Lækket aftale: Sådan vil Folketinget få universiteterne til at udbyde 1-årig masteruddannelse
© Kim Vadskær
Spøgefulde kritikere af regeringens forslag om at indføre 1-årige overbygninger til bacheloruddannelserne, har kaldt det for "halvdidater", men ikke desto mindre viser et lækket aftalepapir, at regeringen med støtte fra S, DF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF vil oprette såkaldte 1-årige akademiske overbygninger som alternativ til de nuværende to-årige kandidatuddannelser.
Det vakte ikke meget opsigt, da 'Udvalg om bedre universitetsuddannelser' i Søren Pinds periode som uddannelses- og forskningsminister foreslog at oprette en 1-årig overbygning til studerende, som havde taget en bacheloruddannelse på et af landets videregående uddannelsesinstitutioner.
Men siden er forslaget blevet diskuteret ad flere omgange, bl.a. bekræftede Anders Bjarklev, rektor på DTU, på et pressemøde, hvor Magisterbladet deltog, at hans universitet ikke havde til sinds at gøre brug af muligheden for at tilbyde en 1-årig masteruddannelse som overbygning til en af universitetets bacheloruddannelser.
Ikke desto mindre fremgår det nu af et lækket aftalepapir, som ForskerForum er besiddelse af, at regeringen har bred opbakning fra Folketingets partier til at indføre den såkaldte 1-årige akademiske overbygning.
”Det er et tilbud, som vi tror på vil være godt for nogle, som på den måde kan få noget ekstra uddannelse ovenpå deres bachelor uden at skulle tilbage og læse en hel kandidat. Og så er det jo også bare sådan, at hvis det viser sig, at det ikke virker, og at ingen vil bruge det til noget i praksis, så dropper vi det jo bare igen”, understregede uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, da han tidligere på efteråret præsenterede sit og regeringens udspil til et nyt og mere fleksibelt uddannelsessystem.
Starttilskud og permanent taxameterløft til nye uddannelser
Helt konkret foreslår aftalepartierne, at universiteterne skal oprette de 1-årige akademiske overbygninger, som på engelsk vil blive kaldt masteruddannelser, mod at de så, ifølge ForskerForum, samtidig får et starttilskud på 1-2 mio. kr., som skal bruges på at undersøge, hvor det eventuelt vil være gavnligt at oprette de 1-årige overbygninger.
Samtidig følger der en ekstra økonomisk gulerod med forslaget, da aftalepartierne lægger op til at give et permanent taxameterløft til de nye overbygninger på 30 procent. Det vil eksempelvis give et løft på 9.600 kr. per studerende på humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, skriver ForskerForum.
”Jeg ser ikke behov for, at vi skal uddanne os mindre. Tværtimod. Så de penge, regeringen har tænkt sig at bruge på det her, kunne gøre langt mere gavn andre steder i systemet”, mente Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd, da ministeren i september fremlagde regeringens udspil.
Også Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, havde dengang svært ved at forstå ræsonnementet bag regeringens forslag om en ny overbygning som supplement til det nuværende system med en to-årig kandidatuddannelse.
”Jeg undrer mig over behovet for at lave en hybriduddannelse, som ingen har efterspurgt. Vi har en vigtig opgave i at skabe enkelthed over for arbejdsgiverne omkring, hvilke uddannelser, universiteterne udbyder. Og den her uddannelse kan kun skabe forvirring og har ikke den faglige tyngde som en kandidatuddannelse”, sagde hun dengang.
SFs politiske ordfører, Jacob Mark, bagte på sine profiler på Instagram og Facebook op til, at aftalen skulle have været præsenteret fredag den 9. november, men allerede senere samme dag måtte han efter et opkald fra ministeren trække udmeldingen tilbage, og her en uge senere er der stadig ikke noget nyt om aftalen, udover det lækkede aftalepapir, som ForskerForum er kommet i besiddelse af.
Men siden er forslaget blevet diskuteret ad flere omgange, bl.a. bekræftede Anders Bjarklev, rektor på DTU, på et pressemøde, hvor Magisterbladet deltog, at hans universitet ikke havde til sinds at gøre brug af muligheden for at tilbyde en 1-årig masteruddannelse som overbygning til en af universitetets bacheloruddannelser.
Ikke desto mindre fremgår det nu af et lækket aftalepapir, som ForskerForum er besiddelse af, at regeringen har bred opbakning fra Folketingets partier til at indføre den såkaldte 1-årige akademiske overbygning.
”Det er et tilbud, som vi tror på vil være godt for nogle, som på den måde kan få noget ekstra uddannelse ovenpå deres bachelor uden at skulle tilbage og læse en hel kandidat. Og så er det jo også bare sådan, at hvis det viser sig, at det ikke virker, og at ingen vil bruge det til noget i praksis, så dropper vi det jo bare igen”, understregede uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, da han tidligere på efteråret præsenterede sit og regeringens udspil til et nyt og mere fleksibelt uddannelsessystem.
Starttilskud og permanent taxameterløft til nye uddannelser
Helt konkret foreslår aftalepartierne, at universiteterne skal oprette de 1-årige akademiske overbygninger, som på engelsk vil blive kaldt masteruddannelser, mod at de så, ifølge ForskerForum, samtidig får et starttilskud på 1-2 mio. kr., som skal bruges på at undersøge, hvor det eventuelt vil være gavnligt at oprette de 1-årige overbygninger.
Samtidig følger der en ekstra økonomisk gulerod med forslaget, da aftalepartierne lægger op til at give et permanent taxameterløft til de nye overbygninger på 30 procent. Det vil eksempelvis give et løft på 9.600 kr. per studerende på humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, skriver ForskerForum.
”Jeg ser ikke behov for, at vi skal uddanne os mindre. Tværtimod. Så de penge, regeringen har tænkt sig at bruge på det her, kunne gøre langt mere gavn andre steder i systemet”, mente Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd, da ministeren i september fremlagde regeringens udspil.
Også Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, havde dengang svært ved at forstå ræsonnementet bag regeringens forslag om en ny overbygning som supplement til det nuværende system med en to-årig kandidatuddannelse.
”Jeg undrer mig over behovet for at lave en hybriduddannelse, som ingen har efterspurgt. Vi har en vigtig opgave i at skabe enkelthed over for arbejdsgiverne omkring, hvilke uddannelser, universiteterne udbyder. Og den her uddannelse kan kun skabe forvirring og har ikke den faglige tyngde som en kandidatuddannelse”, sagde hun dengang.
SFs politiske ordfører, Jacob Mark, bagte på sine profiler på Instagram og Facebook op til, at aftalen skulle have været præsenteret fredag den 9. november, men allerede senere samme dag måtte han efter et opkald fra ministeren trække udmeldingen tilbage, og her en uge senere er der stadig ikke noget nyt om aftalen, udover det lækkede aftalepapir, som ForskerForum er kommet i besiddelse af.
