Regioner og kommuner vil lockoute mere end 300.000 ansatte
© Jacob Nielsen
Danske Regioner og KL har onsdag eftermiddag varslet lockout af mere end 300.000 ansatte i de fem regioner og i landets 98 kommuner.
250.000 ansatte i landets kommuner og 70.000 ansatte i de fem danske regioner står til at blive lockoutet.
Det står klart, efter at Danske Regioner og KL (Kommunernes Landsforening, red.) onsdag eftermiddag har varslet lockout på vegne af landets kommuner og regioner. Tidligere onsdag varslede også Finansministeriet lockout på det statslige område. I alt vil mere end 400.000 offentlige ansatte blive lockoutet, hvis der ikke findes en forhandlingsløsningen inden den 10. april.
"Lad mig sige klart, at vi stadig tror og håber på en forhandlingsløsning, så Danmark ikke kastes ud i en konflikt. Men i den nuværende situation er vi tvunget til at varsle lockout", siger Anders Kühnau, regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Samme toner lyder fra KL, som med sit varsel vil forsøge at sørge for, at en eventuel konflikt bliver så kort som mulig.
"Vi er nødt til at sikre os, at givet man når han til en konfliktsituation, så bliver den ikke meget langvarig", siger Martin Damm, KL's afgående formand på et pressemøde onsdag eftermiddag.
LÆS OGSÅ: "Du kan bare skrive rimelighed. Det er det eneste, vi ønsker"
DM: Kom med forhandlingsforslag i stedet for lockoutvarsler
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, giver nu ikke meget for hverken kommunerne eller regionernes argumenter.
De burde i stedet koncentrere sig om at finde en konstruktiv løsning på konflikten, mener DM-formanden.
"Arbejdsgiverne skulle hellere se at komme med et realistisk forhandlingsforslag i stedet for at styre mod sammenbruddet. Jeg har meget lidt forståelse for, at vi nu står i en situation, hvor danskerne bliver ramt urimeligt hårdt, uden at der på noget tidspunkt har været ført realitetsforhandlinger", siger hun.
"Folketinget skal holde sig væk"
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og fra torsdag formand for KL, forklarer på et pressemøde, at han ikke ser anden udvej for kommunerne end at varsle lockout, når de faglige organisationer varsler strejke.
"Der bliver nu lagt pres på forhandlingerne i forligsinstitutionen, så vi kan få en aftale. Det er også et signal til Folketinget om, at det her er noget, vi gerne vil løse selv, og at de skal holde sig væk", siger Aarhus-borgmesteren.
Samme håb har DM's formand, som maner til besindighed hos Folketingets partier.
"Jeg sætter min lid til, at Forligsinstitutionen vil gøre alt, hvad der er muligt for at lande en aftale. Et regeringsindgreb til fordel for arbejdsgiverne vil være ødelæggende for tilliden mellem de offentlige arbejdsgivere og medarbejderne og vil samtidig sætte den danske model voldsomt under pres. Jeg vil opfordre Folketingets partier til at tænke sig grundigt om i den kommende tid", siger Camilla Gregersen.
Chefforhandler: Vi håber at presse en løsning igennem
I spidsen for kommunernes forhandlinger med de faglige organisationer sidder Michael Ziegler, som til daglig er borgmester i Høje-Taastrup Kommunne.
Han ville onsdag ikke love, at der kommer en forhandlingsløsning, for "så havde der jo ikke været grund til at udsende et lockout-varsel".
"Ved at vi også sætter vores modpart under pres, er der en mulighed for, at vi kan løse det", forklarer kommunernes chefforhandler.
KL fortæller i samme ombæring, at lockouten kun vil ramme områder, hvor borgerne ikke er direkte afhængige af hjælp fra kommunen. Det betyder, at eksempelvis plejehjem undtages fra lockouten, men også at infrastruktur som varme- og vandforsyning ikke rammes.
LÆS OGSÅ: OK18-forhandlinger i Corydons skygge
"Strejken vil lamme hele sygehuse"
Danske Regioner skyder skylden for lockouten over på de faglige organisationer, som ifølge regionerne meget præcist har udvalgt områder og faggrupper, "sådan at hele sygehuse reelt lammes".
Som eksempel giver regionernes interesse- og arbejdsgiverorganisation, at de faglige organisationer har udtaget rengøringspersonalet til strejke, hvilket ifølge regionerne gør en række andre ansatte ude af stand til at arbejde. På samme måde er også narkoselægerne omfattet af strejken, hvilket gør det tæt på umuligt at gennemføre operationer for kirurgerne, da patienter dermed ikke kan bedøves.
Og i den situation vil regionerne hellere lockoute sit personale end at lade dem gå rundt uden mulighed for reelt at arbejde, forklarer Anders Kühnau.
"Vi kan ikke forsvare at udbetale løn til grupper, som går uvirksomme rundt på afdelinger uden patienter. Det vil være uansvarligt overfor skatteyderne, der betaler. Og det er urimeligt overfor patienterne. Man skal huske, at opgaverne – f.eks. operationerne - jo ikke forsvinder, og at regionerne efter en eventuel konflikt skal lønne personale for at indhente de opgaver, som er blevet udskudt", siger han.
Danske Regioner oplyser, at sårbare patienter som eksempelvis psykiatriske patienter undtages for lockouten, ligesom man arbejder på at stable et nødberedskab på benene, så ingen patienter kommer i livsfare på grund af konflikten, ligesom at akutte funktioner som fx kræftbehandlingen også efter planen skal undtages fra konflikten.
Det står klart, efter at Danske Regioner og KL (Kommunernes Landsforening, red.) onsdag eftermiddag har varslet lockout på vegne af landets kommuner og regioner. Tidligere onsdag varslede også Finansministeriet lockout på det statslige område. I alt vil mere end 400.000 offentlige ansatte blive lockoutet, hvis der ikke findes en forhandlingsløsningen inden den 10. april.
"Lad mig sige klart, at vi stadig tror og håber på en forhandlingsløsning, så Danmark ikke kastes ud i en konflikt. Men i den nuværende situation er vi tvunget til at varsle lockout", siger Anders Kühnau, regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Samme toner lyder fra KL, som med sit varsel vil forsøge at sørge for, at en eventuel konflikt bliver så kort som mulig.
"Vi er nødt til at sikre os, at givet man når han til en konfliktsituation, så bliver den ikke meget langvarig", siger Martin Damm, KL's afgående formand på et pressemøde onsdag eftermiddag.
LÆS OGSÅ: "Du kan bare skrive rimelighed. Det er det eneste, vi ønsker"
DM: Kom med forhandlingsforslag i stedet for lockoutvarsler
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, giver nu ikke meget for hverken kommunerne eller regionernes argumenter.
De burde i stedet koncentrere sig om at finde en konstruktiv løsning på konflikten, mener DM-formanden.
"Arbejdsgiverne skulle hellere se at komme med et realistisk forhandlingsforslag i stedet for at styre mod sammenbruddet. Jeg har meget lidt forståelse for, at vi nu står i en situation, hvor danskerne bliver ramt urimeligt hårdt, uden at der på noget tidspunkt har været ført realitetsforhandlinger", siger hun.
"Folketinget skal holde sig væk"
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og fra torsdag formand for KL, forklarer på et pressemøde, at han ikke ser anden udvej for kommunerne end at varsle lockout, når de faglige organisationer varsler strejke.
"Der bliver nu lagt pres på forhandlingerne i forligsinstitutionen, så vi kan få en aftale. Det er også et signal til Folketinget om, at det her er noget, vi gerne vil løse selv, og at de skal holde sig væk", siger Aarhus-borgmesteren.
Samme håb har DM's formand, som maner til besindighed hos Folketingets partier.
"Jeg sætter min lid til, at Forligsinstitutionen vil gøre alt, hvad der er muligt for at lande en aftale. Et regeringsindgreb til fordel for arbejdsgiverne vil være ødelæggende for tilliden mellem de offentlige arbejdsgivere og medarbejderne og vil samtidig sætte den danske model voldsomt under pres. Jeg vil opfordre Folketingets partier til at tænke sig grundigt om i den kommende tid", siger Camilla Gregersen.
Chefforhandler: Vi håber at presse en løsning igennem
I spidsen for kommunernes forhandlinger med de faglige organisationer sidder Michael Ziegler, som til daglig er borgmester i Høje-Taastrup Kommunne.
Han ville onsdag ikke love, at der kommer en forhandlingsløsning, for "så havde der jo ikke været grund til at udsende et lockout-varsel".
"Ved at vi også sætter vores modpart under pres, er der en mulighed for, at vi kan løse det", forklarer kommunernes chefforhandler.
KL fortæller i samme ombæring, at lockouten kun vil ramme områder, hvor borgerne ikke er direkte afhængige af hjælp fra kommunen. Det betyder, at eksempelvis plejehjem undtages fra lockouten, men også at infrastruktur som varme- og vandforsyning ikke rammes.
LÆS OGSÅ: OK18-forhandlinger i Corydons skygge
"Strejken vil lamme hele sygehuse"
Danske Regioner skyder skylden for lockouten over på de faglige organisationer, som ifølge regionerne meget præcist har udvalgt områder og faggrupper, "sådan at hele sygehuse reelt lammes".
Som eksempel giver regionernes interesse- og arbejdsgiverorganisation, at de faglige organisationer har udtaget rengøringspersonalet til strejke, hvilket ifølge regionerne gør en række andre ansatte ude af stand til at arbejde. På samme måde er også narkoselægerne omfattet af strejken, hvilket gør det tæt på umuligt at gennemføre operationer for kirurgerne, da patienter dermed ikke kan bedøves.
Og i den situation vil regionerne hellere lockoute sit personale end at lade dem gå rundt uden mulighed for reelt at arbejde, forklarer Anders Kühnau.
"Vi kan ikke forsvare at udbetale løn til grupper, som går uvirksomme rundt på afdelinger uden patienter. Det vil være uansvarligt overfor skatteyderne, der betaler. Og det er urimeligt overfor patienterne. Man skal huske, at opgaverne – f.eks. operationerne - jo ikke forsvinder, og at regionerne efter en eventuel konflikt skal lønne personale for at indhente de opgaver, som er blevet udskudt", siger han.
Danske Regioner oplyser, at sårbare patienter som eksempelvis psykiatriske patienter undtages for lockouten, ligesom man arbejder på at stable et nødberedskab på benene, så ingen patienter kommer i livsfare på grund af konflikten, ligesom at akutte funktioner som fx kræftbehandlingen også efter planen skal undtages fra konflikten.
