It-ansatte kræver bedre etik
© Noah Berger/Ritzau Scanpix
I løbet af det seneste år har der været flere sager, hvor ansatte i den amerikanske it-industri sætter foden ned og siger nej til arbejdsgivernes beslutninger. Oprøret spirer også i Danmark, og i fremtiden vil vi se flere etiske protester, spår eksperter.
De havde håbet på at gøre verden til et bedre sted ved hjælp af deres teknologi, men nu har flere it-medarbejdere i nogle af verdens største og mest prominente techvirksomheder indset, at deres arbejde også bliver brugt til krig og ødelæggelse.
Derfor er ansatte fra blandt andre Google, Microsoft og Amazon begyndt at alliere sig og sige fra over for virksomhedernes forretningsstrategi i kampen om at få medbestemmelse over deres egne opfindelser.
Det fortæller Mikkel Nonboe, der arbejder som teknologi- og organiseringsspecialist. Han har fulgt det spirende oprør i Silicon Valley tæt.
“I de seneste to år har det virkelig taget fart. Tidligere har der ikke været nogen større organisering i branchen, men nu er flere forskellige organisationer og initiativer begyndt at udvikle sig”, siger Mikkel Nonboe.
Også herhjemme er de ansatte i it-industrien begyndt at diskutere deres etiske grænser. Det sker blandt andet på den bornholmske techfestival BornHack, som i år afholdes på Fyn for første gang.
Flere siger fra
It-udvikleren Viðir Valberg Guðmundsson er en af BornHacks frivillige arrangører. Han er med til både at planlægge og afvikle den ugelange festival, som han kalder nørdernes svar på Roskilde Festival.
Viðir Valberg Guðmundsson har selv i flere år advokeret for et større fokus på etik og moral i branchen. Det glæder ham derfor, at der endelig sker noget på området.
“I dag er teknologi jo en del af alting, derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi tænker over, hvad vi bruger vores viden til. Jeg oplever, at flere af mine kollegaer er begyndt at tage stilling til deres arbejde”, siger han og forklarer, at netop BornHack kan være med til at motivere programmører og andre it-medarbejdere til at sige deres mening.
“På BornHack kan deltagerne udveksle erfaringer og danne netværk, så de er bedre rustet til at kæmpe de etiske kampe i virksomhederne. Det betyder nemlig noget, når andre også siger fra, da det skaber en følelse af fællesskab”.
En ny måde at organisere sig på
I USA er der også langsomt ved at opstå fællesskaber blandt it-industriens ansatte. Det lader til, at medarbejderne har opdaget den betydelige gennemslagskraft, det kan have, når mange står frem offentligt med et fælles budskab.
På mindre end et år har flere store protester således skabt genklang fra techbranchens epicenter, Silicon Valley, til resten af verden.
For eksempel valgte over 3.100 af Googles softwareudviklere, programmører og it-konsulenter i april 2018 at underskrive et åbent brev til ledelsen, hvori de krævede, at en aftale med Pentagon blev skrottet. Deres arbejde med kunstig intelligens skulle bruges til våben og droner, og det ville de ikke gå med til.
I sidste ende valgte Google i juni at droppe aftalen, og det mener Mikkel Nonboe kun har styrket medarbejdernes tro på, hvad de egentlig kan udrette.
“It-folk er begyndt at indse, at de faktisk har en form for magt over firmaerne, som de kan udnytte til at få deres holdninger igennem. Der er brug for deres kompetencer og arbejdskraft, og de er for dyre at erstatte. Det kan de bruge til at presse cheferne”, siger han.
Dominoeffekten
Der gik heller ikke mange dage, før en ny sag kom i mediernes søgelys den 20. juni 2018. Denne gang var det Microsofts medarbejdere, som forlangte, at firmaet droppede en aftale til flere milliarder dollars med de amerikanske immigrationsmyndigheder.
I et åbent brev til firmaets administrerende direktør skrev mere end 300 medarbejdere under på, at Microsoft burde sætte familier og børn før indtjening. De ønskede nemlig ikke, at deres ansigtsgenkendelsesteknologi skulle hjælpe præsident Trump med at adskille mødre og fædre fra deres børn ved den mexicanske grænse.
Brevet blev udgivet i New York Times, og Microsofts direktør kom efterfølgende med en udtalelse, hvori han forsvarede samarbejdet med immigrationsmyndighederne.
Ifølge Mikkel Nonboe er det et klart eksempel på, hvordan programmører og it-konsulenter kan ryste et verdensomspændende firma.
“Når protesterne kommer fra virksomhedernes hjerte, deres hovedkontorer og kerneansatte, så rammer det hårdt. Opmærksomheden fra resten af branchen og medierne har uden tvivl også lagt pres på ledelsen”, siger Mikkel Nonboe.
Kuldegysninger og klapsalver
Nyheden om brevet fra Microsoft kom ligeledes til Danmark, hvor Viðir Valberg Guðmundsson læste om initiativet på nettet.
“Jeg fik kuldegysninger, da jeg læste om oprøret hos Microsoft. Det var vildt. Hvis de ansatte i USA kan sige fra, så kan en it-professionel i Esbjerg også”, siger Viðir Valberg Guðmundsson.
Han er sikker på, at de mange initiativer i USA inspirerer folk herhjemme til at følge amerikanernes eksempel.
“Det gode ved de åbne breve og de offentlige demonstrationer er, at det får folk til at snakke. Det kan vi godt blive endnu bedre til herhjemme. Vi skal ikke bare sige op, hvis vi synes, virksomhedens strategi er uetisk. Vi skal råbe op og smække med døren”.