Man kan være vidensproducerende, selv om man ikke skriver artikler i peer reviewed-tidsskrifter
© Foto: Lars Bech
En god actionpræget historie om den franske revolution får eleverne til at stoppe op og tænke sig om, siger Thomas Palmelund Johansen, ph.d. i idehistorie, som er rigtig glad for jobbet som adjunkt på en erhvervsskole.
Da Thomas Palmelund Johansen manglede et års tid af sin forskeruddannelse i idehistorie på Aarhus Universitet, bestemte han sig for også at søge job udenfor universitetet.
"Det gik op for mig, at der er rigtig meget rift om jobbene på universitetet, og at det er et karriereforløb, hvor man kan komme til at sidde i midlertidige stillinger i flere år", siger Thomas Palmelund Johansen, som har familie, og kunne se, at det ville blive ret hårdt.
Med sin faglige baggrund som idehistoriker var første skridt at kigge til museerne, hvor han kunne arbejde med både forskning og formidling. Men da det sidste af afhandlingen blev skrevet færdig på dagpenge, måtte han være lidt pragmatisk og søge bredt. Han fik øje på sit nuværende job som underviser på EUX. En ny erhvervsuddannelse, hvor han er med til at uddanne håndværkere, som samtidig får en studenterhue.
"Min ph.d. handlede om uddannelse af arbejdere i 1800-tallet og udbredelsen af nyttig viden. Så på en måde gør jeg nu det i praksis, som jeg har skrevet om historisk", siger Thomas Palmelund Johansen, som selv har en fortid som elektriker.
"Nyttig viden var det nøglebegreb, jeg undersøgte historisk i min afhandling. Begrebet useful knowledge blev diskuteret i England i 1830’erne, og min afhandling handler om, hvor mange forskellige indhold, der blev puttet i begrebet fra forskellige vinkler. Fra arbejderklassen, fra den borgerlige middelklasse og den konservative religiøse del af samfundet", siger han, og mener, det er noget der går igen nu, hvor vi taler om betydningen af den praktiske viden og taler om videnskabeliggørelse helt ned i erhvervsuddannelserne.
"Det spejler min egen vej fra elektriker til idehistoriker, og min baggrund er absolut en fordel, når jeg underviser", siger han.
"Der er meget fokus på synergi mellem forskellige fag, fx de gymnasiale og de erhvervsrettede fag, som eleverne har på VVS- eller elektrikeruddannelsen, og jeg har stor glæde af, at jeg både har en elektrikeruddannelse og samtidig har al den akademiske og teoretiske baggrund for at sige, hvad det fx betyder at komme ind i faglige fællesskaber. Fx hvilke kulturelle former, det handler om", siger Thomas Palmelund Johansen, som befinder sig godt i rollen som den tværfaglige. En faglighed som han også har med fra sit studie.
"Idehistorien bryster sig netop af at tænke på tværs af vidensformer, og selv om jeg ikke ligefrem får street credit for det hos eleverne, kan jeg få dem til at stoppe op og tænke sig om, når jeg hiver en god historie op om den franske revolution eller noget andet, som er lidt actionpræget og demonstrerer nogle af de linjer der går på tværs af politik, videnskab og religion", siger han, og fortæller, at han på den sidste del af ph.d.-studiet begyndte at tænke meget over, hvad det vil sige at være produktiv som akademiker, ph.d. og forsker.
"Jeg bliver mere og mere bevidst om, at det være vidensproducerende ikke kun behøver være at skrive akademiske artikler i peer reviewed-tidsskrifter. At det også er produktivt at bruge sin viden til at bygge et nyt erhvervsuddannelsesmiljø op og være med til at definere dennes identitet".
Selv om han i de første år af forskeruddannelsen havde forstillet sig, at han skulle forske på universitetet, er han glad for, at han er kommet ud.
"Det handler meget om den stilling, jeg har. At jeg med min håndværksmæssige baggrund kan identificere mig med at undervise kommende håndværkere, og at jeg får frihed til at gøre brug af al den idehistoriske baggrund, jeg kommer med”, siger Thomas Palmelund Johansen, som har en følelse af, at han fortsætter sin forskning i praksis.
”Jeg undersøger uddannelse af håndværkere i nutiden, og hvad håndværk egentlig vil sige i dag, og hvad nyttig viden er for nutidens håndværkere”, siger han.
Han har stadig meget stor lyst til at skrive og til at dykke ned i nye emner, og taler derfor med sin leder om, hvordan han kan passe noget tid ind til forskning.
”Hun bakker op om det drive hos mig", siger Thomas Palmelund Johansen, og overvejer, om man eventuelt kan frigive noget tid ved at søge frikøb hos fonde til forskning.