Robot afviste forskning: Det er plagiering
Jean-François Bonnefon, der her underviser på et kursus om selvkørende biler, fik en artikel afvist af et computerprogram. © Foto: Audi AG
En international, anerkendt forsker fortæller, at hans forskning blev afvist af et videnskabeligt tidsskrift, fordi en robot i screeningen af arbejdet bedømte, at der i dele af manuskriptet var tale om plagiering. Men robotten fejllæste manuskriptet, som blev optaget andetsteds. Sagen viser, at bots ikke kan klare arbejdet alene, påpeger forsker.
I juni måned oplevede den international, anerkendte forsker Jean-Francois Bonnefon noget, han ikke havde oplevet før i sin forskerkarriere. Han fik manuskriptet til sin forskning afvist af en robot med anklage om, at forskningen var plagieret. Det fremgår i et opslag på forskerens Twitter-konto.
”Det er en stor dag i dag: Jeg har fået et videnskabeligt manuskript afvist af en robot. Tråd. Bot afslørede et højt niveau af tekstlig overlapning med tidligere litteratur. Med andre ord, plagiering”, skriver Jean-Francois Bonnefon.
Bonnefon har en ph.d. i kognitiv psykologi og er forskningsdirektør ved Toulose School of Economics (TSE). Han er seniorassocieret redaktør af tidsskriftet Cognition og medlem af flere andre redaktionelle bestyrelser. Hans arbejde har medvirket i over 100 publikationer.
Bonnefon havde sammen med forskerkolleger indsendt forskningen til et forlag for at få den offentliggjort. Men denne gang blev hans forskning altså afvist - af en robot.
Robotten afviste manuskriptet, fordi dele af det syntes at være plagierede. Problemet er, at metoderne i forskningen og analysesektioner blev fremhævet som plagiat, fordi forskerne brugte en masse standardsætninger til at beskrive en standardprotokol, forklarer forskeren.
”Men det bedste var, at næsten enhver henvisning blev markeret. Fordi nogle andre mennesker havde citeret den samme artikel før. Og det var det. Tilknytninger, standardprotokolbeskrivelser, referencer. Ingen anden del af artiklen blev fremhævet”, fortæller han.
En robot eller bot er i dette tilfælde et automatisk værktøj til detektering af plagiering, og den havde bestemt, at hans arbejde havde et "højt niveau af tekstuel overlapning med tidligere litteratur", og botten afviste derfor forskningen automatisk.
Men ifølge Bonnefon var de markerede sektioner, som botten havde opdaget, imidlertid elementer som bl.a. metoder, som logisk set vil være tæt knyttet til andet, tidligere videnskabeligt arbejde.
Ifølge Bonnefon ville det have taget to minutter for et menneske at indse, at robotten opfandt en række problemer, som i virkeligheden ikke var der.
”Men der var tydeligvis ikke noget menneske med i beslutningerne her. Vi lader robotter træffe autonome beslutninger om at afvise videnskabelige artikler”, skrev Bonnefon.
Det er nyt, at forlag bruger bot i screening for plagiat
Forsker i videnskabsformidling og leder af Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen har ikke hørt om lignende tilfælde, hvor forskere har fået sin forskning automatisk afvist af en robot på tidskrifter eller forlag med anklage om plagiering.
”Nej, det har jeg ikke hørt om før. Den her type bot-programmer, som skal finde plagiat, er meget udbredt inden for forskning. Alle ph.d.-afhandlinger og mange opgaver på kandidatniveau bliver i dag screenede af tilsvarende programmer. Men det er nyt, at forlag og tidskrifter anvender en bot til pre-screening af de manuskripter for plagiat, som kommer ind”, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som selv står bag 40 peer-reviewede tidsskriftsartikler og bl.a. også arbejder på forskningsprojektet Dansk Naturvidenskabs Historie.
I Bonnefons Twitter-opslag fremgår det ikke, hvilket tidskrift det var, som afviste hans forskning for at være plagiat. Men Bonnefon oplyser, at manuskriptet nu er offentliggjort i et andet tidsskrift, og den franske forsker fastslår, at han ikke er sur over først at være blevet afvist.
”Det er her i bagklogskabens lys virkelig et morsomt indblik”, skriver han.
Plagiatprogrammer finder øget anvendelse
At plagiatprogrammer er meget udbredt indenfor forskning- og uddannelsessektoren er ikke overraskende. Alle plagiatprogrammer er faktisk langt fra dårlige. De er derimod faktisk en stor hjælp, selv om de er ikke perfekte, fastslår Kristian Hvidtfelt Nielsen.
”Der findes ikke programmer, som kan overdrages hele ansvaret med at fastslå, om der er tale om plagiat eller ikke. Der skal mennesker, som har erfaring med det område, ind over den beslutning for at fastslå, om der er tale om (u)problematisk plagiat. Det kan man ikke automatisere helt”, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Han forklarer, at forskningsmængden stiger voldsomt hvert eneste år. Der findes omkring 30.000 videnskabelige tidskrifter, som samlet set publicerer tæt på to mio. videnskabelige artikler hvert år, estimerede University World News i september 2018.
Der indsendes derfor også ufattelige mængder af manuskripter til tidskrifterne med ønsket om publicering. Derfor er en automatiseret pre-screening for evt. plagiat en kæmpehjælp, når en forsker skal peer-reviewe andre forskeres videnskabelige arbejde.
”Men derefter bør en forsker og ikke bot vurderer, om der er tale om plagiat eller blot sammenfald som for eksempel litteraturliste og henvisning til anden forskning og metodeafsnit, som jo giver god mening at henvise til, også uden at sætte anførselstegn. Det er helt uproblematisk. Til gengæld bør der for eksempel være tale om originalitet i forskningsspørgsmålene og konklusionen, og er det plukket fra andre steder, er det alvorligt”, siger han.
Mere plagiat end tidligere
Kristian Hvidtfelt Nielsen fastslår, at et stigende artikler i dag trækkes tilbage og afvises end tidligere på grund af plagiat. Men om den udvikling skyldes, at man er blevet bedre til at opdage plagiat, eller at forskerne rent faktisk plagierer i stigende grad, er der ikke lavet dedicerede undersøgelser af.
”Jeg vil dog nok vurdere, at vi finder mere plagiat i dag, fordi vi i højere grad kigger efter det”, siger han.
Plagiat indenfor forskning er dog ifølge videnskabsforskeren et samfundsmæssigt dybere problem end plagiat i den kommercielle verden, hvor man overtræder andres ophavsret eller deres krav på eneret over viden eller til et produkt.
”Inden for forskning handler det også om, at plagiat går ud over forskningen på længere sigt, fordi forskningens drivkraft er, at den skaber ny og original viden, der gør os alle sammen klogere. Den funktion undermineres med plagiat, for så reproducerer man bare kendt viden”, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Den udbredte digitalisering har gjort det nemmere og måske også mere fristende at copy-paste og dermed også at plagiere andre. Dét, sammenholdt med at forskningsmængden stiger, gør, at der i fremtiden ikke er nogen vej uden om plagiat-screeningsprogrammer, fastslår Kristian Hvidtfelt Nielsen.
”Men vi skal lære at bruge programmerne fornuftigt, og det er denne sag jo et eksempel på”.
