Spring menu over
Dansk Magisterforening

Kommuner og regioner nægtede at udlevere lønoplysninger i strid med loven

© Sharon McCutcheon/Unsplash

Af Ole Obitsø
Del artikel:

Flere kommuner og regioner har med henvisning til GDPR-reglerne villet forbyde tillidsrepræsentanter at indsamle oplysninger, som de kan bruge til lønforhandlinger. Men Datatilsynet fastslår nu, at arbejdsgiverne har pligt til at udlevere det. “En festdag”, siger DM.

Dataregler kan være svære at tolke. Og nogle gange bliver de tolket forkert for at være på den sikre side.

Ifølge Dansk Magisterforening har flere kommuner og regioner nægtet at udlevere oplysninger om lønforhold og kontaktoplysninger på ansatte til tillidsrepræsentater i lokale klubber på offentlige arbejdspladser. Det viser mails, Magisterbladet har fået af DM.

Det har de gjort med henvisning til, at de ikke måtte udlevere det på grund af GDPR-reglerne, fordi der ikke var indhentet samtykke fra de enkelte ansatte.

Men arbejdsgiverne har pligt til at udlevere oplysningerne til tillidsrepræsentanterne. Det fastslår Datatilsynet i en ny vejledning. Det gør det med henvisning til, at overenskomsterne på det offentlige område fastslår, at det er en nødvendighed for, at tillidsrepræsentanten kan udføre sit hverv.

“Størrelsen af en ansats løn, herunder eventuelle løntillæg, er almindelige ikke-følsomme oplysninger”, skriver Datatilsynet.

Tilsynet skitserer et scenarie, hvor der skal foregå årlige lønforhandlinger på en offentlig arbejdsplads:

“Oplysninger om navn og lønforhold er nødvendige oplysninger i forhold til drøftelse af de forhandlinger, som skal foregå på arbejdspladsen. Oplysningerne kan derfor videregives”, skriver Datatilsynet i sin vejledning.

“Det er en festdag”, siger Mike Wenøe, der er forhandlingskonsulent i DM.

“Det er en udfordring med mange af de arbejdspladser, vi forhandler med i hele landet. Både i regioner, kommuner og staten. Folk overfortolker reglerne helt vildt. Men det her slår fast, at tillidsrepræsentanterne gerne må indsamle oplysninger om folks løn og deres kontaktoplysninger. Og ikke bare må de. Arbejdsgiverne har pligt til at udlevere det. For hvordan skal man kunne vejlede folk om lønforhandlinger, hvis ikke man kan få fat i de ansatte eller ved, hvad de tjener”, siger han.

Læs også: Unge bryder løntabuet - og det bør du også gøre

Åbenhed er vigtigt for at sikre lige løn
Den nye vejledning fra Datatilsynet betyder også, at tillidsrepræsentanterne på den enkelte arbejdsplads kan videresende lønoplysninger til fagforeningen.

Det er vigtigt at få slået fast for både arbejdsgivere og medarbejdere, mener Mike Wenøe. Det er nemlig med til at sikre, at de ansatte har bedre mulighed for at få den rette løn.

“Det er vigtigt, fordi arbejdsgiverne sidder med overblikket over lønnen. Men ude i de lokale klubber har de også brug for det overblik, når der skal foregå årlige lønforhandlinger. Det hjælper også den enkelte ansatte med at sikre, at de får en ordentlig løn. Derfor er det en enormt vigtig vejledning.”

Den vurdering er forsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i ligeløn, Kenn Warming, enig i.

“Vi har regler på arbejdsmarkedet, der sikrer, at man ikke blive ulovligt forskelsbehandlet - eksempelvis ligelønsloven. Men for at holde på sin ret skal man have noget at sammenligne med for at få den rette løn. Det skal der være nogen, der kan gøre, for vi ved, at folk ikke taler meget med hinanden om deres løn”, siger han med henvisning til en stor rapport fra Institut for Menneskerettigheder viste, at seks ud af 10 ansatte ikke taler med hinanden om løn.

Og en ny rundspørge fra Yougov viste for nylig, at 80 procent ikke taler med kollegerne om løn.

Kenn Warming forklarer, at mere åbenhed om løn kan være med til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder. Derfor er det principielt vigtigt at kunne lave lønstatistik og give tillidsrepræsentanter adgang til viden om løn.

“Hvis man forbød det, ville man fjerne en kilde til viden. Og jo mindre, vi ved, jo mindre ved vi også om, hvorvidt vi bliver diskrimineret eller får den rette løn”, siger han og tilføjer, at der generelt er mange positive ting ved mere åbenhed om løn:

“Ønsker arbejdstagerne en bedre løn, må de blive bedre. Og når man ved, hvad det kræver at få en bedre løn, kan man også agere efter det. Det er godt for arbejdspladsen og for medarbejderne. Og det er en god måde at få viden på, at tillidsrepræsentanterne indsamler det og laver lønstatistikker”, siger han.

Vi har tidligere skrevet om, hvad nyuddannede magistre får i løn, og hvorfor det er en god idé at tale åbent om løn. Her kan du læse, hvad Anders, Thea og Pernille tjener - og hvorfor de gerne vil fortælle det.