Tre år med besparelser: Hundredevis af forskere er forsvundet fra universiteterne

503 fuldtidsansatte forskere og undervisere er forsvundet fra universiteterne fra 2015 til 2018, viser en gennemgang af universiteternes netop offentliggjorte regnskaber for 2018.

I 2015 var der på universiteterne 19.537 fuldtidsansatte forskere og undervisere. Årsrapporterne fra de otte universiteter viser, at antallet i 2018 var faldet til 19.035.

Ifølge Danske Universiteter bærer regeringens omprioriteringsbidrag en stor del af ansvaret for udviklingen, der ikke medtager de aktuelle fyringsrunder på flere universiteter.

”Jeg må ærligt sige, at jeg ikke er overrasket over, at der har været en reduktion på 503 årsværk, mens besparelserne har stået på”, siger Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard.

Oven i de 503 fuldtidsstillinger skal Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet skære 31 mio. kr. i lønudgifter i år, og på Aalborg Universitet har besparelser for 67 mio. kr. resulteret i, at 107 stillinger er nedlagt. På Syddansk Universitet er det endnu uvist, hvad Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vil stille op med et sparekrav på 42 mio. kr.   

Men ifølge undervisningsminister Tommy Ahlers (V) er det lidt for nemt at lægge ansvaret for stillingsnedlæggelserne på finansloven. 

”Omprioriteringsbidraget har kørt i en årrække nu, og det kan institutionerne mærke”, siger ministeren, men han peger samtidig på, at halvdelen af universiteterne i opgørelsen ”faktisk har ansat flere videnskabelige medarbejdere fra 2015 til 2018”.

”Når man alene ser på statens tilskud til universiteterne, blandt andet tilskuddet til uddannelse, var tilskuddet omtrent det samme i 2018, som det var i 2015. Og om de enkelte universiteter bruger pengene på at ansætte videnskabeligt personale eller på fx udstyr eller bygninger, er op til universiteterne selv”, siger Tommy Ahlers.

Uddannelsesministeren peger samtidig på, regeringen har besluttet, at omprioriteringsbidraget ”bliver på området fra udgangen af 2021”.

Men ifølge Jesper Langergaard mindsker det ikke usikkerheden de kommende år. Fx har regeringen ikke besluttet, hvad der skal ske med den såkaldte takstforhøjelse til samfundsvidenskab og humaniora.

”Lige nu står forhøjelsen til ikke at blive videreført. Det vil i givet fald betyde yderligere besparelser på fag som fx jura og økonomi”, siger Jesper Langergaard.

”Vi gør alt for at bevare den høje kvalitet i vores uddannelser.  Men det er selvfølgelig svært at undgå negative konsekvenser, når så mange VIP-årsværk er forsvundet”, siger han.

Ronja Ravnskov, forkvinde for studerende i Dansk Magisterforening, er ikke i tvivl om, at de færre forskere og undervisere er gået ud over kvaliteten af uddannelserne.  Hun peger på, at antallet af studerende ikke er faldet tilsvarende.  

”Når der forsvinder så mange, kan det ikke undgå at gå ud over kvaliteten. De studerende har mindre kontakt med underviserne og får også mindre feed back. Tilsvarende bliver undervisning overtaget af studerende, og selvom de er dygtige, er deres undervisning ikke forskningsbaseret”, siger hun.