Ledigheden falder blandt højtuddannede
© Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
På trods af stor indmelding i de akademiske a-kasser falder ledigheden blandt de forsikrede højtuddannede, mens den er steget lidt for hele arbejdsstyrken. Flere eksperter frygter en ny krise i 2020, men netop højtuddannet arbejdskraft kan være nøglen for mange virksomheder til at komme bedst muligt igennem en recession.
Mange tusinde nyuddannede akademikere skal efter sommerferien nu forsøge at gøre sin entre på arbejdsmarkedet. Og der er godt nyt. For på trods af stor indmelding i de akademiske a-kasser falder ledigheden alligevel blandt de forsikrede højtuddannede. Det viser en ny opgørelse fra Akademikerne.
Faldet i bruttoledigheden det seneste år på 0,2 procent til 4,7 procent i juni måned blandt højtuddannede er særligt bemærkelsesværdigt, fordi stigningen i antallet af forsikrede medlemmer i samme periode samtidigt er steget fra 318.877 til 331.238, hvilket svarer til en stigning på 3,9 procent. At ledighedsprocenten er faldet på trods af en markant stigning i antallet af forsikrede medlemmer vidner om, at arbejdsmarkedet er blevet bedre til at absorbere akademisk arbejdskraft i perioden. Det forklarer formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.
”Det er rigtig positivt. Det viser, at det opsving vi har haft i noget tid også forsat giver udslag i en øget efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft”.
Blandt de højtuddannede er faldet i ledighed det seneste år størst blandt magistre fra 7,0 til 6,7 procent størst. Denne gruppe ligger dog også fortsat noget højere i ledighed end djøf’erne med 4,1 procent (fald på 0,2 procentpoint) og ingeniørerne, som ligger uforandret på 2,6 procent sammenlignet med juni sidste år.
Ifølge Danmarks Statistik så steg bruttoledigheden fra maj til juni derimod for hele arbejdsstyrken med 900 fuldtidspersoner til 104.300. Ledighedsprocenten for den danske arbejdsstyrke ligger dermed på 3,8 procent svarende til en stigning på 0,1 procentpoint.
Ny krise kan være på vej
Flere eksperter har advaret om, at der kan komme en ny krise i 2020. Det fremgik bl.a. tilbage i september 2018 i den amerikanske avis Financial Times, hvor topøkonomenen Nouriel Roubinii, skrev, at en ny global krise og recession truer. Han forudsagde i 2006, at boligboblen ville briste i 2007 og en krise ville følge efter.
Så sent som i juni måned advarede nationalbankens direktør Lars Rohde over for Finans.dk om, at ”krudtkammeret” er ved at være tømt.
”I USA er man ved at nå gældsniveauer, som man ikke har set i fredstid. I en række europæiske lande er situationen den samme. Samtidig har vi et historisk lavt renteniveau. Derfor er krudtkammeret ved at være tømt, hvilket er bekymrende”.
De prognoser er man meget opmærksomme på kan påvirke efterspørgslen på arbejdskraft, påpeger Lars Qvistgaard. Derfor holder man bl.a. også nøje øje med, hvilke styringsmekanismer universiteterne har for at sprøjte færdiguddannede akademikere ud på arbejdsmarkedet.
”Vi skal sørge for at have et system, hvor færdiguddannede ikke bare per automatik bliver skubbet ud i en uhensigtsmæssig ledighedsperiode”, siger han.
Men omvendt er interessant, påpeger akademikerformanden, at en stadig større del af akademikerne finder job på det private arbejdsmarked. Den udvikling kan forhåbentlig fortsætte - også under en krise, hvor virksomhederne skal tilpasse sig.
”Vi ved, at især for små og mellemstore virksomheder er højtuddannet arbejdskraft netop det, som gør dette segment af virksomheder mere bæredygtigt og rentabelt. Desuden er der disse år en afgang fra arbejdsmarkedet fra de store årgange, og det kan være med til at påvirke en fortsat efterspørgsel af arbejdskraft – også blandt højtuddannede”, siger Lars Qvistgaard.