Sparekniv på Nationalmuseet: "Det er en katastrofe"

”Det er meget sort dag. Mest selvfølgelig for de ramte kolleger, men også for museet som helhed”.

Seniorforsker ved Nationalmuseet John Lund har ikke noget godt at sige om de seneste døgns begivenheder. Faktisk er der tale om en "katastrofe".

Ikke nok med at med, at museets ledelse vil lukke udstillingsstedet Brede Værk og har opgivet at genåbne Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling fra 1781.

Otte medarbejdere har i den seneste tid har indgået frivillige fratrædelsesaftaler, og ligeledes er det besluttet, at otte vakante stillinger ikke skal genbesættes. Med gårsdagens fyresedler til 34 medarbejderne, er der i alt skåret 50 stillinger bort fra museet, svarende til op imod 9 pct. af medarbejderstaben.

”Det her betyder, at der kommer en ringere forvaltning af kulturarven, dårligere publikumsbetjening og tab af viden om samlingerne”, siger John Lund.

At sparerunden ville komme, har museets direktør, Rane Willerslev, advaret gentagene gange i medierne. Han har også advaret om, at regeringens omprioriteringsbidrag var den egentlige årsag.

Bidraget skal bidrage til at ”frigive ressourcer via effektivisering” på alle statslige ”driftsområder”, men når John Lund dagen efter skal gøre regnskabet op, har han svært ved at se, at besparelserne har levet op til formålet.

Han peger blandt andet på, at der blandt 14 berørte DM’ere er fem seniorforskere foruden flere museumsinspektører. Afskedigelserne, som han ikke ønsker at komme nærmere ind på, betyder nu at forskningsområder forsvinder ud af museet. De bliver simpelthen nedlagt.

”Det er muligt, at omprioriteringsbidraget er tænkt som et effektiviseringsredskab, men man skal tænke på, at vi siden 2000 har været gennem to store og en mindre fyringsrunde. Det har skåret os ind til benet, kan jeg roligt sige, og mulighederne er udtømte. Derfor ser vi nu, at man begynder at nedlægge områder”, siger John Lund.

Kritiserer ledelsen

John Lund og Rane Willerslev er altså enige så langt. Omprioriteringsbidraget er hovedårsag til museets aktuelle ulykke. Men tillidsrepræsentanten undrer sig omvendt over den måde, som Rane Willerslev har prioriteret besparelserne, der i særlig grad rammer forskningen.

”Besparelserne har især ramt Prinsens Palæ i København, som Rane Willerslev kalder museets moderskib, der – siger han – skal levere forskningsbaseret formidling. Men hvordan kan det ske, når forskerstaben reduceres så radikalt?”.

”Stik imod hans erklærede intentioner er Nationalmuseet i København nu på vej til at blive en indholdsløs skal, med få udstillede genstande og endnu færre forskere med samlingsviden”.

Rane Willerslev siger i en pressemeddelelse, at der nu er ”skabt et stabilt fundament for udviklingen af museet over de kommende år”, og i hvert fald frem til 2022.

Men John Lund er bekymret for, hvad der derefter skal ske.

”På den ene side lyder udmeldingen fra regeringen, at 2 pct. besparelserne skal fortsætte, selvom vi  kan håbe at få tilbageført nogle af pengene, hvis de bliver på kulturområdet. På den anden side lægger Rane op til en ombygning af Prinsens Palæ til 1,5 mia. kr. Men hvis vi både skal bygge og spare er der ikke meget museum tilbage, når vi når frem til 2025”.