Datadetektiver er også kvinder

“Datascience er hele fundamentet for alt, hvad vi laver. Vi er jo en datadrevet løsning. Alt hvad vi viser vores brugere, er datadrevet. Så vi arbejder med datascience både ud fra en vinkel om teknologisk fundament, modellering og en frontend, som viser data lidt mere visualiseret”. 

Camilla Kerlauge er cand.merc.(mat) fra CBS og har desuden en mastergrad fra IT-Universitetet i København (ITU) i softwareudvikling. Efter en længere karriere i finansverdenen hoppede hun for et par år siden ud som iværksætter inden for datascience med virksomheden Spenderlog. Den er et data­drevet værktøj i form af en app, som giver brugerne mulighed for at få et bedre og detaljeret overblik over, hvor meget man bruger på at købe fx mælk, grøntsager og tøj.

Forbrugsmønstret
“Spenderlog er designet til at skabe indsigt i store og komplekse datamængder for den enkelte forbruger, så hun kan tage smartere valg og forbedre sit liv. En stor del af danskerne har begrænsede midler til rådighed, og så betyder det meget eksempelvis at have indsigt i, hvad en jævnlig pakke Oreo i kurven løber op i det lange løb”, siger Camilla Kerlauge.

Den 16. april afholdes i København den danske udgave af den globale event Women in Data Science (WiDS). Den blev afholdt første gang i 2015 på det amerikanske Stanford University.

Formålet med konferencen er at inspirere, uddanne og støtte kvinder på området – fra dem, der lige starter deres rejse, til dem, der er etablerede ledere og udviklere inden for fx industri, akademi og ngo'er.

Camilla Kerlauge hører til de sidste, og hun er derfor en af de udelukkende kvindelige talere, som skal fortælle om sine erfaringer med datascience på konferencen.

“Jeg arbejdede i mange år med kundeadfærd i bankerne og havde en klar idé om, at man måtte kunne bruge big data bedre til forbrugerens fordel, end jeg selv havde haft muligheden for”, siger Camilla Kerlauge, som i dag har fire ansatte i sin virksomhed, godt med brugere og nu forsøger at skaffe investering til at videreudvikle produktet yderligere.

Datascience er også for kvinder
Datascience handler om at grave ny viden frem ved hjælp af store datamængder – også kendt som big data. I USA, der er førende inden for big data og datascience, uddanner prestige universiteter som MIT og Stanford allerede data scientists (datalogikere).

I 2017 lancerede ITU den første bacheloruddannelse i datascience, som er rettet mod en datalogikandidatuddannelse.

Og selvom datascience er en af de mest tekniske uddannelser på ITU, hvor det typisk er svært at tiltrække kvinder, så er kvinderne nærmest væltet ind på uddannelsen. I 2017 var andelen af kvinder på 24 procent, og i 2018 voksede den til 30 procent.

“Det sjove er, at nogle gange tror folk, at programmet ikke er teknisk, da kvinder udgør en stor andel. Jeg tror, at vores succes med at tiltrække kvinder til at ansøge om programmet ligger specifikt i at ignorere denne kulturelle bias og ved at vise enhver, der er stærk i matematik og interesseret i en udfordring, at dette er den slags undersøgelse, hvor de kan skinne”, siger Natalie Schluter, som er ekstern lektor og leder af datascienceuddannelsen på ITU.

Hun fortæller, at mange af eleverne allerede får jobtilbud, inden de er færdig­uddannet.

At der er bud efter akademikere med indsigt, hvor man kan indsamle og anvende store mængder data, kan Anna Katrine Jørgensen bekræfte.

Hun er bachelor i engelsk med en kandidat i it og kognition under humaniora på Københavns Universitet. Og så har hun været på udveksling på University of Amsterdam, hvor hun læste tilvalg i kultur, film og medier og kunstig intelligens.

Hun troede, hun skulle være gymnasielærer, men efter at hun holdt et oplæg på en international konference om underrepræsenterede sprog, tog hendes karriere en helt anden drejning.

“På konferencen var der repræsentanter fra Google til stede, og dem faldt jeg i snak med, fordi de gerne ville udvikle Google Assistent til de skandinaviske sprog og ledte efter en udvikler til at lede det arbejde”, siger Anna Katrine Jørgensen, som også skal holde oplæg på den kommende WiDS-konference.

Siden 2016 har hun været ansat hos Google på et hovedkontor i Zürich i Schweiz som sprogteknolog, hvor hun arbejder med at videreudvikle og forbedre forståelsessystemer og primært på Google Assistent henvendt til danske brugere. 

“Jeg arbejder med at analysere data, og hvordan man kan bruge data på en naturlig måde til fx at lære et sprog og til dialog, så samtaler med Google Assistent eller Search bliver naturlige, så de ting, man tager for givet som taler, også tages for givet af assistenten”, siger Anna Katrine Jørgensen.

Hos Google kan hun bruge både sin humanistiske og tekniske viden. Der er store ressourcer til rådighed til at opbygge et helt datasystem rettet mod dansk. Det arbejde med datascience var så attraktivt, at hun valgte at forlade Danmark. Men hvorfor er datascience så populært blandt kvinder modsat mange andre tekniske områder?

“Kvinder har altid været højt repræsenteret inden for humaniora, hvor fokus er på at besvare fx kulturelle, politiske og sociale spørgsmål. Datascience er en overgang fra den måde at tænke på til det mere tekniske felt, hvor man skal besvare store spørgsmål ved hjælp af data. Helt små observationer kan få stor relevans”, siger Anna Katrine Jørgensen.

Hun mener, at jobmulighederne inden for datascience er enormt gode.

“Man opnår kompetencer, som er meget efterspurgte, og mulighederne er vidtstrakte. Det er sjældent, man kan hoppe fra at arbejde inden for bl.a. jura til medicin og til sprog, men det kan man her, for alle områder har problemer, som kan løses med data”.

Også Camilla Kerlauge ser karriere­mulighederne inden for datascience som uudtømmelige.

“Der er så mange områder, som kan forbedres ved brug af big data. I tilgangen til forretningen og med at optimere processer. Det handler om at skabe muligheder ved at bruge information, og der dannes mere information rundt om os hele tiden, så det er bare at gå i gang”.

Læs mere i DM Privat.