Regeringen vil fjerne øremærket barsel til begge forældre. Men det kan blive svært

Forældre skal have ret til fire måneders betalt barselsorlov, og begge forældre får øremærket hver to måneder. Det er en central del af det direktiv for familie- og arbejdsliv, som EU-parlamentet vedtog med overvældende flertal i april måned.

Men nu vil regeringen søge om dispensation for ordningen. Det siger ministeren for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, Mogens Jensen (S), til Politiken.

Regeringen vil i stedet indføre en ordning, hvor begge forældre får ret til 16 ugers orlov efter moderens 14 ugers barselsorlov. Det skal være tydeligere, at partneren har ret til orlov, men det skal ikke øremærkes. Forældrene skal selv fordele orloven, som de ønsker, skriver avisen.

Det kan imidlertid vise sig ganske svært i praksis, fordi direktivet er retligt bindende, siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

”Normalt skal undtagelser – hvis det er det, man mener med dispensation – skrives direkte ind i direktivet. Og det er det ikke her, så vidt jeg kan læse mig til. Så hvorfor Danmark skulle få en dispensation, kan jeg ikke gennemskue”, siger hun.

”En dispensation burde være aftalt som en del af de politiske forhandlinger, da direktivet blev udformet. Og det særlige ved lige det her direktiv er, at den øremærkede barsel er et af kerneelementerne”, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Magisterbladet har henvendt sig til ligestillingsministerens pressefolk for at høre, om ministeriet har gjort sig overvejelser om, hvordan man vil forsøge at få dispensation fra et EU-direktiv.

Ministeren har i et mailsvar til Magisterblaet den 28. august skrevet, at han ikke længere vil søge dispensation for EU-direktivet. Først skal ordningen diskuteres med rette parter.

Dispensation vil betyde mindre barsel til mænd

Lykkes det alligevel regeringen at undvige EU-reglerne om øremærket barsel, vil resultatet med al sandsynlighed være, at danske fædre tager mindre barsel, end de ellers ville.

”Det mest effektive er klart at lave en kvote. Use it or lose it. Det er det, der får fædre til at tage mere orlov. Det kan vi se både fra vores forskning og litteraturen i øvrigt ”, siger Tine Rostgaard, der er professor i komparativ social- og velfærdspolitik ved VIVE.

Ligestillingsminister Mogens Jensen har til Politiken sagt, at han ikke går ind for tvang og af den grund ikke ønsker øremærkning til begge forældre. Hvis det er tilfældet, er der da også andre måder at fremme ligestillingen i fordelingen af forældreorlov, siger Tine Rostgaard.

”Hvis man gør det mere enkelt og intuitivt at bruge og fordele forældreorloven, kan det betyde, at flere fædre tager mere orlov. Så med det kan man komme noget af vejen – selv om det kræver øremærkning at nå lige så langt som de øvrige nordiske lande”, siger hun.

”Vi ved fra forskningen, at den danske model for forældreorlov er meget svær at gennemskue. Hvordan må man fordele ugerne, hvad med deltidsorlov, må man arbejde lidt og komme tilbage senere … alt sådan noget. Hvis det bliver nemmere at gennemskue og konkret at fordele orloven, så vinder man noget der”.

Øremærkningen er dog den klart mest effektive metode. Og faktisk har vi i Danmark allerede forsøgt os med øremærket barsel til fædre – med stor succes.

Nyrup-regeringen indførte en fædrekvote på 14 dage, der trådte i kraft i 1998. De to uger skulle dog ligge i barslens uge 25 og 26. Trods det noget fastlåste format, var effekten klar, fortæller Trine Rostgaard.

”Det gav en drastisk stigning af fædre, der tog orlov. Og det effekten har vist sig i mange år efter. Det viser noget om, at lovgivningen skaber banen for et nyt mønster i adfærd”, siger hun.

Fædrekvoten blev fjernet igen under VK-regeringen i 2001. På de tre år, fædreorloven var i kraft, steg andelen af fædre på orlov fra 7 procent i 1998 til 24 procent i 2001.

Artiklen er blevet opdateret for at præcisere, at øremærkningen ikke er rettet mod mænd, men mod begge forældre uanset køn. Senere opdateret med mailsvar fra Mogens Jensen.