan alting er bundet op på en struktur, den bruger jeg både som underviser, konsulent, instruktør, producer og alt muligt andet. Særligt den viden er jeg meget bundet op på”.
Hvordan gør du en forskel?
“I mit arbejde kæmper jeg meget bevidst en hård kamp for at nedbryde det hierarki som er i kunst og underholdningsbranchen. Der er selvfølgelig en mening at, at der er nogen der bestemmer, men jeg synes sagtens, at man kan inddrage assistentfunktionerne i større grad end hvad tilfældet ofte er under en produktion, ikke mindst i alle elementerne rundt om selve optagelserne.
Det er vigtigt at alle på settet har en chance for at blive hørt, og jeg vil gerne at alle føler et ejerskab. Derfor bruger jeg kræfter på at skabe rum og plads til alle på filmsettet. Det glæder mig, når unge mennesker får lov til at komme med deres mening, også selvom de kun er runnere. For det giver bedre stemning, og man kan se, at de vokser i det. Af samme grund har jeg det svært med VIP fester. Udadtil ligner det, at alt i kunst- og underholdningsbranchen er smukt og lækkert, men den røde løber er bare et spil for galleriet. Det hele kræver hårdt arbejde.”
Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?
“Jeg ønsker mig to ting: Det her økonomiske boost som den vestdanske kulturbranche har fået, det skal komme den brede talentmasse til gavn
Og så ville jeg generelt ønske, at der var mindre spidse albuer i branchen”
