Akademikere har over 14 måneders merarbejde over et arbejdsliv

14,5 måneder. Så meget arbejder højtuddannede lønmodtagere i gennemsnit mere end ikke-­akademikere, hvis man ser det ud over 30 års arbejdsliv.

Det viser en analyse over lønmodtageres gennemsnitlige arbejdstid på baggrund af tal fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018'.

Tallene viser, at akademikere uden personaleansvar i gennemsnit arbejder 38,96 timer om ugen, mens lønmodtagere med en ikkeakademisk baggrund i gennemsnit arbejder 37,24 timer om ugen. Det er en forskel på 1,72 timer.

Efter 30 år på arbejdsmarkedet har det ophobet sig til 2.325 timers ekstraarbejde, svarende til at højtuddannede lægger 14,5 måneders ekstra arbejde på arbejdsmarkedet i forhold til ikke-akademikere.

At akademikere arbejder mere end ikke-akademikere, skyldes bl.a., at mange akademikere er ansat under overenskomster med mere fleksibel arbejdstid. Desuden får mange et rådighedstillæg, som gør, at de skal stå til rådighed – også uden for normal arbejdstid, fortæller Mads Peter Klindt, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

“En anden forklaring på, at akademikere arbejder mere, kan være, at arbejdet er en integreret del af akademikeres identitet, og dermed flyder arbejds- og privatliv sammen i et grænseløst arbejde, mens de mere traditionelle lønmodtagergrupper typisk lægger arbejdet fra sig, når de har fri”, siger Mads Peter Klindt. 

Han forklarer, at arbejdsudbuddet blandt akademisk arbejdskraft de seneste år er steget voldsomt. Det er arbejdsgivernes marked, hvor der er kamp om jobbene.

“Da akademikeres arbejde ofte er grænseløst, vil det øge arbejdspresset. Det betyder, at flere kan udvikle stresssymptomer, angst eller depression, og derfor er det meget vigtigt, at de faglige organisationer har fokus på medlemmernes trivsel og på at skabe sunde arbejdspladser”. 

Akademikere defineres i undersøgelsen som personer med en bachelor, kandidat eller ph.d. Blandt andre lønmodtagere indgår ikke selvstændige, elever, lærlinge, personer i aktivering, skånejob, fleksjob, værnepligtige og studiejobbere.

Arbejdsgivere skal registrere arbejdstid
Ifølge en ny EU-dom skal arbejdsgivere i EU fremover sørge for, at arbejdstid registreres, så lønmodtagerne ikke arbejder for meget. Den dom kan dog ifølge Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, medføre både plusser og minusser.

“Det er jo et instrument, som skal kvantificere, at arbejdet ikke tager overhånd. Omvendt vil nogen måske føle det som en uhensigtsmæssig kontrol af ens arbejde, så det handler om at finde en balance”.

Lars Qvistgaard forklarer, at det grænseløse arbejde giver mere udflydende og typisk længere arbejdstider. Både arbejdspladsen og den enkelte skal blive bedre til at trække en klar grænse mellem arbejde og fritid, for grænseløsheden i arbejdet er stressende og gør det sværere for flere at stå distancen.

“De steder, hvor der er aftalt arbejdstid, skal den også være gældende. Men om akademikere arbejder en time eller to mere end andre faggrupper, er egentlig ikke det væsentlige. Det handler derimod om, at man finder en ordentlig balance mellem at arbejde og lade op igen”.

Også ifølge Mads Peter Klindt er det ikke i sig selv alarmerende, om arbejdsugen hedder 37 eller fx 39 timer. Derimod handler det især om at have fokus på de implikationer, som det grænseløse arbejde medfører. Og at arbejdsdagen desuden ikke i for høj grad består af “pseudoarbejde”.

“Analyser har vist, at mange akademikere risikerer at bruge deres tid på arbejdsopgaver, som reelt ikke skaber værdi for hverken dem selv eller deres organisation. Teknologiske redskaber, som skulle gøre arbejdsgange smidigere, risikerer i stedet for at tvinge en masse håbløse procedurer som bl.a. dokumentationsopgaver af sig, som ikke skaber reel værdi. Og det skaber stor psykisk belastning for den enkelte”, siger Mads Peter Klindt.