1.194 studerende er blevet udsat for seksuelle krænkelser på universiteterne

“Jeg blev voldtaget af en anden studerende (fremmed) til en fredagsbar i et af undervisningslokalerne”.

“Blev på første semester, til en fest, hold fast/nede af en medstuderende foran toiletterne. Sagde fra og stop flere gange, mens han fortsatte den uønskede fysiske berøring. Til sidst kunne han ikke ignorere, at jeg sagde fra. Havde blå mærker på håndleddene dagen efter”.

“Der var flere tilfælde med samme kollega (professor) over for mig (studentermedhjælper). Noget af kommentaren var fx, at han var ked af, at jeg gik, da han havde håbet på at kunne snave mig i gulvet senere”.

Sådan lyder tre af eksemplerne fra universitetsstuderende, der har oplevet uønsket seksuel adfærd. De anonyme besvarelser er en del af en ny undersøgelse fra Danske Universiteter og Danske Studerende, der har spurgt 150.000 studerende på landets otte universiteter, hvilke oplevelser de har med seksuelle krænkelser.

Undersøgelsen blev iværksat på grund af Magisterbladets afdækning af, hvor mange af Dansk Magisterforenings studentermedlemmer, der havde oplevet krænkelser på deres studie eller i deres studiejob. Det fik Danske Studerendes Fællesråd til at varsle en national kortlægning på de danske universiteter. Og det er resultatet af den kortlægning, der nu foreligger.

I alt har 1.194 af deltagerne i undersøgelsen angivet, at de har oplevet uønsket seksuel adfærd i forbindelse med studiet. Det er beskæmmende, mener forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost.

“Jeg synes, det er et højt antal. Det taler sig klare sprog om, at vi har en stor opgave foran os”, siger hun.

Nogle vil sige, at det er en meget lille andel af de studerende, der har oplevet det?
“Det er ikke en repræsentativ undersøgelse. Den er designet, så vi kan få en forståelse af, hvordan det sker. Men vi kan ikke konkludere noget om omfanget”, siger hun.

Formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er enig med Sana Mahin Doost.

“1.194 er 1.194 for mange. Det burde ikke ske, når man som studerende bevæger sig rundt på et universitet. Det gør mig ked af det. Vi er desværre også en del af et samfund, hvor vi ikke kan forvente, at det aldrig vil ske. Men det er vigtigt, vi får skabt bevidsthed om det her og taler om det, så vi forhåbentligt kan reducere det,” siger Anders Bjarklev.

”Man har ikke ret til andres krop”
I undersøgelsen har den største andel af deltagerne oplevet enten krænkende verbale kommentarer af seksuel karakter (37 procent) eller uønsket fysisk berøring (36 procent).

“For mig at se vidner det om, at der en form for hverdagssexchikane på universiteterne. Det kan måske virke mere acceptabelt end de meget voldsomme ting som voldtægt. Men det er ikke i orden at tale nedsættende baseret på seksualitet og køn eller give folk et klap i røven”, siger Sana Mahin Doost og tilføjer:

“Derfor er det nødvendigt at italesætte, at man ikke har en ret til andres krop på den måde”, siger hun.

Langt den største del af de, der har oplevet seksuelt uønsket adfærd, er kvinder. 978 kvinder i undersøgelsen har oplevet det, imens det samme gør sig gældende for 190 mænd.

“Det er ikke overraskende, men det viser en mandsdomineret kultur. Der er nogle personer, som udnytter deres faglige og fysiske magt over for de studerende. Det er enormt utryghedsskabende som kvinde, at det for nogle er et vilkår, at de skal opleve det. Vi skal have sat en stopper for det, så hverken kvinder eller mænd føler sig utrygge”, siger hun.

Tre procent af de studerende, der har oplevet krænkelser, har oplevet at folk “har tvunget mig til sex” - eller med andre ord, voldtægt. Det drejer sig om 67 personer i alt.

“Det er dybt foruroligende, at det sker på universiteterne. Det er hæsligt at tænke på, at nogle af mine medstuderende har oplevet det her på et sted, hvor de kommer for at lære og blive dygtige”, siger Sana Mahin Doost.

Hver sjette krænkelse er begået af en universitetsansat
50 procent af de seksuelle krænkelser er sket imellem studerende. Og 17 procent af de krænkede studerende har oplevet, at de blev udsat for uønsket seksuel adfærd af en person, der har været ansat på et universitet.

Det er meget problematisk, mener Anders Bjarklev fra Danske Universiteter.

“Det er i meget høj grad noget, vi skal være opmærksomme på. Det skal vi have en intern debat om, for det er helt uacceptabelt. Hvis vi er i et magtforhold til andre, så er det en skærpende omstændighed”, siger han.

Alligevel er meget få af de studerende i undersøgelsen, der har oplevet seksuelt krænkende adfærd, som er gået til universitet med det.

Det har i alt kun seks procent af de studerende gjort. Og 82 procent af de studerende angiver, at de ikke ved, hvor på universitet de skal henvende sig med deres oplevelser.

Det er vel ikke godt nok?
“Nej. Vi skal gøre det meget klarere, hvor man går hen, hvis man har været udsat for noget ubehageligt. Vi skal få de her ting frem og gribe ind, hvor det er nødvendigt,” siger han.

Derudover angiver 16 personer i alt, at en ansat på universitet har forsøgt at tvinge sig til sex med dem. Og 28 personer angiver, at en ansat på universitet har tvunget sig til sex med dem.

Hvis nogen oplever overgreb eller forsøg på det, håber Anders Bjarklev, at de vil sige til.

“Der er tale om kriminelle forhold. Det vil blive meldt til politiet, hvis vi får kendskab til sådan noget. Jeg håber, det er blevet meldt i de her tilfælde, men jeg ved det ikke. Det findes, og det er meget beklageligt. Det kan være dumt at komme med en fjollet kommentar om mænd og kvinder. Men det her bør straffes”, siger han.

Studerende: Frygten for ikke at blive taget alvorligt afholder os fra at anmelde
I Danske Studerendes Fællesråd mener de, at der er klare problemer med at skabe et trygt sted, hvor studerende kan henvende sig, hvis de er blevet udsat for krænkelser.

“Der er studerende, som peger på, at der er en frygt for ikke at blive taget alvorligt eller slet ikke har lyst til at gå ned med det på studievejledningen, hvor deres medstuderende også er. Ramemrne er ikke tydelige nok, og de studerende er ikke sikre på, at de bliver taget alvorligt. Det er ikke trygt at gå derned”, siger Sana Mahin Doost og tilføjer:

“Vi skal have nye foranstaltninger eller et nyt rum med specifikke medarbedjere, der arbejder med det. I stedet for, at man bare går ned i studievejledningen”, siger Sana Mahin Doost, der ligeledes mener, at universiteterne har en stor opgave med at gøre opmærksom på, hvor man overhovedet kan henvende sig.

Anders Bjarklev mener, det er vigtigt, at de ansatte på universitet ved præcis, hvordan de håndterer henvendelser om seksuelle krænkelser.

“På DTU har vi eksempelvis ansat psykologer, der ved, hvordan man håndterer det. Og folk kan også henvende sig i studievejledningen, hvor der er ansat folk, som ved, hvad man skal gøre. Vi skal sørge for, at det er en del af den uddannelse, folk har hos os”, siger han.

Men alle de ansatte skal vel vide, hvad man gør?
“Det skal de. En ganske almindelige lektor skal også vide, hvad man gør, hvis en studerende har været udsat for noget ubehageligt. Vi er nødt til at informere bedre om det. Og hvis de ikke selv kan gøre noget ved det, skal de vide, hvor de kan vise de studerende hen”, siger han.

Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd mener, at alle universiterne skal tilbyde psykologhjælp til studerende, der er blevet udsat for seksuelle krænkelser. Derudover skal undervisere have bedre viden om det, mener hun. Og så skal der sættes ind med viden og snakke om det allerede i rusforløbene.

Det siger hun blandt andet med henvisning til, at 41 procent af oplevelserne med seksuelt uønsket adfærd sker i det 1. år af de studerendes bachelor.

“Det er her, vi kan etablerede en kultur, hvor vi taler om det og lærer at forholde os ordentligt til hinanden”, siger hun.

Du kan læse hele undersøgelsen her.