Nu er det vedtaget: EU-direktiv skal beskytte whistleblowere

I fremtiden skal wistleblowere kunne indberette ulovligheder uden at frygte for repressalier som fyring, degradering og trusler.

Det er ideen med et nyt direktiv som EU-parlamentet vedtog den 16. april.

Direktivet består af en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at borgere og ansatte i samtlige af EU's medlemslande kan rapportere brud på EU-lov både i den offentlige og private sektor.

Og det glæder Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen.

"Direktivet er et stort skridt i den rigtige retning og giver beskyttelse mod fx fyring, opsigelse og diskrimination ved, at man får mulighed for at rejse erstatningskrav", siger hun og fortsætter:

"Den helt store styrke er, at der indføres omvendt bevisbyrde, så en virksomhed eller andre, som straffer en whistleblower, der har handlet inden for direktivets rammer, skal bevise, at eventuelle sanktioner ikke sker på grund af, at whistlebloweren har videregivet oplysninger”.

Skal beskytte de modige

Danmark er et af de lande, som ikke tidligere haft nogle whistleblowerregler.

Direktivet vil derfor kunne gøre en forskel for whistleblowere herhjemme, hvilket længe har været Dansk Magisterforenings mission, forklarer Camilla Gregersen.

"Dansk Magisterforening har i flere år kæmpet for, at dem, som råber vagt i gevær overfor ulovligheder, får bedre beskyttelse, og jeg er rigtig glad for, at direktivet endelig er på plads". 

De nye regler betyder, at private ansatte fremover har ret til at indberette lovbrud direkte til relevante nationale eller europæiske myndigheder. På den måde kan man forblive anonym og undgå frygt for repressalier.

Ansatte i det offentlige får mulighed for at gå direkte til europæiske myndigheder, således at man kan undgå konsekvenser i hjemlandet. 

Medlemslandene i EU har nu en frist på to år til at få indført de nye regler.

Camilla Gregersen håber, at den danske regering vil udvide reglerne, så de også omfatter dem, der indberetter om ulovlige arbejdsforhold og vilkår.  

"Der venter nu et arbejde for den danske regering med at omsætte direktivet til dansk lovgivning. Her vil jeg opfordre politikerne til at udvide beskyttelsen, så dem, der går videre med oplysninger om ulovligheder om arbejdsforhold og arbejdsvilkår også får beskyttelse".

Kun hver 10. magister tør stå frem

En ny analyse fra Dansk Magisterforening viser også, at mange magistre ikke tør stå frem, når de har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads. 

Det er ikke til at sige, om der i det enkelte tilfælde er tale om EU-lovbrud, som direktivet tager hånd om, men det giver et meget godt billede af, hvordan frygten for repressalier får mange magistre til at tie.

I undersøgelsen svarer mere end hver fjerde magister, at de har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som offentligheden burde vide om. 

Alligevel er det kun omkring hver tiende, der har udtalt sig om det offentligt.

Fire ud af ti mener, at det vil have negative konsekvenser at udtale sig i offentligheden om kritisable forhold på arbejdspladsen.