Dagens humanist: Alle kan have glæde af historie

48-årige Dorthe Chakravarty bruger i dag sin uddannelse til at formidle historie til så mange mennesker som muligt. Senest er hun medforfatter på en bog om Danmarks første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen. 

Hvad laver du i dit job i dag?

“Jeg er blevet ansat på deltid som arkivar i Københavns Stadsarkiv, hvor jeg varetager kommunikation og formidling for arkivet. Således er jeg med til at udbrede alle de gode historier, arkivet gemmer. 

Ellers bruger jeg min tid på at formidle historie i alle mulige forskellige former. Jeg har i denne måned udgivet en bog om Danmarks første kvindelige læge og akademiker, Nielsine Nielsen, sammen med Sarah von Essen, og så har jeg lige færdiggjort noget tekst til festivalen Historiske Dage 2020’s program. 

Jeg laver også en historiepodcast under mit eget navn, hvor jeg con amore formidler kulturhistorie. Jeg begyndte at lave podcasten, fordi jeg syntes, at der manglede en god, bred formidling af, hvad historikere rundt om i landet laver. Der gemmer sig så mange spændende historier, ikke kun på universiteterne, men også på museerne, kulturinstitutionerne og så videre”.

Hvorfor er dit job vigtigt?

“Det er fantastisk at arbejde med historie inden for det folkeoplysende område, hvor man formidler viden så bredt ud som muligt. Sådan var det også, da jeg arbejdede hos DR. Jeg synes, det er vidunderligt, at vi har public service, som giver alle adgang til oplysning, der er for alle. Denne tilgængelighed er vigtig for vores samfund”.

Hvordan bruger du din humanistiske baggrund i dagligdagen?

“Det gør jeg fra morgen til aften. Jeg orienterer mig hele tiden i mit fag og felt, og jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg får lov til at arbejde sådan med historie. 

Når man bruger hele sin akademiske ballast i at skrive, læse, analysere og redegøre, så står man meget friere til at arbejde på alle mulige forskellige måder med sit fag. Jeg arbejder som formidler, og fra min uddannelse har jeg lært, hvordan jeg skal strukturere en fortælling og søge i et arkiv. Grunden til, at jeg kan formidle faglige og saglige fortællinger, er således, at jeg har min akademiske ballast med mig”.

Hvorfor har du valgt at arbejde med netop formidling af historie?

“Det er faktisk en lidt sjov historie. Jeg tog uddannelsen i historie, fordi jeg rigtig gerne ville undervise, men det var umuligt at få et pædagogikum, dengang jeg blev færdiguddannet. Jeg flyttede sågar til Esbjerg i håbet om, at det var lettere som nyuddannet cand.mag. at få en stilling der, men der var kun vikariater i stillingen som gymnasielærer.  

Pludselig viste det sig, at der var et hul ind til DR, da de manglede en faghistoriker. Det var altså lettere at komme ind hos Danmarks Radio end på et gymnasium. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle arbejde med historier i medierne, men i dag er jeg dybt taknemlig for, at der var der, jeg endte”.

Hvordan gør du en forskel? 

“Jeg insisterer på, at fortællingen og formidlingen af historie er vigtig. Min opgave er at gøre det muligt for alle at komme i kontakt med historien, og jeg bruger min uddannelse til at give den viden videre. I al ubeskedenhed vil jeg sige, at det er lykkedes. Jeg føler, at jeg med mine foredrag, bøger, podcast og andet kan se, at det har folks interesse”.

Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?

“Hvis min uddannelse skulle have noget, så skulle det være et reality check. Jeg har haft mange studerende som praktikanter igennem tiden, og jeg har observeret, at de har svært ved at gennemskue, hvad de selv kan. Jeg havde for eksempel en nyuddannet historiker, som ringede til mig i sidste uge og spurgte, hvordan jeg havde skabt min karriere. De unge ved ikke, hvad de kan med en uddannelse i historie, hvis de ikke vil undervise eller gå museumsvejen. Det virker som om, at uddannelsen mangler et ben, som gør det klart. Derfor fortjener alle at få skærpet deres sans for, hvad de kan”.