Regeringen vil suge CO2 ud af atmosfæren

Dagen efter, at den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPPC advarer om, at klimaforandringerne udgør en ”akut og potentiel irreversibel trussel mod menneskelige samfund og jorden”, har regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen præsenteret sit klimaudspil.

Op til præsentationen har Statsministeren blandt andet luftet en ambitiøs målsætning om helt at stoppe salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, men også energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har de seneste dage varslet et ligeså opsigtsvækkende tiltag.

Baggrunden er, at det mere og mere tydeligt står klart, at klimaudfordringerne ikke alene bliver løst ved en fuldstændig udfasning af kul, olie og naturgas fra energiforsyningen. Skal målsætningen om at holde den globale opvarmning i nærheden af 1,5 grader nås, må menneskeheden helt ophøre med at nettoudlede drivhusgasser.

Det kan i praksis kun ske ved at trække CO2 ud af atmosfæren, påpeger ICCP flere steder i sin seneste rapport, og derfor er Lars Christian Lilleholt parat til at afsætte 100 mio. kr. til formålet.

Blandt andet til noget så simpelt som at plante træer, men ikke kun. For det er langt fra nok.

”Hvis man regner på, hvor mange træer, der skal plantes, skal vi plante flere træer i Danmark, end vi har plads til. Med andre ord skal vi også udvikle andre metoder”, siger Niels Peter Christensen, professor og netop pensioneret chefgeolog hos norske Gassnova, der sammen med det norske forskningsråd arbejder med et pilotprojekt, der skal lagre CO2 i undergrunden.

Efter først at have været skeptisk blev Miljøminister Connie Hedegaard i 2007 overbevist om at, Danmark skulle gå en lignende vej, men planerne blev udskudt til 2020, hvor man ville trække på andre landes erfaringer. Konklusionen var på det tidspunkt, at CO2 lagring – også kaldet Carbon Capture & Storage – var for dyr en teknologi.

Opsugning af CO2 fra atmosfæren kan i princippet ske hvor som helst, men eftersom der i gennemsnit kun er 400 milliontedele CO2 i atmosfæren - skal opfangningen af CO2 målrettes punktkilder, forklarer Niels Peter Christensen.

”Eksempelvis anslås det, at 6 pct. af al CO2-udledning på verdensplan stammer fra cementproduktion. Dels i form af den energi, der bliver brugt til produktionen, mens størstedelen, 60 pct., stammer fra selve den kemiske proces”.

Et af to norske pilotprojekter er af samme grund rettet mod cementproduktion, et andet mod affaldsproduktion. Ifølge Niels Peter Christensen har projektet en kapacitet på 1 mio. tons CO2 per år, og potentialet er 4 mio. ton. I alt udledes der i Norge mellem 40 og 50 mio. ton CO2 om året.

GEUS er begejstret

Med regeringens udspil er der nu lagt op til, at der også i Danmark arbejdes hen imod, at CO2 lagres i den danske undergrund.

Og den nye kurs hilses velkommen af statsgeolog ved Stratigrafisk afdeling ved GEUS, Lars Henrik Nielsen.

GEUS har med forskningsmidler fra blandt andet EU og Norge længe arbejdet med at kortlægge potentialet for at lagre CO2 i den danske undergrund.

”Den undersøgelse, vi lige har lavet, peger på, at potentialet er meget stort. Det betyder, at vi konkret kan opsamle CO2 fra store punktkilder som kraftvarmeværker og industri og lagre det undergrunden i millioner af år”.

Og den danske undergrund er velegnet til formålet, forklarer han.

”Det skyldes, at der i den danske undergrund er en række faste bjergarter i form af porøse sandstenslag. De indeholder porer, der i øjeblikket er fyldt med saltvand. Dem kan man fylde op med CO2 presset sammen under et højt tryk, hvorved det opfører sig som væske”, siger Lars Henrik Nielsen.

Sandstenslagene er desuden dækket af uigennemtrængelige lag af ler, der forhindrer CO2’en i at slippe ud.

Potentialet i Danmark er endog så stort, at omkringliggende lande kan få adgang, mener han.

”Priserne på co2-kvoter er tidoblet, så i virkeligheden kan vi måske oven i købet tjene penge på det. Svenskerne har fx mest granit i deres undergrund, og tyskerne ville vi også kunne hjælpe”, siger han.

Lars Henrik Nielsen peger desuden på, at lovgivningen allerede er på plads.

”Danmark har allerede implementeret EU-direktiver, de beskriver, hvilke geologiske forudsætninger der skal være på plads, og hvad der skal til, for at CO2 kan lagres sikkert”.

Også Philip Loldrup Fosbøl, lektor Institut for Kemiteknik ved DTU, er begejstret for regeringens udmelding.

Hans forskergruppe på DTU har allerede arbejdet med at suge CO2 ud af biogas.

”Vi har blandt andet undersøgt en teknologi der kaldes aminskrupning. Her har du simpelthen et anlæg, hvor du vasker CO2’en ud af gasser”.

Han peger dog samtidig på, at de 100 mio. kr. lagt fra rækker til at bygge et rigtigt anlæg.

”Vi er lidt det samme sted som man var med vindmøller i 1970’erne. Vi kan sagtens gøre det, men der skal store investeringer til. Et anlæg, fx et man satte op i samarbejde med Aalborg Portland eller FL Smidt, vil nok koste et større mia. beløb i kroner”, vurderer han.  

Regeringen har ikke meldt ud, hvilke konkrete initiativer de 100 mio. kr. skal gå til.