Topforhandlere vil gentænke Forligsen efter kaotisk OK18-forløb
© Tobias Dinnesen
Af
Troels Kølln
Under OK18 overvejede Forligsmanden at politianmelde både forhandlere og pressen. Et udtryk for et kaotisk forløb, der nu får topforhandlere til at diskutere, om Forligsinstitutionen skal genopfindes.
OK18 sendte Danmark på randen af en storkonflikt, og det skyldtes blandt andet en række problemer med den måde, forhandlingerne forløb i Forligsinstitutionen. Derfor bør arbejdsmarkedets parter gentænke systemet. Det sagde topforhandlerne Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler i en debat med forligsmand Mette Christensen på Arbejdermuseet den 21. november i år.
”Forligsinstitutionen er en helt nødvendig del af den danske model. Men derfor kan vi godt diskutere, om den skal have præcis den rolle, som den har i dag”, sagde Anders Bondo, der var ledende forhandler for Forhandlingsfællesskabet under OK18. Det er derfor vigtigt at få gang i en ”forhandling om forhandlingen” blandt arbejdsmarkedets parter, sagde han.
Det var Michael Ziegler, der var chefforhandler for KL, åben over for.
”Der bør evalueres kraftigt på forløbet, og det kan sagtens ske, at vi skal sætte os ned og tale om forhandlingsmetoden. Vi skal i hvert fald blive enige om nogle helt basale spilleregler. Denne gang spændte vi buen til bristepunktet. Det skal helst ikke ske en anden gang”, sagde han.
Forhandlinger gennem pressen
Forligsinstitutionen har været en central del af den danske model siden 1910, hvor den blev skabt for at håndtere ”arbejdskrige”, som det hed dengang. Men meget har ændret sig siden da – ikke mindst medierne, der rapporterede fra forhandlingerne time for time for time. Netop det forhold skabte problemer for forhandlingerne, sagde forligsmand Mette Christensen.
”Jeg kunne i fjernsynet se ting, jeg ikke vidste. Forslag som ikke var kommet frem til mig endnu. Jeg havde lyst til gå ned og tage mikrofonerne fra journalisterne. Vi skal ikke forhandle ud ad vinduet. Det giver ikke den tryghed, der er brug for”, sagde Mette Christensen.
”Jeg har da også overvejet, om vi kunne straffe pressen”, og ”Der er jo den mulighed, at jeg indkalder den person, der lækker noget, og siger: ’Ved du hvad, jeg har liggende her? Det er en politianmeldelse, og den ryger afsted nu”, tilføjede hun senere.
Den manglende respekt for tavshedspligten under OK18 var et stort problem, mente Anders Bondo, og Michael Ziegler erklærede sig enig.
”Der var en grund til, at der var så stor mediebevågenhed, og det var der, fordi der hele tiden var noget at rapportere. Hvis Forligsinstitutionen var en båd, ville den være sunket, for den var ret hullet. Det gjorde også, at det ikke blev nemmere at finde de nødvendige kompromiser”, sagde Michael Ziegler.
Blot dagen før havde statsadvokaten indstillet efterforskningen af Ziegler og tidligere FOA-formand Dennis Kristensen, der begge blev politianmeldt for at bryde tavshedspligten under forhandlingerne. Der er ikke rimelig formodning om, at lige de to havde begået noget strafbart, lød det.
Forligsen må ikke blive en smutvej
De mange læk til pressen var imidlertid kun ét af flere problemer i Forligsinstitutionen under OK18, sagde både Ziegler og Bondo.
”Det øjeblik, vi lander i Forligsinstitutionen, så bliver forhandlingerne indsnævret til nogle meget få knaster, som alt handler om. Det udfordrer hele idéen i den danske model, hvor vi sammen løser fælles udfordringer på alle mulige områder”, sagde Anders Bondo.
Michael Ziegler var særligt kritisk over for fagbevægelsens musketéred.
”Vi sad med sager på det kommunale bord som egentlig skulle løses på statslige bord. Det er ikke godt, for det er jo umuligt at løse for os. I dette tilfælde stod vi altså med ekstra risiko for konflikt, som kunne have været undgået”, sagde Michael Ziegler.
Det var imidlertid en helt naturlig reaktion fra fagbevægelsen på en modpart, der har uforholdsvis stor magt, sagde Anders Bondo.
”Den politiske indblanding i forhandlingerne er en virkelig stor trussel. Så for mig er det helt afgørende, at vi får en løsning på armslængdeprincippet, fordi det er vores modpart, der også sidder og lovgiver. Kan vi finde nogle nye modeller, som begge parter kan se sig i? Det skal vi finde ud af”.
”Forligsinstitutionen er en helt nødvendig del af den danske model. Men derfor kan vi godt diskutere, om den skal have præcis den rolle, som den har i dag”, sagde Anders Bondo, der var ledende forhandler for Forhandlingsfællesskabet under OK18. Det er derfor vigtigt at få gang i en ”forhandling om forhandlingen” blandt arbejdsmarkedets parter, sagde han.
Det var Michael Ziegler, der var chefforhandler for KL, åben over for.
”Der bør evalueres kraftigt på forløbet, og det kan sagtens ske, at vi skal sætte os ned og tale om forhandlingsmetoden. Vi skal i hvert fald blive enige om nogle helt basale spilleregler. Denne gang spændte vi buen til bristepunktet. Det skal helst ikke ske en anden gang”, sagde han.
Forhandlinger gennem pressen
Forligsinstitutionen har været en central del af den danske model siden 1910, hvor den blev skabt for at håndtere ”arbejdskrige”, som det hed dengang. Men meget har ændret sig siden da – ikke mindst medierne, der rapporterede fra forhandlingerne time for time for time. Netop det forhold skabte problemer for forhandlingerne, sagde forligsmand Mette Christensen.
”Jeg kunne i fjernsynet se ting, jeg ikke vidste. Forslag som ikke var kommet frem til mig endnu. Jeg havde lyst til gå ned og tage mikrofonerne fra journalisterne. Vi skal ikke forhandle ud ad vinduet. Det giver ikke den tryghed, der er brug for”, sagde Mette Christensen.
”Jeg har da også overvejet, om vi kunne straffe pressen”, og ”Der er jo den mulighed, at jeg indkalder den person, der lækker noget, og siger: ’Ved du hvad, jeg har liggende her? Det er en politianmeldelse, og den ryger afsted nu”, tilføjede hun senere.
Den manglende respekt for tavshedspligten under OK18 var et stort problem, mente Anders Bondo, og Michael Ziegler erklærede sig enig.
”Der var en grund til, at der var så stor mediebevågenhed, og det var der, fordi der hele tiden var noget at rapportere. Hvis Forligsinstitutionen var en båd, ville den være sunket, for den var ret hullet. Det gjorde også, at det ikke blev nemmere at finde de nødvendige kompromiser”, sagde Michael Ziegler.
Blot dagen før havde statsadvokaten indstillet efterforskningen af Ziegler og tidligere FOA-formand Dennis Kristensen, der begge blev politianmeldt for at bryde tavshedspligten under forhandlingerne. Der er ikke rimelig formodning om, at lige de to havde begået noget strafbart, lød det.
Forligsen må ikke blive en smutvej
De mange læk til pressen var imidlertid kun ét af flere problemer i Forligsinstitutionen under OK18, sagde både Ziegler og Bondo.
”Det øjeblik, vi lander i Forligsinstitutionen, så bliver forhandlingerne indsnævret til nogle meget få knaster, som alt handler om. Det udfordrer hele idéen i den danske model, hvor vi sammen løser fælles udfordringer på alle mulige områder”, sagde Anders Bondo.
Michael Ziegler var særligt kritisk over for fagbevægelsens musketéred.
”Vi sad med sager på det kommunale bord som egentlig skulle løses på statslige bord. Det er ikke godt, for det er jo umuligt at løse for os. I dette tilfælde stod vi altså med ekstra risiko for konflikt, som kunne have været undgået”, sagde Michael Ziegler.
Det var imidlertid en helt naturlig reaktion fra fagbevægelsen på en modpart, der har uforholdsvis stor magt, sagde Anders Bondo.
”Den politiske indblanding i forhandlingerne er en virkelig stor trussel. Så for mig er det helt afgørende, at vi får en løsning på armslængdeprincippet, fordi det er vores modpart, der også sidder og lovgiver. Kan vi finde nogle nye modeller, som begge parter kan se sig i? Det skal vi finde ud af”.
