Storkonflikt udsat: Parterne nærmer sig hinanden
© Finansministeriet og HKKF
Alt tyder på, at der er enighed om lønnen i de verserende OK18-forhandlinger, men parterne har stadig ikke fundet en løsning på den betalte frokostpause eller lærernes arbejdstid. Det kan klares med hensigtserklæringer eller en aftale om, at det skal afklares i næste overenskomstperiode, mener ekspert.
En eventuel konflikt er udsat og kan først bryde ud med strejke fra den 22. april og lockout fra den 28. april.
Det står klart, efter at forligskvinden Mette Christensen onsdag aften udsatte konflikten med 14 dage for at holde gang i forhandlingerne, som den seneste uge har rykket sig meget, hvis man skal tro meldingerne fra parterne.
Forhandlingerne genoptages lørdag, hvor det i første omgang er det kommunale område, der skal forsøge at lande en aftale for lærernes arbejdstid. Men også striden om den betalte frokostpause på det statslige område består.
”Vi er ikke blevet færdige i dag. Nu kører det løs på lørdag med kommunerne”, forklarer Flemming Vinther, chefforhandler for CFU, der repræsenterer de statsansatte i forhandlingerne, ifølge Politiken.
Løhde: Uenighed ikke stor nok til lammende konflikt
Sophie Løhde, innovationsminister og chefforhandler for de statslige arbejdsgivere, gik ind til onsdagens forhandlingsrunde med ”en udstrakt hånd”, som hun selv udtrykte det.
Og da hun onsdag forlod forhandlingerne forklarede hun til de rullende kameraer, at det burde være muligt at blive enige om en aftale med de ekstra 14 dage til at forhandle.
”Jeg mener, at med de ting, der er lagt på bordet på nuværende tidspunkt, og som skiller os ad, er der ikke grundlag for at bringe Danmark ud i en ødelæggende stor og lammende konflikt. Jeg mener ikke, de statsansatte kan være tjent med det, ej heller danskerne. Dertil er uenighederne ganske enkelt for små”, understreger hun ifølge Politiken.
Arbejdsmarkedsforsker: Nu får vi en aftale
”Big bang er aflyst”.
Så skråsikker er Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, i sin analyse af onsdagens udvikling i OK18-konflikten.
Han mener, ligesom Sophie Løhde, at de tilbageværende uenigheder om den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid ikke er store nok til at kaste Danmark ud i en storkonflikt.
Han kalder striden om frokostpausen ”juristeri, som normalt klares i arbejdsretten eller faglig voldgift”. Til gengæld tror han, at parterne kan nå langt med aftaler, som ikke er juridisk bindende.
”De kan klare det langt hen af vejen med hensigtserklæringer, eller de kan blive enige om først at løse det i næste overenskomstperiode”, siger han til Politiken.
KL og Bondo: Klar til ny runde lørdag
Forhandlingerne så længe ud til at stå i stampe, men så begyndte de så småt at nærme sig hinanden i forhandlingerne på det kommunale område, hvor man nu skulle være enige om den økonomiske ramme for lønstigningerne de kommende år.
Måske er det også derfor, at det er netop det kommunale område, der er først på dagsordenen, når forhandlerne mødes igen lørdag efter to dages pause.
Og ifølge Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler på det kommunale og regionale område for lønmodtagerne, er han klar til maratonforhandlinger, hvis det bliver nødvendigt.
”Det er klart, det strammer til med tiden. Nu har vi en ny runde på lørdag, og jeg er helt sikker på, at forligsmændene er parat til at bruge påskedag og 2. påskedag, hvis det er nødvendigt. Og det er vi selvfølgelig også”, siger han ifølge Altinget.
På den anden side af forhandlingsbordet lyder der nu optimisme fra både KL og Danske Regioner, der repræsenterer landets kommuner og regioner i forhandlingerne.
”Vi er meget tilfredse med, at forligsmanden har besluttet at udsætte konflikten. Det må være realistisk, at vi nu – med lidt ekstra tid til rådighed – kan få enderne til at nå sammen. Jeg kan i hvert fald garantere for, at vi i KL vil gøre alt, hvad vi kan for at indgå et forlig”, forklarer Michael Ziegler, KL’s chefforhandler, og får opbakning fra sin kollega fra Danske Regioner:
”Regionerne har hele tiden ønsket en forhandlingsløsning, og det gør vi fortsat. Nu er det vigtigt, at vi bruger tiden fornuftigt ved forhandlingsbordet. Vi er parate, for ingen har glæde af en konflikt”, siger Anders Kühnau.
DM: Arbejdsgiverne skal bevæge sig på vores krav, som befolkningen støtter
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, udtrykte onsdag aften glæde over, at der med udsættelsen af konflikten forhåbentlig er tid til at få enderne til at mødes i forhandlingerne.
”Det er DM’s håb, at de kommende fjorten dages forhandlinger munder ud i en aftale. Vi håber, at arbejdsgiverne vil bevæge sig på de væsentlige områder, som en samlet fagbevægelse har rejst, og som der er stor opbakning til i befolkningen”, siger hun.
”Der er jo noget grundlæggende på spil, nemlig vores velfærdssamfund, som er afhængigt af, at det både er attraktivt at arbejde som privatansat og i det offentlige. Vi oplever i disse dage en massiv opbakning til de offentlige ansatte”, fortsætter DM-formanden.

Relateret indhold
19. september