Pædagoguddannelser får et trecifret millionbeløb. Det kan være både en gave og en hæmsko

Regeringen vil give pædagoguddannelserne et engangsbeløb på 127,5 millioner kroner. Pengene kan de bruge, som de selv vurderer bedst frem mod 2022. Tilskuddet skal finansieres ved at fjerne den forrige regerings talentprogram, der præmierede særligt dygtige studerende, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Det glæder formanden for Landsklubben for Professionshøjskoler og Erhvervsakademier i DM, Tommy Dalegaard Madsen.

”Pengene bør prioriteres til at højne kvaliteten af den relation, der skal være mellem studerende og undervisere. Og give bedre forudsætninger for at understøtte de læreprocesser, der skal finde sted”, siger han.

Han forventer dog også, at engangsbeløbet bliver fulgt op med et permanent økonomisk løft til pædagoguddannelserne, som ”har været underfinansieret i årevis”.

”Det er som med alle engangsbevillinger meget kortsigtet, og med risiko for at den langsigtede uddannelsesplanlægning stækkes. Dog sendes der jo et klart signal om, at pædagoguddannelsen mangler ressourcer, hvis man vil nå sine politiske mål. Og det må vel betyde, at man herefter vil kigge på et vedvarende højere taxameter- og grundtilskud”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Hvor langt rækker pengene?
Pædagoguddannelsen er Danmarks største med godt 17.700 studerende. Tilskuddet svarer dermed til et engangsbeløb på cirka 7.200 kroner per studerende.

Til sammenligning er den årlige taxametersats for pædagoguddannelserne på 40.700 kroner per elev i 2019. Det er den lavest mulige takst og 12 procent mindre end i 2013, hvor taksten var 49.337 kroner.

Formelt set skal regeringens ønske forbi Folketingets finansudvalg, før det kan gennemføres. Først der bliver det besluttet, hvordan pengene skal fordeles mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Og den konkrete udmøntning af forslaget er vigtig, siger Dion Rüsselbæk Hansen, der er lektor i uddannelsesvidenskab ved SDU.

”Det får stor betydning, hvordan pengene fordeles i praksis. Hvis man skal ansøge om pengene, er det afgørende, hvad det er for et udvalg, der fordeler pengene, og hvilke kriterier de vægter højt”, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Ministeren har imidlertid lagt op til, at pengene kan bruges fuldstændig frit, så længe de går til pædagoguddannelsen. Det har større potentiale, mener Dion Rüsselbæk Hansen.

”Det fordrer stor tillid til de pædagogiske miljøer, hvis man uddeler pengene uden nærmere krav til, hvad de skal bruges til. Men det betyder også, at der er potentiale for, at uddannelsesstederne virkelig kan vise, at hvad de kan gøre, hvis de får de rette midler”, siger han.

Et engangsbeløb kan imidlertid både være en gave og en hæmsko for pædagoguddannelserne, siger han.

”Det værste, der kan ske, er, at tiltagene stopper, når bevillingen udløber. Og så stopper projekterne simpelthen bare. Engangsbevillinger fører nemt til den problematiske tænkning, at problemer altid er velafgrænsede og kan løses med enkeltstående projekter. Og fordi midlerne er bundet i tid og rum, bliver det svært at bruge dem til at planlægge længere frem i tiden, selv om det måske ville være den bedste måde at gøre det på”, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

”Hvis basisbevillingerne var store nok, var der slet ikke behov for at tilføre penge på denne her måde”, pointerer han.

Pædagoguddannelserne er under pres
Ansøgertallet til pædagoguddannelserne er styrtdykket de seneste år. 17 procent færre søgte ind på uddannelsen i år end i 2015.

Uddannelses- og forskningsministeren håber, at de ekstra millioner kan være med til at skaffe flere pædagogstuderende.

”Vi vil gerne have flere til at søge ind på pædagoguddannelsen og ansætte flere pædagoger. Begge dele er ambitiøse målsætninger, som vi ikke kommer i mål med på dag ét. Jeg ser det her som en saltvandsindsprøjtning, der er brug for”, siger hun til Ritzau.

Der er da også glæde over pengene fra flere uddannelsesinstitutioner.

”Tak for den vigtige prioritering og opbakning … Vi vil vise at pengene gør en forskel for vores studerende og at det betaler sig at investere i uddannelse”, skriver rektor på Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, på Twitter.

Hun håber, at pengene bliver gjort til en permanent bevilling, hvis de bliver brugt rigtigt.

”Vi kommer ikke til at bruge alle pengene over et år. For vi vil jo gerne skabe et mere systematisk løft af uddannelsen frem for at skyde dem af i et projekt, der varer et år. Det er mit håb, at hvis vi kan vise, at vi kan skabe resultater og gøre uddannelsen bedre, kan vi gøre finansieringen mere permanent. Så vi vil give den fuld skrald, siger Camilla Wang til Kristeligt Dagblad.