Forsker: Afgørende stridspunkt om frokostpause består

De offentlige ansattes ret til betalt frokostpause har været genstand for et større slagsmål under de verserende overenskomstforhandlinger.

Siden forhandlingerne brød sammen og innovationsminister Sophie Løhde varslede storlockout, udtalte Løhde dog, at arbejdsgiversiden havde ”tilbudt tryghed om frokostpausen”. Noget som DM formand, Camilla Gregersen, kaldte et ’politikerløfte’. ”Vi har brug for en aftale mellem arbejdsmarkedets parter”, sagde Camilla Gregersen.

Men i oktober 2017 gjorde Moderniseringsstyrelsen klart, hvordan den kategoriserede den betalte frokostpause. Ovenpå en faglig voldgiftsag om den betalte frokostpause i Danmarks Radio, sendte Moderniseringsstyrelsen et brev adresseret til Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

I brevet står der, at DR blev dømt til at anerkende, at ”retten til en betalt spisepause i DR ikke var en kutyme, der kunne opsiges selvstændigt” – men derimod ”en integreret del af de respektive overenskomster, som kun kan bringes til ophør sammen med disse”.

Men nederest i selv samme brev, skriver Moderniseringsstyrelsen også, at ”forholdene i DR-sagerne adskiller sig på afgørende punkter fra forholdene i staten”, og at afgørelsen derfor ”heller ikke med sit afsæt i de helt konkrete forhold i DR anses som retningsgivende udenfor det overenskomstområde, som sagerne rent faktisk angik”.

Afsluttende konkluderer Moderniseringsstyrelsen således i brevet til CFU:

”Moderniseringsstyrelsen er derfor fortsat er af den helt klare opfattelse, at de lokale kutymer om betalt spisepause, som måtte være opstået i statslige regi, ikke udgør en integreret del af det statslige overenskomstgrundlag.”

Og forskellen på de to definitioner er vigtig for forhandlingerne, fortæller Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

”Hvis den betalte frokostpause er en del af overenskomsten, så kan arbejdsgiverne kun fjerne den ved en forhandling. Og hvis det er en kutyme, som de statslige arbejdsgivere mener, det er, så kan den fjernes uden forhandling. Du kan behandle den som et personalegode - som fx en massageordning”, fortæller Mikkel Mailand.

Den ultimative test
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren Mikkel Mailand, var DR-dommen fra 2017 netop meget afhængig af en bestemt kontekst, og kan derfor være svær at anvende som præcedensskabende i forhold til den betalte frokostpause på det statslige område. 

”DR-dommen refererer blandt andet til, hvad der blev sagt og skrevet om den betalte frokostpause i 1953. Derfor mener Moderniseringsstyrelsen ikke, det er en præcedensskabende dom. Den ultimative test af, hvorvidt dommen kan skabe præcedens er, hverken noget Moderniserings-styrelsen eller CFU bestemmer. Det skal afgøres ved et yderligere sagsanlæg”, siger Mikkel Mailand.

Det er en af grundene til den stædige kamp om frokostpausen i overenskomstforhandlingerne, mener Mikkel Mailand, for CFU mener, at den betalte frokostpause gælder på tværs af områder inden for staten, forklarer han.

”Derfor har det ikke været et krav fra CFU ved overenskomstforhandlingerne, at den betalte frokostpause skulle sikres, for det mener CFU allerede den er. Det skulle snarere ekspliciteres, at den er sikret”, understreger Mikkel Mailand.

Alternativet er nemlig ikke specielt attraktivt for fagbevægelsen, mener arbejdsmarkedseksperten.

"CFU frygter, at de skal tage kampen fra hus til hus, og at de måske ikke vil vinde dem alle sammen. Dermed er en løsning ved overenskomstbordet langt at foretrække for dem”, mener han.

Og der er ifølge arbejdsmarkedsekspert Mikkel Mailand tale om mange penge. Den betalte frokostpause på det statslige område svarer til 2,5 timer om ugen eller 7,2 procent af lønnen.

”Hvis man piller ved den betalte frokostpause, piller man for mange ansatte også ved 2,5 times arbejdstid. Det betyder, at man nogle steder reelt skal arbejde 2,5 timer længere for at beholde den samme løn – eller gå 2,5 timer ned i løn om ugen. Det er i fagbevægelsens optik en skjult måde at sætte lønnen ned på”, siger han.

Magisterbladet arbejder på at få en kommentar fra innovationsminister Sophie Løhde (V) på følgende spørgsmål:

”I oktober sendte Moderniseringsstyrelsen et brev til CFU, hvoraf det fremgår, at styrelsen mener, at den betalte frokostpause er en kutyme – og altså ikke en integreret del af det statslige overenskomstgrundlag. Samtidig har ministeren i forbindelse med OK18-forhandlingerne med egne ord ”tilbudt tryghed om frokostpausen”. Holder ministeren og moderniseringsstyrelsen fast i sin fortolkning af DR-dommen, så man – uanset nuværende hensigter – mener, at det er muligt at fjerne den betalte frokostpause uden om overenskomstforhandlingerne, hvis den enkelte statslige arbejdsgiver ønsker det?”